Facaderne- Fan Fiction-1D :)

Hvorfor? Ja se det er det helt store spørgsmål i Kates liv. Hvorfor vendte hendes veninde hende ryggen? Hvorfor gik Kate fra at være glad både uden på og inden i, til kun at være det uden på? Vil Kates liv nogen sinde blive det samme? Det er nogle af de mange spørgsmål du vil få svar på hvis du læser denne movella, som handler om den 15 - næsten 16- årige Kate. Kates liv var ,eller er ødelagt, indtil storebroderen tager en dristig beslutning. Da han invitere 5 helt specielle drenge, som han mødte i London, til at bo hos dem, i håb om at de vil kunne få den gamle Kate tilbage.

25Likes
21Kommentarer
2395Visninger
AA

21. Undskyld! - Sidste Kapitel

Kate's synsvinkel 

Jeg vågnede op i et kridhvidt rum. Lyset blændede mig, så mine øjne lukkede sig hurtigt igen. Jeg udstødte en utilfreds lyd, og prøvede ellers at sætte mig op. Min krop lystede ikke, men det ville jeg ikke acceptere. Jeg satte hænderne i sengen og løftede mig op. Min krop skreg af smerte, men jeg drejede min krop og satte mine bare fødder ned på det kolde gulv. Jeg satte af fra sengen, men opdagede hurtigt at der sad en nål, med et drop i min arm. Hvorfor havde jeg ikke lagt mærke til den noget før? 

Jeg hev den ud af armen og gik med vakkelvorne skridt. Jeg måtte stoppe flere gange, fordi at smerten var uudholdelig. Jeg kæmpede mig frem til døren og tog fat i håndtaget. Jeg åbnede det med de kræfter, jeg nu havde tilbage. Jeg stak hovedet ud igennem døråbningen og trådte et skridt ud. Gangen var helt tom. Jeg sukkede. Jeg havde håbet at finde min bror eller bare en af drengene. Jeg støttede mig op ad væggen og fortsatte så de smertefulde skridt, på jagten efter et velkendt ansigt. Jeg bevægede mig langsomt frem ad, men frem det kom jeg. Jeg kunne høre nogle velkendte stemmer et stykke væk, så jeg fortsatte og prøvede at ignorere smerterne. Jeg kom frem til en dør. Stemmerne som var inde bag den lød bekendte, så jeg åbnede den. Der sad 6 drenge på den anden side af døren, 6 velkendte drenge. Jeg gik et skridt ind af døren og drengenes opmærksomhed lagde sig på mig. Der gik et par sekunder, før de opfattede, at det var mig. Nick løb over til mig, med et bekymret ansigts udtryk. 

"Hvad fanden laver du her Kate, du burde ligge i din seng, og hvor er droppet henne? Har du hevet den UD! For- helvede Katie" Sagde han ud i en lang kører, alt i mens han løftede mig op i brudestilling, og bar mig over til hans stol. "Rolig Nick, jeg er oka.... eller næsten okay. Jeg har bare lidt ondt, det er ingen ting" sagde som et nytteløst forsøg på at overbevise ham og drengene om, at det var okay. 

"Kate, du har det ikke godt, det kan vi jo alle se, men hvor er jeg glad for at du er vågnet" sagde Liam i en glad, men også bestemt tone. Jeg smilede til dem, og nikkede. Nick rejste sig pludseligt fra stolen og begyndte at gå ud af rummet. Jeg kiggede uforstående på ham, men havde en ide om, at han bar mig tilbage til min stue. Drengene fulgte med os, og fjollede rundt som de plejede. 

Nick lagde mig i senge,n og hev i snoren som kaldte på sygeplejeskerne. Efter et lille stykke tid, kom en sygeplejerske løbende ind af døren. Hun virkede overrasket over at se mig vågen, men hendes blik faldt hurtigt på min arm, hvor der før havde været et drop. Hun sukkede og satte droppet i igen. Jeg kiggede på drengene som smilte til mig, og lukkede så mine øjne. "Drenge" mumlede jeg. "Ja" sagde de i kor. "Ikke dig Nick" sagde jeg stille med et smil om læberne. Jeg hørte et fornærmet grynt og en latter fra resten af drengene. "Vil I ikke synge for mig?" Der lød et enstemmigt "selvfølgelig" og Niall spurgte "hvad vil du gerne høre prinsesse?," "little things" sagde jeg næsten hviskende, men nok til at de kunne høre det. De begyndte på sangen og jeg flød ind i drømmeland. Det var evnetyrligt og jeg havde aldrig følt mig mere tryg. For en måned siden, havde jeg 1 meget overbeskyttende storebror, nu har jeg 6 sjove, alvorlige, dejlige og beskyttende "brødre" som altid vil være der for mig. 

 

_________________________________________

Sådan slutter historien om Kate. Jeg har ikke opdateret på denne historie i meget lang tid. Grunden? Der er nok ikke én grund, men flere, meget indviklet, grunde. Grunde jeg ikke ønsker at komme ind på.  

At skrive på denne historie har givet mig stor glæde, men nu er den ikke rigtig en del af min hverdag mere. Den er langt fra blevet, som jeg håbede på, da jeg for godt 2 år siden gav mig i kast med den. Da jeg skrev på historien, har jeg vel gået i 7-8 klasse, så ordforrådet er ikke det ønsket, men jeg håber, at denne historie har givet give jer inspiration og glæde. 

Grunden til at jeg i dag har valgt at afslutte historien, efter så lang tid er, at jeg ikke kan lide at have et ufuldstændigt projekt hængende over hovedet. Jeres like, kommentarer og ikke mindst søde ord, har været helt fantastiske. 

Jeg beklager hvis jeg har skuffet nogen. Måske får jeg gælden for historien tilbage engang, men for nu, er denne historie afsluttet. 

 

Husk nu!!

Smuk er den, som handler smukt 

 

De største og mest kærlige hilsner 

-Meeee <3 <3 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...