Facaderne- Fan Fiction-1D :)

Hvorfor? Ja se det er det helt store spørgsmål i Kates liv. Hvorfor vendte hendes veninde hende ryggen? Hvorfor gik Kate fra at være glad både uden på og inden i, til kun at være det uden på? Vil Kates liv nogen sinde blive det samme? Det er nogle af de mange spørgsmål du vil få svar på hvis du læser denne movella, som handler om den 15 - næsten 16- årige Kate. Kates liv var ,eller er ødelagt, indtil storebroderen tager en dristig beslutning. Da han invitere 5 helt specielle drenge, som han mødte i London, til at bo hos dem, i håb om at de vil kunne få den gamle Kate tilbage.

25Likes
21Kommentarer
2396Visninger
AA

3. Farvel

ikke rette igennem, ked af det, men håber i kan lide det ;)

 

Jeg var langt væk i mine drømme, da min mor vækkede mig, ved at ruske i mig. Jeg slog træt mine øjenlåg op, hvis det ikke var fordi de skulle rejse så ville jeg, nok være gået amok over, at blive vækket klokken..... øhhh ja, hvad var klokken, jeg lod hurtigt mit blik glide over mit sengebord, hvor min telefon lå samme sted jeg havde lagt den dagen før, jeg tog telefonene op og trykkede på tænd-knappen, 04.30... OMG var klokken ikke mere, jeg smed træt min iPhone tilbage på bordet og satte så min opmærksom hed hen på min mor, der stadig sad på min sengekant. " Vi skal afsted nu, så ville bare lige sige farvel" "farvel mor god ferie....eller.. ja god tur" jeg gav hende et kram og rejste mig langsomt op fra sengen. Jeg gik med sløve skridt ud i køkkenet, bare lige så i ved det... så er jeg ikke et morgen menneske, men altså hvem er også det klokken lort om morgen. Jeg så min far stå og snakke med Nick, jeg gik over til dem og lagde mine arme om min far " god tur" sagde jeg "tak skat, pas nu godt på jer selv ikke" han så alvorligt på så begge. Jeg nikkede og så derefter op på Nick, som stod og kiggede på mig " HVAD" udbrød jeg irreteteret, " du ligner lort sis " svarede Nick mig grinene tilbage, hvad havde han regnet med, altså jeg havde lige sovet, som svar på hans konklusion slog jeg ham bare på overarmen. Nick begyndte bare at grine, jeg rullede med øjnene af ham, og gav så min fulde opmærksomhed til mine forældre, som stod og ventede på at vi blev færdige.

Nick greb hurtigt bilnøglerne på bordet og skyndte sig så efter mine forældre der allerede var igang med at tage overtøj på. Jeg listede ud i gangen hvor jeg kun lige nåede at skimte Nick som smækkede døren efter sig. Jeg stod lidt i min egen verden og jeg kunne mærke mine øjenlåg blive tungere og tungere inden de til sidst faldt i, det skal lige siges at jeg stadig var i gangen, men jeg havde godt nok sat mig ned, eller ja jeg var nærmere gledet, men det lyder bedre at sige at jeg sat mig ned, så det siger vi, ikke.

Når men jeg faldt ihvertfald i søvn op da dør karmen, lidt underligt ja, men det er jo også mig.

Jeg havde den meste fantastiske drøm, jeg mødte 1D, når ja, jeg er stor directioner,

