You Only Have One Chance - So Live While You Can (One Direction Fan Fiction 13+)

*Der var nogle minutters stilhed, men pludselig kunne jeg høre et skrig. Jeg kiggede forskrækket op og skyndte mig ud i gangen til Marilyn. Hun stod helt forstenet og kiggede i jorden. Hun havde tårer i øjnene og hun rystede som en i fanden. Jeg kunne se at hendes mobil lå på gulvet lige ved siden af hende.*

Marilyn og Valentine er to 18 årige piger, som er enæggede tvillinger. De lever livet fult ud og har alt hvad de behøves, men en dag oplever de noget tragisk...
Da deres onkel beslutter sig for at sende pigerne afsted på krydstogt, møder de nogle drenge der ændre deres liv.
(Du oplever denne historie fra to personer)

0Likes
0Kommentarer
503Visninger
AA

2. Welcome

Marilyns P.O.V

 

Mit humør var højt, måske lidt for højt. Vi var ved lufthavnen fordi min mor og far skulle til Kina med min mors advokat firma. Jeg gad faktisk mega godt til Kina, det er der nede hvor de ligner nogen som er blevet brugt til gulvtæpper, med de udtværede øjne og opstopper næser misforstå mig ikke, jeg synes Kina-mennesker er mega seje, det kunne være mega awesome at have en veninde der var Kina-menneske! Nå men FUCK jeg glædede mig til at de kunne lette deres fede røv og komme af sted. Og nu tænker du 'Sikke en sød og velopdragen ung pige Ann og Jack har formået at fremstille', men sådan var jeg i virkeligheden også, men grunden til at jeg glædede mig til at deres søde små røve kunne forlade mit elskede England, var fordi at de næste fire dage skulle der festes igennem!

"Marilyn, helloooooo?" Jeg kiggede op i nogle øjne som lignede mine på en prik, og det kunne kun være én person-udover mig selvfølgelig- som egede disse øjne- nemlig min højt elsket tvilling ved navn Valentine. 

Måske skulle jeg fortælle lidt om min virkelig mærkelig og elskede familie: Den bestod af mig, Valentine min mor og min far. Vores familie var- rent ud sagt- stinkende rige. Mig og min twin stank-bogstaveligtalt- langt væk af penge. Engang fik jeg faktisk en parfume af min exkæreste, fordi han syntes at jeg stank alt for meget af penge, og hold da op jeg var flad af grin! 

Nå, videre til min familie! Mig og Valentines forhold er ret specielt. Vi er meget mere end bare søstre, vi er like BFF- som i best friends forever! vi snakker med hinanden om alt. ALT, siger jeg dig... Eller.... Gud nej, jeg har skam én hemmelighed for hende, vil i vide den? Nå så det vil i.... Men det må i ikke.... Nu skal du ikke begynde at plage mig, men hvis det skal være på den måde så overgiver jeg mig! Er du klar? okay godt- skulle bare lige sikre mig! okay nu kommer det: Jeg har engang haft en trekant med hendes bedsteveninde og hendes daværende kæreste til vores 17 års fødselsdagfest hjemme hos os, men i må altså ikke sige det til nogen, ved i hvorfor?.... Fordi det bare er forsjov!!!!! HAHAHAHA..... Fuck et skulderklap til mig tak. Jeg har officelt fundet mit talent, og det er at være sjov. Kan du mærke hvor stor min selvtillid er? Det var godt... Nå men vi snakkede eller tænkte eller snakkede.... okay det her forvirre mig! Jeg tror bare vi kalder det for snakker. Så vi snakkede jo om mig og Valentines forhold, og rent ud sagt var det perfekt. Vi griner, græder og skændes som alle søskende nu gør. Vi holder sammen, for vi kan sagtens komme ud for at blive 'overfaldt' af haters... og nej vi er ikke verdensberømte eller noget, men af en eller anden grund har vi vildt mange 'fans' og dermed også haters, hvis i forstår. Altså måske er det fordi at vi er meget på de sociale medier. I ved, facebook, instagram, tumblr osv. Nå, men ellers så er vi en helt normal familie.... Just kidding! 

Okay for at gøre det lidt lettere for jer skriver jeg først om mig og så om Valentine i detaljer ja..

