Sissel

Lille Sissel på 8 år er skizofren, og tager piller. Men om aftenen er pillerne ved at være udløbet og mareridtet vender tilbage. Hvordan skal Sissel mon slippe for synet?

Denne novelle læses på eget ansvar, da den kan indeholde anstødeligt indhold!

0Likes
0Kommentarer
299Visninger

1. De røde øjne

De kommer altid når man mest frygter de vil komme. Det er det Sissel tænker når hun ligger i sin seng og månen er stået op udenfor, og det er ikke anderledes i aften. Sissel er ikke bange af sig, man kan vel godt sige hun er ved at have vendet sig til det, med undtagelse af øjnene altså. De røde øjne der næsten brænder i de alt for dybe øjn huller. Tig tak, tig tak, urets tikken gør det ikke nemmere at sove tænker Sissel mens hun ligger og kigger på damen med øjnene.

Damen er normal højde, har brune krøller og normalt pænt dame tøj, det eneste der er med hende er hendes øjne, de øjne som kan se ens frygt for hende som en sky af aske hænge omkring sig. Sissel ved godt at bare er i hendes tanker. Sissel ved jo godt at hun er skizofren, men i hendes verden er damen jo virkelighed! Et gys går igennem Sissel når hun ser på hende, men alligevel tør hun ikke fjerne blikket fra hende.

 

Næste morgen er alt som det plejer, tøj på, morgenmad og i skole. I skolen leger Sissel med de andre piger, hun er særlig gode venner med Simone. De sjipper og har det sjovt sammen. Ja i skolen har hun det godt. Det eneste problem er bare at hun ikke kan være på skolen altid, nej efter skole må hun tage hjem ligge som de andre.

Der hjemme bor hun sammen med sin far, hun kan knap nok huske hun har haft en mor. Da hendes mor stadig boede her var hun meget lille, så nu er Sissels mor kun en svar erindring.

 

Aftensmaden går som den plejer, Sissel gør sig umage med at spise så langsomt som muligt. Hendes far ved godt at hun er skizofren, med som lægen siger, må hun kun tage en pille om dagen, og den er ved at være udløbet når det bliver aften. Ofte har Sissel tænkt på at tømme dåsen i en mundfuld, men det ville være synd for far, nu har han jo kun en datter tilbage.

 

Sissel havde engang en søster, Helena hed hun. Men hun forsvandt sammen med mor, far græd i flere uger bagefter. Sissel kunne ellers godt lide sin søster, hun være noget særligt tænker Sissel tit, men måske ikke altid på den gode måde. Far har tit sagt at det var Helenas skyld at mor forsvandt, men Sissel ved at Helena var lige så normal som hun var.

 

Nu kan Sissel altså ikke trække den længere. Den sidste mundfuld glider ned i maven, og hun ved det er blevet sengetid. Far hjælper hende i nattøjet og børster hendes tænder. Så ligger hun der igen, uret tikker og så er de der igen, øjnene. Time efter time går der, men til sidst får hun tvunget sig selv i søvn.

 

Dagen efter er det lørdag og Sissel spilder ikke tiden. Selvom klokken kun er 05.42  styrter Sissel ned i køkkendet, far må ikke se hende. Hun trækker forsigtigt den lille køkkenskuffe op og finder efter et par sekunders tøven den største og skarpeste kniv frem. Hun høre en puslen fra soveværelset. Hun smækker skuffen i og for lige akkurat mast kniven den bage en plante i en krukke før far kommer traskende ud. "Hvad forgår der her?" spørg far urolig mine, "du plejer ikke være så tidligt oppe". Sissel ser uroligt på kniven, "jeg skulle bare have en kiks", hun prøver at smile et uskyldigt smil, men da det ikke virker prøver hun istedet med, "jeg går i seng igen". Far nikker bare og går tilbage til sin seng. Hun trækker kniven ud og sætter i løb mod sit værelse, nu er den snart i sikkerhed under hendes pude. 

 

Dagen går, og før Sissel ved af det er hun igen i nattøjet. Hun prøver at få lokket en godnat historie ud af sin far, og i aften lykkes det faktisk. Nathistorien handler om en pige der har sådan en forfærdelig sygdom at hun til sidst mister kontrollen over sit eget sind og slår sin egen søster ihjel. På en eller anden måde minder det Sissel om et eller andet, Men hun kan ikke komme på det. Og på en måde bliver hun i tvivl om det med kniven er en god idé. Men historien har også styrket hende, i aften er hun klar til at se damen i øjnene.

 

Hun ligger i lang tid og venter på hun kommer, men i aften går der lang tid før de kommer. Sissel ligger i lang tid bare og tænker på damen. Hun minder hende om noget fra hendes eget liv, noget fra en fjern fremtid. Mens hun venter ligger hun og tænker på historien med pigen, men uden at komme i tanke om hvad det mider hende om. Hun tænker også på at hun dagen før havde spurt far hvor mor og Helena var taget hen, og han havde svaret at han ikke vidste hvor de var taget hen, men mor levede stadig i hans hjerte. Hvad kunne det betyde? Var det kun mor der levede i hans hjerte, eller var Helena der også? Sissel kunne ikke rigtig huske hvordan mor og Helena så ud, men det var også så længe siden.

 

Da damen endelig kommer, slår tanken med et ned i Sissel, som et lyn fra en skyfri himmel, og hun er med et klar over hvem damen er. Den dame hun har set så tit, men aldrig kendt. Den dame der med sine brændene røde øjne kan se lige ind i ens sind. Den dame var Sissels mor, men Sissel har bestemt sig. Hun griber om kniven under hendes pude, svinger benene ud over sengekanten, løfter kniven over hovedet og hugger. Det var bare ikke mors minde der faldt død om på gulvet. Det var far...  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...