når men i min drøm mødte jeg dem og alt var fantastisk. Jeg sad med et smil på læberne og lignede sikkert en idiot. Min dejlige drøm blev afbrudt af Nick som havde løftet mig op, og bar mig, jeg åbnede mine øjne så jeg lige kunne skimte ham, han måtte lige være kommet hjem, han smed mig i sengen eller nej han lagde mig ned, trak dynene over mig og kyssede min pande. Jeg kunne ikke rigtigt sove mere efter Nick havde lagt mig i seng, så jeg besluttede at stå op. Jeg gik ud i køkkenet og som ren refleks, rev jeg køleskabs døren op i håb om der var noget spiseligt. Til min store overraskelse var køleskabet helt poppet med mad, nåååår ja selvfølgelig, min mor havde nok købt så meget ind fordi at hun var bange for at vi ville dø sult. Jeg grinede lidt over den tanke og endte så med at tage yoghurt ud af køleskabet. Jeg fandt en skål og en ske, og slæbte mig så over til køkkenbordet hvor jeg hoppede op med yoghurten i hånden. Jeg satte mig i skrædderstilling på bordet og kiggede lidt rundt i køkkenet, det var næsten helt hvidt, hvis det ikke lige var for den gråsorte bordplade, ville alt være hvidt i hvidt, det ville være nederen siden jeg elskede farver, hvid giver jo ingen inspiration i forhold til fx grøn eller blå eller rød.... ja hvad ved jeg.... alt er næsten bedre end hvid undtagen sort, den er så dyster, når men tilbage igen, grunden til at jeg går så meget op i farver, er at jeg drømmer om at blive maler eller kunstener....jeg er meget kreativ, ikke for at lyde selv-fed, men det er jeg, og selvom jeg næsten er 16 kan jeg godt bruge en hel dag bare på at tegne, det er sådan jeg udtrykker mig, og ja det og så sport fylder det meste af min hverdag.. og selvfølgelig mine venner, jeg er jo ikke totalt Forever alone, vel. Jeg var igen forsvundet helt væk i mine tanker, så jeg så ikke Nick der kom gående ud fra sit værelse, før han væltede en gryde ned på gulvet. Det gav et højt brag og fordi der var så stille gav det genlyd i hele huset, Nick så helt forskrækket ud i ansigtet, jeg brød bare ud i grin, det så altså virkelig sjovt ud, jeg grinede som om der ikke var andet i verden, men heldigvis sluttede Nick sig til mig lige efter han var kommet sig over det chok, han helt sikkert havde fået. I tænker nok, hvad er der sjovt ved det, og hvis jeg skal være helt ærlig så.. ja så ved jeg det ikke, men det er bare vores helt egen uforstålige humor.

 

                                                                                                    # # #     

 

Efter vi havde grinet færdig og spidst morgenmad, besluttede vi at vi nok skulle løbe en tur, min familie er meget sporty, vi går alle til noget og jeg har gået til håndbold de sidste 13 år af mit liv og så har jeg jo også lige fodbold, som jeg har spillet i 7-8 år mener jeg, det vil sige, at jeg træner 4 gange om ugen, plus kampe, og ja så er jeg også hjælpe-træner, på nogle hold for mindre børn. 

Nick og mig fik klædt om til løbetøj, jeg havde jo en hvis kondi, jeg skulle hold ved lige, hvis jeg skulle kunne overleve en uge med så meget sport.. vi bevægede os afsted, jeg fik sat mit musik i øerne og så gik det ellers bare der ud ad, jeg kunne faktisk godt lide at løbe, når jeg løber så får jeg mulighed for at rense mine tanker og tænke alt igennem, det er en god måde at være alene uden at virke indelukket og så er det jo bare en bonus at det er med til at jeg kan for bedre min kondi.

vi løb i nok en lille times tids tid inden vi igen stod foran vores hoveddør, Vi pustede begge som sindsyge, 10 kilometer var alligevel mere end jeg plejede at løbe, men da vi havde fået styr på vores vejrtræninger og vi havde strukket ud, fik jeg sådan en veltilfreds følelse, som altid kom frem når jeg havde løbet. Jeg åbnede døren ind til vores hus og nærmest løb ind på badeværelset, jeg gad ikke ende i en kamp om, hvem der skulle i bad først, som jeg alligevel ville tabe, da Nick jo var meget stærkere end mig, så jeg stormede det inden han nåede at tænke på det...hahah jeg fik det, yes sådan, jeg vandt, jeg udstødt et sejrs råb inden jeg smækkede døren til badeværelset. Jeg kunne høre Nick bande lidt for sig selv, over at han ikke fik fat i badeværelset først. Jeg grinte bare af ham og smed mit tøj, tændte for vandet og lod det løbe. Jeg stillede mig foran spejlet og kiggede dybtgående på mig selv, ligesom andre teenager på min alder er jeg heller ikke tilfreds med min krop, jeg er for fed, har store lår, mit ansigt... ja, jeg ved det ikke, rigtigt mange siger jeg har et fantastisk smil, jeg ved det ikke jeg syntes det er for stort og ser falskt ud, måske er det fordi at det de fleste gange er falsk. 

