De Mange Tanker

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 maj 2013
  • Opdateret: 24 jun. 2013
  • Status: Færdig
Hvad ville der ske, hvis tankerne tog overhånd..?


Jeg har skrevet denne historie, til Randers Kunstmuseum konkurrencen.

3Likes
4Kommentarer
295Visninger
AA

3. De Mange Tanker

”Kom så, du kan godt.” Pigen ser ned på bamsen, der sender hende et smil, som varmer hendes hjerte.

 

”Vel kan hun ej.” Et væsen bag hende fnyser, da hun ser på det. Smilet på hendes læber forsvinder med det samme. Tilbage er kun et koldt blik i øjnene, som ses der alt for tit. Midt i en bevægelse, stopper pigen, der ellers lige var trådt ud på vejen. Blikket er stadig rettet mod væsnet, der holder hendes blik fast. ”Hvad sagde jeg.” Væsnet slår let til et andet, med et grin. De spidse hvide tænder glimter i det svage sollys, og pigen væmmes med det samme ved ham. Af vrede klemmer hun bamsens hånd, men hun opdager det først, da der lyder et halvkvalt skrig fra den. Forskrækket ser pigen ned på sin følgesvend, og glemmer et øjeblik de mange væsner bag sig. Hun holder bamsen ind til sig, knuger den, som en undskyldning. Dette er et af de få øjeblikke, hvor tankerne ikke har magt over hende. De kan ikke nå hende, hun er uden for deres rækkevide, dog kun for en kort stund, for monstrene kommer hele tiden nærmere. Med deres lange fingre rækker de ud efter hende, så ikke engang bamsen kan gøre noget ved dem…

 

”Se dog på hende!” Væsnet bag pigen vækker hende, fra det korte, men dog fantastiske, øjeblik.

 

Hendes blik flakker, leder efter stemmens ejermand, indtil hun finder ham. Han er ny, hun mindes ikke, at have set ham før. Hun krammer bamsen, som vil den beskytte hende. Han er den eneste, der holder af hende, i modsætning til de vandskabte monstre, som hun nu står overfor.

 

Det nye monster er anderledes, sådan virker han da. Pigen ser på ham, med et strejf af underen i blikket. Hvem er han? Spørgsmålet bliver gentaget i hendes hoved, som et mantra, intet andet er tilbage. Væsnet går tættere på hende, nu står han kun en meter fra hende. ”Du er intet, kun en lille pige, der alligevel ikke kan beskytte sig selv.” Væsnets læber kruses i et smil, et modbydeligt et, som nyder han at se pigen med lukkede øjne og hænderne presset mod ørene. Hun prøver forgæves at holde ham ude, men det er en kamp, som ikke kan vindes. Han er trods alt hendes egne tanker, hun har skabt ham, selvom hun inderligt ønsker, at hun ikke havde.

 

Pigens ben kollapser, og hun sætter sig på hug, stadig med lukkede øjne og hænderne mod ørene. Bamsen har hun tabt, han ligger ubevægelig ved hendes side, ligeså med lukkede øjne.

 

Et hulk undslipper pigens læber, da en tåre triller ned ad hendes kind. Hun tager en dyb indånding, inden hun langsomt rejser sig op igen, nu med bamsen i hånden. Hun åbner munden for at sige noget, men længere når hun ikke, da en bil drejer om hjørnet og rammer hende. Pigen falder omkuld og slår hovedet ned i den hårde asfalt. Hun bider tænderne sammen af smerte, der også får hende til at slippe taget om bamsen. Et øjeblik ømmer hun sig, lytter til monstrenes latter. Men så bliver alt sort, alt forsvinder. Intet er tilbage, af dét, som før var Vestre Åby. Intet andet er tilbage, end stilheden der rumsterer i hendes sind. Nu kan ikke engang de mange tanker nå hende...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...