Facaderne- Fan Fiction-1D :)

Hvorfor? Ja se det er det helt store spørgsmål i Kates liv. Hvorfor vendte hendes veninde hende ryggen? Hvorfor gik Kate fra at være glad både uden på og inden i, til kun at være det uden på? Vil Kates liv nogen sinde blive det samme? Det er nogle af de mange spørgsmål du vil få svar på hvis du læser denne movella, som handler om den 15 - næsten 16- årige Kate. Kates liv var ,eller er ødelagt, indtil storebroderen tager en dristig beslutning. Da han invitere 5 helt specielle drenge, som han mødte i London, til at bo hos dem, i håb om at de vil kunne få den gamle Kate tilbage.

25Likes
21Kommentarer
2392Visninger
AA

5. Mødet

ikke rettet igennem :) 

 

I dag er det søndag, dagen hvor jeg skulle til One Direction-koncert. De sidste par dage var bare gået med at vi havde fået snakket, jeg havde været til sport og Nick havde fundet sig til rette i huset. Det var i dag, hvor jeg skulle møde mine idoler. Jeg havde været helt oppe at køre over det, Nick var til sidst blevet idiot, af at høre mig, skrige med på alle deres sange. 

Jeg var helt oppe at køre over det, vi skulle afsted om mindre end en time, men for Nick's skyld havde jeg skruet lidt ned for mine  udbrud, eller det passer ikke helt.....efter et par timer, med mit skrålen, hoppede Nick på mig og killede mig indtil jeg lovede at holde mund, men det andet lyder mindre pinligt. 

”Kate, kom nu, vi kommer for sent, hvis du ikke kommer nu”, Nick skyndte på mig igen, det var nok femte gang at han havde råbt efter mig. Jeg satte farten lidt op, men altså det var i dag at jeg skulle se ’dem’, så der skulle ikke spares på noget. Jeg var i gang med at flade mit blonde hår, det eneste jeg ellers manglede, var bare min makeup. Efter mit hår var helt fladt, lagde jeg min mascara, som fremhævede mine krystal blå øjne. ”Kate, kom nu, vi kommer for sent, hvis du ikke kommer nu”, Nick skyndte på mig igen. Jeg satte farten lidt op, men altså det var i dag at jeg skulle se ’dem’, så der skulle ikke spares på noget. Jeg var i gang med at flade mit blonde hår, det eneste jeg ellers manglede, var bare min makeup. Efter mit hår var helt fladt, lagde jeg min mascara, som fremhævede mine krystal blå øjne, lidt eyeliner og en smule puder. 

Jeg hoppede nærmest ud i gangen, hvor Nick allerede stod fuldt påklædt. Jeg trak i mit overtøj, og hoppede i mine sorte convers. Jeg luntede over til bilen, som holdt parkeret i indkørselen, jeg trak døren op og hoppede ind ved siden af Nick, som ventede utålmodigt på mig. " Nu må vi ikke håbe de starter uden os" sagde Nick med en halv alvorlig stemme, men jeg kunne se hans smil brede sig. Jeg slog ham på overarmen, " århhhh Nick, sådan noget må du ikke sige", Det jeg sagde udløste et latterudbrud hos Nick. Ligemeget hvor glad jeg er for ham, så har vi stadig et bror-søster-forhold, så jeg hader ham også, engangimellem, som nu. Jeg kiggede surt på Nick, men besluttede at ignorere ham, så jeg satte musik i øerne og lagde mig godt tilbage i sædet, nu kunne Nick, gøre som han vil. 

Efter godt en hvaltimes-køretur var vi endelig fremme, ved 'Boxen' (i Herning). Jeg åbnede døren og steg ud ad bilen, med det største smil på læberne. Jeg lod mit blik falde rundt på alle de mennesker der stod der, det bedste ved det var, at jeg vidste at største delen af dem, var 'directioners'. Jeg kiggede med store øjne op på Nick, som bare smilede til mig.....der var et eller andet ved hans smil, som om han havde en hemmelighed,

jeg ved at det er lidt underligt, at jeg kan se det, bare på et smil, men det er jo min bro, så det er ikke så mærkeligt. 