MIG: jeg har langt fladt sort hår (oprindeligt brunt, efter min mor, men valgte at farve det fordi jeg ikke ville ligne min søster 100%) jeg er 1.74, har brune øjne og kun ét smilehul i højre side. 18 år og bor i London. Jeg er meget afslappet og kan sagten gå i flere dage uden at tænke på at have make-up på- jeg går skam op i mit udseende og det, men jeg dør ikke ligefrem hvis nogen ser mig uden make-up eller med sidste års mode. Min bedsteveninde hedder Madeline. jeg ELSKER Disneychannel- Disney for the win!- og junkfood, men bare rolig- jeg er ikke fed! Jeg er mega fan af Phineas og Ferb og Brace-face. Jeg hader sladderblade og har virkelig lyst til at brække mig over dem når jeg ser dem, hvilket jeg gør ret tit fordi at Valentines værelse flyder med dem. Jeg har en lille kat ved navn Bobo. Jeg er meget  genert overfor nye mennesker... okay NEJ! jeg er ikke genert overfor nye mennesker, for hvis jeg skal sige det rent ud- så gør jeg hvad der passer mig, og er ret ligeglad med hvad folk tænker. Men en ting er sikkert og vist; Jeg holder mig altid bag Valentine, for det er hende der tager styrringen og begynder at snakke med folk. Jeg er ikke genert, men jeg går heller ikke bare over til folk og begynder at snakke med dem, No way! jeg elsker naturen (hvilket der ikke er så meget af her i London, men så er det jo godt at ens forældre har en mega have som man kan være i). Jeg er angst for klovne, orme, elevatorer,krypdyr og kopimaskiner... Og i synes sikkert at det er mega sjovt, at jeg er bange for kopimaskiner, men jeg kan altså ikke gøre for det! Nå men jeg tror det var det...NEJ, jeg havde nær glemt at sige at jeg er ved at uddanne mig som kosmetiker. Det er også en af de 100 ting vi ikke har tilfældes. Valentine vil være verdensberømt, mens jeg bare gerne vil have en lille familie og et godt arbejde. BTW, vi hedder Dilaurentis til efternavn. Ligesome hende fra Pretty little liars, oh year!- som forøvrigt er mig og Valentines ynglings serie.

Nu er det Valentine: Hun har brunt hår, brune øjne, hun har smilehuller i begge sider (hvilket gør mig mere speciel, fordi jeg kun har ét!) hun bor-selvfølgelig- i London. Hun er 1.74 høj og 4 minutter ældre end mig, hvilket hun udnytter på det groveste. Hun er udadvendt, elsker drenge og er en feastabe. Hun er på ingen måde genert, men når det kommer til forelskelse kan hun godt være lidt mundlam indimellem. Hun elsker sig selv og sit udseende, hun er bestemt heller ikke bange for at være sig selv. Hun kan være meget sjov til tider, men ikke sjovere end mig! Hun er ifølge mig lidt flabet (hvilket hendes fyre af en rller anden grund synes er pisse frækt) og kommer til tider også med latterlige jokes og kommentarer. Hun er den mest voksne af os to, hvilket i nok har fundet ud af. Hun ELSKER mode, tøj og make-up = hun er meget piget. Hun kan også godt finde på at være lidt afslappende, men så er hun kraftedme også træt eller syg hvis hun ikke gider at gøre noget ud af sig selv! Ej men jeg mener.. Det Valentine! Hun elsker at gøre sig lækker, men ja.. Afslappet elsker hun også at være, men kun hvis hun føler sig tilpas med den hun er afslappet med.. Hun er meget følelsesladt, men er god til at holde ting inde. Hun læser sladderblade i mængder og går meget op i de kendtes liv, hvilket jeg synes er røvsygt. For helt ærligt hvem gider at læse om en person, som lige har været på turné i hele Europa- jeg mener, hvad skal man bruge det til i sin hverdag. Nemlig- ikke en fucking skid! så for mig er det spild af tid! ups... tilbage til Valetine: Hendes største drøm er at blive model eller skuespiller- kan du følge mig i det med at være verdensberømt? Nå så det kan du... Det var godt! Hun er lidt af en perfektionist og har altid styr på tingene. Hun er meget selvsikker  og stædig... Det var vidst alt. 

 

"MARILYN!!!" jeg kunne mærke et lille smølfespark på min pande, som udlukkende kom fra Valentine.

"Hvad er der?" svarede jeg igen med en lidt sur mine. Kunne man aldrig få lov til at dagdrømme i fred og ro? 

"Mor og far skrider nu, har du tænkt dig at sige farvel, ellleeeerrrrrrr?" hun havde rynket pande og store øjne, som om jeg var totalt mongol.

