Skumring. *One shot*


2Likes
0Kommentarer
270Visninger

1. Skumring.

Det var en smuk sensommeraften og den seksten årige, Ever sad udenfor i den lille have. Hun kiggede ud på bilerne, der susede forbi og kørte ud af den lille by. Ever boede i en lille lejlighed, der næsten var tom. Der var mange der var flyttet fra byen fordi de var bange for at bo der. Grunden til at de var bange, var at der var noget som slog menneskerne ihjel. Man vidste ikke hvad det var, der dræbte dem. De fleste troede at det var et dyr men man vidste det ikke. Der var sket rigtig mange mord her på det sidste. Ever var en smule bange for at bo der, men hun ville ikke vise det overfor sine forældre. Ever havde to venner, som hun tit var sammen med. Alex og Wait. Alex var sytten år og Wait var seksten.                                                   

Ever rejste sig op fra sin stol og gik indenfor. Hun sagde til sine forældre at hun lige ville gå en tur. Hun tog sin jakke og sine sko på, og gik så udenfor. Hun gik hen af gaden og kiggede ned på fortorvet. Det var mørkt. Der kom kun en lille smule lys fra solen, som næsten var gået helt ned. Hun kiggede op igen og så sin ven, Alex. Han gik med hurtige skridt hen mod skoven. Ever gik hurtigt efter ham, men holdte lidt afstand. Hun var nysgerrig. Han gik ind i skoven og Ever fulgte stadig efter. Pludselig stoppede han op og Ever gemte sig bag en stor busk. Ever kiggede lidt rundt og så fik hun øje på en mystisk mand der kom frem. Han havde en sort, lang kappe på og han havde hætten over hovedet. Manden stod overfor Alex og tog langsomt sin hætte af. Han var skaldet og var tatoveret på hovedet. Hans hud var helt grå og havde to små flænger på kinden. De rullede deres ærmer op og løftede armene en smule, med håndledene mod hinanden. Ever så at manden havde en lille tatovering på håndledet, der forestillede en cirkel med et ulvehoved. Hun kiggede optaget på manden der begyndte at snakke til Alex. Hun fik fat i mandens navn da Alex svarede ham. Zakko hed han. Alex havde altid været en meget mystisk person. Han havde en hemmelighed, som hun nu vidste hvad var. Han var morderen. Hun stivnede, da hun hørte hvad Zakko sagde til Alex. Hun kunne ikke tro det. Alex havde fået besked på at dræbe mig. Hun kunne ikke røre sig, så hun blev bare siddende og hev lidt efter vejret. Alex nikkede uden at sige et ord. Manden tog hætten på igen og forsvandt mellem træerne.                                                                                                                   

Ever rejste sig langsomt op og listede ud af skoven. Hun var bange. Hun løb hjem da hun var kommet ud af skoven. Hun skyndte sig hjem og løb op på sit værelse, uden at sige et ord til hendes forældre. Hendes hjerte galoperede af sted og hun prøvede at få sin vejrtrækning til at blive normal. Hun smed sig ned i sengen og tog dynen over sig. Hun lå og tænkte lidt. Han kunne da ikke finde på at dræbe hende, vel? De var jo venner. Ever besluttede sig for at hun ville prøve at undgå ham. Hun rejste sig op med rystende ben. Det var Alex der var morderen. Han fik besked på at myrde andre folk. Ham Zakko måtte jo være budbringeren. Ever ville væk fra den by med det samme. Hendes forældre ville jo nok ikke tro på hende så hun blev nødt til at stikke af. Hun ville ikke efterlade sine forældre men hun blev nødt til det. Ever begyndte at pakke nogle nyttige ting og noget tøj ned i en taske. Hun græd lydløst imens hun pakkede sine ting. Hun listede ned i køkkenet og kiggede sig omkring, for at sikre sig at hendes forældre ikke var der. De var nok inde i stuen. Hun smurte noget brød og pakkede det ned i sin taske. Hun vidste ikke hvor hun skulle hen men hun ville bare væk. Ever gik hen til døren og åbnede den langsomt. Hun sukkede lavt og begyndte så at løbe ned af gaden. Hun så sig tilbage et par gange for at sikre sig, at Alex ikke var der. Hun løb hen til en lille sø og fandt et sted hvor hun kunne gemme sig. Hun satte sig ned imens hun stadig græd lidt. Hun tørrede tårene væk og kiggede lidt rundt. Pludselig fik hun øje på Alex. Hendes vejrtrækning blev hurtigere og man kunne se i hendes øjne hvor bange hun var. Alex havde set hende og begyndte at gå hen mod hende. Ever rejste sig op og skulle lige til at løbe, da der var en der tog fat om hendes håndled. Ever skreg og vred sig. Det lykkedes hende at vride sig ud af hans greb. Hun håbede at hun kunne slippe væk men han fik hurtigt fat i hende igen. Hun så på ham og tiggede ham om at slippe hende. Hun kunne se at det var svært for Alex at gøre det. Alex slap hende. Hun tog sig til håndledet og begyndte at løbe. Hun så sig tilbage og så Alex der skiftede til ulveskikkelse. Den sorte ulv, som var Alex, løb efter hende og fik hende væltet med hans poter. Hans forpoter var placeret på hendes håndled som holdte hende nede. Han viste sine hjørnetænder som var meget spidse og lange. Ever lå og skreg, vred sig og græd. Hans hoved nærmede sig hendes hals og han bed hende. Hendes hud var bleg og hun stirrede lige ud i luften. Alex skyndte sig at løbe væk fra den livløse krop.                                                                                                                                 

Hendes forældre havde opdaget at hun var væk. De ringede til politiet og de ledte efter hende i mange måneder. De fandt hendes lig og forældrene var knuste. De flyttede væk fra byen fordi de ikke kunne klare at blive mindet, om at deres datter var blevet dræbt i den by.

 

________________________________________________________________________________________________

Hey peeps. :)

Det var så min første movella! Det var faktisk en skole opgave, men jeg ville så gerne lægge den ud her. :)

I må meget gerne like den og sætte den på jeres favoritliste, det vil gøre mig så glad!^^

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...