Facaderne- Fan Fiction-1D :)

Hvorfor? Ja se det er det helt store spørgsmål i Kates liv. Hvorfor vendte hendes veninde hende ryggen? Hvorfor gik Kate fra at være glad både uden på og inden i, til kun at være det uden på? Vil Kates liv nogen sinde blive det samme? Det er nogle af de mange spørgsmål du vil få svar på hvis du læser denne movella, som handler om den 15 - næsten 16- årige Kate. Kates liv var ,eller er ødelagt, indtil storebroderen tager en dristig beslutning. Da han invitere 5 helt specielle drenge, som han mødte i London, til at bo hos dem, i håb om at de vil kunne få den gamle Kate tilbage.

25Likes
21Kommentarer
2373Visninger
AA

16. Hvad skal jeg sige??

Kate's synsvinkel 

Jeg vågnede ved at jeg havde det mega varmt, og jeg havde virkelig ingen ide om hvorfor. Mens jeg lå og tænkte på hvorfor jeg havde det så varmt, var der noget der bevægede sig bag ved mig. Ligepludselig blev jeg også opmærksom på at der lå et par stærke arme omkring mig. Jeg drejede mit hoved og kiggede på nogle fantastiske mørke brune krøller.  Harry's sovende ansigt, var virkelig sødt, men hvorfor var det nu lige jeg lå her inde ved ham, jeg mener ikke at lagde mig til at sove her inde i går aftes, eller vent.... 

Jeg gik jo her ind i nat fordi jeg havde det mareridt. Nej nej nej... Harry sagde jo i nat at vi skulle snakke om det her til morgen. 

Hvorfor er jeg så dum, de skulle jo ikke vide noget. Kan jeg stole på Harry? Ja det kan jeg vel egentligt  godt, så hvorfor kan jeg ikke bare sige det til ham?.... Kate igen du er så dum selvfølgelig kan du ikke sige det til ham, han vil tro at Sofie havde ret, og så ville han også vende dig ryggen. Du må holde masken, og bare fortælle en løgn. 

 

Min 'tanke-diskussion' blev afbrudt af at Harry begyndte at bevæge sig. Jeg lukkede hurtigt mine øjne i og lod som om jeg sov.

Harry rykkede igen på sig og mumlede et eller andet. Jeg kunne mærke at Harrys krop kom tættere på min. Han hvilede sit hoved på min kind, lige ud for mit øre og sagde "Jeg ved godt at du er vågen babe" 

 

Harry vendte mig om og jeg åbnede mine øjne. Hans øjne mødte mine, de lyste af bekymring. "Kate fortæl" sagde han roligt, jeg sukkede og kiggede ned. Mine øjne begyndte at blive våde, jeg forsøgte at stoppe dem, men de var så tæt på at styret ned ad mine kinder. Harry løftede mit hoved og kiggede på mig med han fantastiske grønne øjne. "Hey, hey... Kate du skal ikke græde, kom her" sagde han beroligende. Han satte sig om og løftede mig med så jeg sad på hans skød, han krammede mig helt ind til sig og vuggede mig frem og tilbage, han plantede en masse små kys i min pande og i håret, mens han tyssede på mig. 

Harry trak mig lidt fra ham så han kunne se mig i øjnene, "Kate, du må nød til at fortælle hvad der skete i nat", jeg nikkede og sagde "Ja... altså du ved det var ikk..." jeg nåede ikke at afslutte min sætning før han afbrød mig "Du skal ikke sige at det ikke er noget, for det kan jeg jo se det er" sagde han lidt mere bestemt. Jeg sukkede og skulle til at kigge væk, men Harrys hænder tog et let greb om mit hoved og holdte det så han kunne kigge mig i øjnene. "Kate hvis du ikke siger hvad der skete i nat så må jeg nød til at kalde på de andre drenge, og så må vi alle sammen side og vente på at du siger det" sagde han truende. "Nej du må ikke sige noget Harry, jeg skal nok fortælle det". Harry nikkede tilfreds og lavede så et løft med øjenbrynene, som et tegn på at jeg skulle sige det. 

