Facaderne- Fan Fiction-1D :)

Hvorfor? Ja se det er det helt store spørgsmål i Kates liv. Hvorfor vendte hendes veninde hende ryggen? Hvorfor gik Kate fra at være glad både uden på og inden i, til kun at være det uden på? Vil Kates liv nogen sinde blive det samme? Det er nogle af de mange spørgsmål du vil få svar på hvis du læser denne movella, som handler om den 15 - næsten 16- årige Kate. Kates liv var ,eller er ødelagt, indtil storebroderen tager en dristig beslutning. Da han invitere 5 helt specielle drenge, som han mødte i London, til at bo hos dem, i håb om at de vil kunne få den gamle Kate tilbage.

25Likes
21Kommentarer
2448Visninger
AA

20. Jeg er okay....eller ikke!!

 

"KATE!!! hvad fanden er det? hvorfor sagde du ikke det før" sagde Nick med en stemme fuld af frustation.

Jeg stod bare helt stiv og kiggede på min krop gennem spejlet. Jeg er da ikke tyk, vel? Nej? eller er jeg? 

"Louis?" spurgte jeg ham og fangede hans blik i spejlet. "Ja?" sagde han bekymret. "Er jeg tyk?" spurgte jeg på med tårene løbende ned af kinderne. "Nej nej nej Kate det er du slet ikke, det må du ikke tro, du er meget smuk! tro på mig!!" sagde han med en stærk stemme. Jeg nikkede og kiggede væk. Harry tog fat om mig, og drejede mig rundt, så jeg stod med front mod ham. "Kate, vi skal lige ind til lægen og tjekke om der er sket noget, okay?" spurgte Harry. Jeg nikkede og gik over til mit skab, hvor jeg tog et par løse shorts og en t-shirt ud. Jeg trak det stille på, men smerterne var enorme. Jeg gik stille hen til drengene igen, "skal vi se at komme afsted" spurgte Liam. Vi nikkede alle og fulgte med ud ad døren. Jeg gik bagerst sammen med Louis. Jeg skar en grimasse, da jeg kom til at bevæge min overkrop. Louis lå tydeligvis mærke til det, for han spurgte med det samme om han ikke skulle løfte mig i stedet. Jeg rystede på hovedet, og det skulle jeg aldrig have gjort. En pludselig svimmelhed lagde sig over mig, og verden blev pludselig meget sløret. Jeg stoppede op og tog fat i Louis, da han var tættest på. "Kate hvad sker der?" spurgte Louis bekymret, og tog fat i min arm for at støtte mig. "J..jeg ..jeg" jeg forsøgte at fremstamme en sætning, men hele min verden snurede rundt. "Du hvad Kate?" lød en ny stemme, som lød meget som Niall's. "Jeg er en smule svimmel, jeg kan ikke rigtig se noget" sagde jeg stille. Louis tog hurtig bedre fat i mig. Nick kom over til mig og løftede mig op i sin favn. Vi gik sammen ud i bilen, eller det vil sige, de andre gik, jeg blev jo båret. Vi fik sat os i bilerne, som i 2 biler, da vi jo ikke kunne være i en. I den ene bil sad Harry, Nick, Liam og selvfølgelig mig selv. I den anden bil sad Louis, Niall og Zayn. Nick sad med mig på bagsædet. Jeg lagde med mit hoved i hans skød og prøvede på at fokusere. Mit blik var stadig meget sløret , så jeg havde svært ved at fokusere på Nick, som hele tiden talte til mig for at holde mig vågen. Jeg var lige ved at falde hen, da Nick oplyste mig om at vi var fremme. To stærke arm bar mig ud af bilen, og jeg går ud fra at det stadig var Nick der bar mig, da jeg synes jeg kunne skimte ham, i mit ellers så tågede syn. Nick bar mig ind på hospitalet, men han talte stadig til mig for at holde mig vågen. Jeg kæmpede virkelig, med alle de kræfter jeg havde tilbage, men de var næsten opbrugt. "Ni..nick" fik jeg fremstammet og prøvede endnu engang at fokusere på ham. " Ja, hvad er der prinsesse?" spurgte han sødt, men han kunne ikke skjule hans nervøsitet. "Je...eg kan snart ik...kke holde mig vågen mere" sagde jeg med en træt stemme. "Jeg ved det godt prinsesse, men du klare det så flot, bare lige lidt længere, okay smukke? for min skyld?" sagde Nick, jeg nikkede stille og håbede inderligt at han havde set det. Nick sagde noget til drengene som jeg ikke lige opfattede,  men lige pludselig lå jeg i en andens arme. "Nick?" sagde jeg spørgene, "Bare rolig smukke, han kommer lige om lidt, han skulle lige tale med nogle læger, så de kan tjekke dig" sagde Liam i et roligt tone fald. "Okay" sagde jeg træt og lod mine øjne lukke i. "Prinsesse, du bliver nød til at holde dine øjne åbne lidt endnu" sagde Harry lige ud for mit øre. Jeg åbnede dem lidt og missede op mod ham. Han smilte et roligt smil til mig, som jeg forsøgte at gengælde, men det blev ikke til mere end et træk på smilebåndet. Drengene blev ved med at stille en masse spørgsmål, som jeg godt nok ikke svarede på, men det holdt mig vågen. Nick kom tilbage sammen med en masse mennesker i hvide kitler. Jeg blev flytte over på en seng og blev ellers kørt afsted. Nick gik på den ene side af sengen og holdt mig i hånden. Jeg kiggede på ham og spurgte "Må jeg godt sove nu?", Nick smilte lidt og sagde så "ja, du har klaret det så godt prinsesse, Drengene og jeg vil være her når du vågner, sov godt, jeg elsker" sagde han og gav min hånd et klem. Jeg lukkede mine øjne og lod søvnen tage over. Jeg forsvandt langsomt ind i drømmeland...

 

Nick's synsvinkel

Jag havde lige sluppet Kate's hånd og jeg så lægerne køre hende ind igennem en hvid dør. Jeg sukkede og tog mig til hovedet.

Hvad var der dog sket med min lille prinsesse? Hvem kunne finde på at gøre en så sød og uskyldig pige fortræd? 

Spørgsmålene kørte i hovedet på mig og jeg prøvede at finde hoved og hale i det hele, men det virkede bare for uoverskueligt. Jeg kunne mærke at mine kinder begyndte at blive våde. Prøv at tænk hvis hun er kommet alvorligt til skade. Det var mig der havde ansvaret for hende. Jeg skulle jo beskytte hende. Jeg havde svigtet, jeg havde ladet min lille prinsesse i stikken. 

 

Tårene løb i stride strømme ned af mine kinder, og det eneste jeg havde lyst til lige nu, var bare et af Kate's betrygende kram. Jeg fik rejst mig og og bevægede mig ned mod, det venteværelse hvor drengene sad. De sad alle sammen og kiggede lige ud i luften. Der var ingen snak, dog rettede de deres blik i mod mig, da jeg trådte ind gennem døråbningen. Liam var den første der opdagede, at jeg græd. Han rejste sig med det samme, og lagde armene om mig. Han gav mig et hurtigt kram og trak mig ellers med hen til de andre. "Hva så? har du fået noget afvide? spurgte Niall og Zayn i kor...

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...