Jeg skubbede det til side, da en pige, med 1D skrevet i hele hovedet kom over til mig. " HEEEEJ, øhhhmm, har du et hjerte.....du ved til 'Little Things' " spurgte hun venligt. Jeg trak et papir hjerte op, ad min taske og sagde " selvfølgelig, tak fordi du spurgte", " så lidt, men vi er jo en stor familie, vi hjælper hinanden ikke", sagde hun smilende, "jo" jeg smilede over hele hovedet, det bedste ved det her, var at jeg altid vidste, at lige meget hvad, har jeg de andre directioners i ryggen.  Efter lidt tid, hvor vi havde snakket, forsvandt pigen igen, og efterlod mig og Nick alene. Jeg begyndte at lede efter et sted hvor jeg kunne, købe en t-shirt; med 1D-logo på. Jeg nåede bare ikke en meter før Nick havde trukket mig tilbage, "øhmm, kendte du den der pige" startede han ud, jeg rystede på hovedet, " jamen, hvorfor kom hun så her over", Nick lignede et kæmpe spørgsmålstegn, hvilket fik mig til at fnise, " det er bare noget, man gør...okay", jeg orkede ikke til at forklare det.

Jeg trak Nick med mig over til en bod fuld med 1D-ting. Jeg trak mine penge op ad tasken og kiggede lidt på de forskelige t-shirt, jeg besluttede til sidst, at jeg ville have en, med billede fra deres 'take me home' album.....i ved det der med, den røde telefonboks, Okay. 

 

                                                                           ###

 

Efter at jeg havde stenet alle 1D-tingen, gik vi over mod indgangen. Vi stod, mega klemt, da der kun var to minutter til, at dørene blev åbnet. Det gjorde mig ikke rigtigt noget, vi er jo en 'familie' ikke...... men jeg kunne mærke på Nick at han ikke følte sig specielt godt til pas, imellem alle de skrigende teenagepiger. Jeg kiggede op på ham, og prøvede at aflæse ham, han så skræmt, bange, glad og håbefuld ud.....øhhhhh okay, hvad der forgår oppe i den drengs hjerne, har jeg ingen ide om. Mine tanker blev afbrudt af, at en masse piger begyndte at skrige og skubbe, dørene var blevet åbnet, og folk gjorde alt for at komme ind, men hvorfor ved, jeg virkelig ikke, vi havde jo alle siddepladser, ingen kunne jo tage ens plads.... nogle gange tænker folk sig bare ikke om.  

Vi fik bevæget os frem ad, i snegletempo, seriøst det gik virkelige langsomt, men vi kom da ind til sidst. 

Da vi endelig var kommet ind, gik jeg mod salen hvor vores pladser var, men inden jeg var noget så meget som en meter havde Nick trukket mig tilbage, og trukket mig med modsatte vej. Jeg vendte mit hoved mod ham, og fangede hans øjne, de lyste af spænding. Han førte mig hen til et hjørne, langt væk fra indgangen til salen.

"øhhhhhhh...Nick hvad laver vi her, jeg vil gerne ind", "slap af søs, du skal nok nå det, men vent nu lidt"

hvad fanden var det han ikke forstod, jeg vil ikke stå et eller andet random sted i boxen. jeg vil ind til min 'FAMILIE', af en slags, i ved hvad jeg mener.

Nick morede  sig vidst over, mit vrede udtryk. "HVAD"  råbte jeg op i hovedet af ham, han tog sine hænder op foran sig, som en slags forsvar "ikke noget" sagde han en lille smule skræmt. 

 

Hahahahahaha, Nick er bange for mig.... jeg er også uhyggelig, ALLE i hele verden er bange for mig.. nej måske ikke, men det ville være sejt hvis de var, ikke

 

Mine underligetankegang, havde igen gjort at jeg bare stod og stirede ud i luften. 

Nick var hvis igang med en eller anden samtale, men det ragede mig en høstak. 

Alle folk var inde i salen så der kunne ikke være lang tid til at koncerten startede, jeg var lige ved at eksplodere, jeg går fuldstændig amok på Nick, hvis jeg bare misser 2 sekunder af den koncert.

"NICK,jeg vil ind og se drengene", jeg vidste udmærket godt at jeg afbrød ham midt i hans samtale, og at det er forkert, men f*ck nu det. 

Nick begyndte at grine, da jeg havde sagt det til ham og sagde så på engelsk, "hun sagde at hun vil ind og se jer"

De andre begyndte at grine....vent 'de' andre, var der flere og kom de fra England. Hvem fanden snakkede den dreng med?

Jeg kiggede over på Nick, som stod med et smil, som gik op til begge øre.... det var altså ret creepy.

Jeg kiggede over på de drenge som Nick snakkede med........ What det var O-One D.... 

"Eeeee-er det" sprugte jeg Nick om, Nick nikkede........

----------------------------------------------------------------------- 

Undskyld at det tog så længe inden kapitlet udkom, 

Men håber i kan lide det, 

 

MEN SKRIV HVAD I SYNES OG LIKE, vil gerne både have ris og ros 

 

-MEEEE, love you <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...