"Det var et mareridt, jeg drømte at Josh kun var sammen med mig, for at gøre mig til grin foran hele min skole" sagde jeg sukkende. Harry smilede et skævt smil og nikkede forstående "Hvis han nogen sinde gør dig noget, så tager drengene, Nick og jeg ud og smadre ham, han skal nemlig ikke såre dig" sagde han beskyttende. 

Jeg grinede og smilede. Harry sendte mig hurtigt et stort charmerende smil  

"vil du ikke med ud til de andre og have morgen mad?" spurgte Harry, jeg nikkede på hovedet, men det stoppede dog da jeg kom i tanke om at jeg jo havde grædt. Jeg lignede nok lort, mine øjne var nok helt røde. 

Harry kiggede undrende på mig og løftede øjenbrynene, som et tegn på at jeg skulle forklare. "Mine øjne er vel helt røde og jeg ligner nok en panda" sagde jeg og kiggede ned. Harry rev i min arm og fik mig til at kigge på ham "du ligner ikke en panda, du ser smuk ud som altid og man kan ikke se at du har grædt, kom nu" sagde han med et skævt smil. 

 

Jeg smilede til ham og gik forbi ham og ud i køkkenet hvor de andre sad. Jeg satte mig ned mellem Liam og Louis. "Godmorgen" sagde Liam sødt til mig, "Godmorgen Liam" sagde jeg træt og gabte. 

Jeg lagde mit hoved tilbage og lukkede mine øjne. Louis prikkede til mig og jeg sukkede af ham, hvilket fik ham og de andre til at grine. Louis stoppede med at prikke mig og forsatte hvis med at spise, eller det regner jeg med for mine øjne var jo stadig lukket, så jeg ved det jo ikke. 

 

"KATIEEEE!!!" råbte Louis ind i mit øre. Jeg væltede bagover på min stol og jeg ramte næsten jorden, men kun næsten. For Liam og Louis nåede at tage fat i min stol inden jeg faldt helt til jorden. Lige så snart min stol fandt fodfæste flækkede de alle sammen af grin. "Fuck dig" mumlede jeg til Louis, men han hørte det hvis for han sagde hurtigt "Unge dame sådan snakke man ikke, hvis du snakker sådan til mig igen , så får du huserest". Jeg rakte tunge af Ham, så Louis tog fat i den også "Så tror jeg hvis lige vi stopper unge dame, det her er din sidste change" sagde han truende. 

 

"Jaja far" sagde jeg til ham, "det var godt min pige" svarede han igen og klappede mig på hovedet. Jeg rystede på hovedet og kiggede så på Nick som bare grinte af Louis og mig. "Hvad skal vi så lave i dag?" spurgte Niall, "kan vi ikke bare se film, orker ikke andet" sagde jeg træt. De andre gjorde sig hurtigt enige, og begyndte at gå ind i stuen, men jeg kaldte dem tilbage. 

De kom tilbage og kiggede spørgende på mig. "en af jer skal løfte mig, så hvem af jer bliver det, hvad med dig far?" spurgte jeg. "desværre skat, din gamle far her, kan ikke løfte rundt på dig mere, det må en af dine stærke storebrødre her gøre" sagde han og klappede Zayn og Liam på skulderne. 

 

Zayn tog sig sammen og gik hen og løftede mig op, han bar mig ind i stuen og smed mig mellem Louis og Liam. "hvad film skal vi se?" spurgte jeg træt. "EN GYSER!" råbte de i kor. Jeg sukkede og lagde mit hoved på Liams skulder, men Louis hev mig ind til ham i stedet. Jeg sukkede og kiggede underligt på ham. "Må din far nu ikke beskytte sin datter mod drenge som Liam derover" sagde han og pegede på Liam. "Nej, jeg vil ikke ligge hos dig, du er så pinlig" sagde jeg for-sjovt-muggent. "Lille skat, jeg vil jo bare passe på dig, drenge kan være nogle farlige sataner, dem skal du holde dig fra" sagde Louis alvorligt, den dreng kan sgu spille skuespil. "men far, jeg vil ikke holde mig fra dem" sagde jeg brokkende. Vi flækkede alle sammen og der sluttede Louis og min Far-Datter-leg. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...