1D- en ny fremtid

du er en ung pige der bor i london. dit liv har det sidste halve år ændret sig gevaldigt efter din mors død. din far har ændret sig og er ikke den samme mand længere og du har taget afstand fra dine venner.
men alting ændrer sig den dag du løber ind i dit idol harry edward styles

5Likes
7Kommentarer
637Visninger
AA

3. 3.

 

Du sætter dig ned på en af sofaerne i en af de småsofagrupper og kigger dig forsigtigt omkring. Der er lørdag men der er næsten tomt. Du kendte ikke cafeen før du fandt den på Google, men du kan lide den og ærgre dig over ikke at have opdaget den før. Det store rum er enkelt møblere, en disk med en smilende blond pige servitrice bag, en masse små sofagrupper med brune træborde mellem. Væggene er det der imponerer dig mest. Kæmpe stemningsbilleder over det hele. Et billede fanger specielt, din opmærksomhed. Det er et sort hvidt billede der forestiller en lille dreng. Han er mørk i huden og ser helt udsultet ud, men alligevel er der et kæmpe smil på hans læber.

”det er også Nials yndlingsbillede.” jeg får et chok og kigger ved siden af dig. Harry står og kigger i samme retning som dig, før han sætter sig på sofaen overfor din.

”der ligger så meget bag det billede.” du er overrasket over dig selv. Du sidder sammen med den fyr du har savlet over i snart to år og alligevel opfører du dig som du plejer. Harry sidder bare og kigger på dig med et intenst blik.

Der er et kort øjeblik hvor i bare kigger på hinanden, før han siger noget.

”må jeg fortælle dig en hemmelighed?” spørger han. Du nikker og rynker din pande en smule.

”faktisk kan jeg slet ikke lide kaffe.” og ligesom i går griner i begge to højt.

”heller ikke mig” siger du og bider dig i læben.

Harry rejser sig op og går op til servitricen der lige siden han trådte ind af døren har kigget på os.

Da Harry kommer ned til dig igen har han to kopper i hånden. Han rækker dig den ene og sætter sig igen ned. Du kigger ned i koppen.

”hvad ville du gøre hvis jeg fortalte at jeg heller ikke drikker te?”

”selvfølgelig kan du det. Du er englænder.”

I tager begge to en tår af jeres te.

”jeg har aldrig set eller hørt om den her cafe før.” du kigger rundt igen og lader et kort øjeblik dine øjne hvile på billedet af drengen.

”vi kommer her tit når vi er i London. Her er aldrig mange mennesker, og de der kommer er som regel ligeglade med hvem vi er. De behandler os i hvert fald som de behandler alle andre” han smiler til dig.

I sidder og snakker i lang tid og det føltes helt naturligt at snakke med ham. Du nyder at snakke med en. Det er længe siden du har haft en normal samtale med nogen. Siden din mors død har du taget afstand fra alt og alle og dine gamle veninder er som fremmede for dig.

Harry kigger på sit ur og ser derefter undskyldende på dig.

”jeg bliver nødt til at gå nu. Undskyld.” du ryster på hovedet.

”det er okay. Du har sikkert en masse ting at se til.” du kan ikke gøre for det men man kan høre en svag tone af skuffelse i din stemme.

”det har virkelig været hyggeligt. Jeg håber vi kan ses igen.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...