Jeg lod bruserens varme ståler opvarme min ellers lidt frosne krop, godt nok var vi i starten af maj, men det blæste helt vildt og det var bindene koldt uden for. Jeg steg ud ad badet og kiggede mig selv i spejlet, skønt nu lignede jeg en panda, jeg havde glemt at tage min makeup af inden jeg gik i bad, hvilket så resulterede i, at jeg var helt sort omkring øjnene. Jeg tørrede mig i hånklædet og fik hurtigt mine mit undertøj på, jeg tog et håndklæde rundt om min halv-nøgne krop og låste så op. Jeg gik med faste skridt hen til mit værelse og lod mit håndklæde flade til jorden, ligeså snart jeg var indefor døren. Jeg åbnede mit klædeskab og lod mine øjne skanne skabes indhold, jeg vidste vi ikke skulle det store i dag, så jeg trak bare et par hullede cowboybukser og en gule tætsidene striktrøje, ud ad skabet. 

Efter at jeg var i tøjet, redte jeg mit blonde hår igennem og lagde en meget naturlig makeup, lidt mascara, eyeliner og en smule puder. Efter jeg var tilfreds med resultatet, lagde jeg tingene på plads og hoppede over i min seng, hvor jeg tog min elskede iPhone i hånden, jeg skulle lige på facebook, der måtte jo være sket noget imens jeg havde været væk. Jeg fik kiggede facebook-siden igennem, mine nyheder, bestod stort set kun af One Direction, ja jeg tror jeg likede alle sider om dem der var mulige, ej måske ikke, men de fleste.

 

                                                                                                    # # # 

 

Resten af dagen dovnende vi bare, vi orkede ikke rigtigt noget så det endte med, at det vi lagde os på sofaen og fik snakkede ud, vi havde jo også et helt år at indhente. Det var længe siden, at jeg havde haft en dag, hvor jeg bare havde hygget mig uden rigtigt at tænke over noget, du ved deprimerende-ting. Jeg havde næsten smilet helt ægte, han havde næsten nedbrudt den, men der manglede det sidste, i tænker nok, nedbrudt hvad, ja det er min facade jeg ved ikke hvorfor, men jeg er begyndt at have den oppe hele tiden, og med begyndt mener jeg, at det begyndt for omkring et år siden. Jeg elsker min bror helt vildt, vi er meget tætte, men det her var min hemmelighed og hvis jeg ikke havde facaden oppe ville folk nok ikke kendes ved mig.

Mine deprimerende-tanker blev afbrudt af min telefon som bibbede over fra bordet, jeg tog hurtigt fat om den og gik ind i sms'er, det var fra min 'bedste vendinde' eller ja hvad jeg nu skal kalde hende, i for en forklaring på et andet tidspunkt, tilbage til den sms der lige tikkede ind,

 

" Hej søde

Du ved koncerten, bliver desværre nød til at aflyse, skal til London og besøge noget familie, men god koncert, er så ked af det :):("

xxx ME <3          

HVAAAAD det mener hun bare ikke, hun melder bare ikke afbud, nej nej nej, det her var vores ting, mine forældre havde siddet ved den computer i flere timer for at vi skulle til koncert med 'dem', neeej for satan da. Jeg kunne bryde sammen hvornår det skulle være. Jeg kan regne ud at i nok mangler en forklaring, ja men altså mig og min så kaldte 'bedste veninde' skulle til One Direction- koncert her på søndag, vi havde ventet spændt på de biletter i flere måneder og så skrotter hun det bare og så.....det kan bare ikke passe, hun har nok fået et bedre tilbud, fra måske en anden af mine tætte veninder. Min bedste veninde og jeg, er gledet fra hinanden, eller hun er ihvertfald begyndt at vende mig ryggen, jeg er ikke god nok mere, det er også en af grundene til at jeg prøver på at finde ting, jeg kunne have gjort forkert.....  

 

------------------------------------------------------------------------

forfatter besked 

 

heeeej, jeg ved at kapitlet er lidt kedeligt, men lover at det nok skal blive bedre og så ja er det jo min første movella så det vil betyde meget hvis i vil 

 

like eller  skrive en kommentar, jeg vil gerne have af vide hvad jeg kan gøre bedre

 

- MEEEE <3 <3  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...