"Når ja! Undskyld. Jeg stod bare lige og tænkte på noget"  Valentine gav et lille suk fra sig, men jeg nåede ikke at komme med en kommentar før en velkendt og tryg duft ramte mine næsebor. Jeg vidste allerede dér hvem det var- min mor. Der var noget over hendes duft som gjorde mig utrolig lykkelig og tryg hver gang jeg sniffede til den- altså ikke bogstaveligtalt, som i sniffe, sniffe. 

"Kan du hygge dig min skat og pas nu på hinanden. " "skal nok" var det eneste jeg kunne komme på lige nu som svar. "og husk at rydde op efter jer selv og pas på Bobo" jeg nikkede bekræftende, imens jeg bed i mit bluseærme- en irretterende vane, men hva'  jeg kan jo altid bare købe en ny! Min far krammede mig hurtigt og kyssede mig på panden "farvel min blå viol" "farvel far, elsker dig" han smilte et jeg-elsker-også-dig-smil til mig og gik så hen til mor. 

"Vi ses om 4 dage, og Valentine pas nu godt på hende, imens vi er væk" og idet gik de igennem gaten og ind af en dør.

jeg kiggede over på Valentine som også kiggede på mig, vi begyndte at smile. Nu skulle der festes! jeg kiggede hen i mod udgangen til lyfthavnen, men fik øje på noget eller nogen som jeg aldrig i mit liv troede at jeg skulle møde- Phineas og Ferb i levende live! jeg skulle have en autograf og det skulle være nu. Før jeg kunne gøre modstand havde min hjerne fortalt til mine ben at de skulle bevæge sig lige hen i mod mine store idoler. Jeg kom hen til dem og smilede stort, og de gengældte det hurtigt

"vil du have en autograf?" smågrinte Phineas, som om jeg var et lille barn. "ja hun vil, og kan i ikke skynde jer lidt, for jeg eller vi har en meget vigtig fest som vi skal nå" sagde Valentine koldt, imens hun studerede sine negle grundigt. Phineas og Ferb kiggede lidt på hende, så mig, så hinanden og så mig igen. De tøvede lidt, men begyndte så at skrive på et stykke papir med et billede af dem to. Er du gal jeg var mundlam! Jeg stod overfor de to personer som havde hjulpet mig igennem kærestesorger, menstrationssmerter og en sur far fordi man kom til at snakke lidt for meget i fysik-timerne og fik derfor kun 4... ups. Før jeg kunne stoppe mig selv begyndte jeg at plapre løs om hvor højt jeg elskede dem og hvor meget de havde hjulpet mig med. Altså, jeg ved godt at det bare var to helt tilfældige mennesker der var i det kostume, men jeg var ligeglad, jeg skulle bare have den autograf! 

Phineas og Ferb begyndte at grine, trak mig skiftevis ind i et kram og undskyldte fordi de var nød til at gå. Min drøm var lige gået i opfyldelse!

 

        ***

 

Vi sad hjemme hos min kusine Freja som også skulle med til festen. "uhuh!!! Marilyn jeg ved lige hvad du skal have på!" sagde Valentine i sin søde jeg-bestemmer-hvad-du-skal-have-på stemme, men ikke hvis det var dét der jeg skulle iføre mig. Hun holdt en meget- lidt for meget, efter min smag- lårkort kjole op foran mig og et par matchende stilletter som var omkring de 15 cm. " mhhh.... tro på det, jeg tager det her på" svarede jeg flabet og pegede på det tøj som jeg allerede havde på. hun løftede øjnbrynene og så skuffet ud "hvorfor vil du altid ligne en man lige har hentet fra skole?" sagde hun opgivende "det tager jeg altså som et komliment, plus, så gider jeg ikke at ligne en desperat barbiedukke som kun er kommet for at få et one night stand med en eller anden ramdom person!" 

Det var kraftedme hver gang vi skulle til fest at hun skulle bringe mit valg af tøj på banen. "så du vil hellere have korte short, en stars and stripe bluse og et par alt for slidte converse på, i stedet for dét her" det sidste sagde hun lidt højere og hårdere. "Ja. for folk skal se mig som jeg er, og dét der er ikke mig, så drop emnet" hvad regnede hun mig egentligtalt også for! jeg ville jo ligne en elefant på stylter hvis jeg skulle gå med de stilletter! hey, det  kunne faktisk være ret sjovt at se en elefant gå på stylter... Det var altså noget jeg ville se før jeg døde, you know Y.O.L.O!

"Må jeg så i det mindste sætte dit hår og ligge din make-up" spurgte Valentine bedende "hun holder aldrig op, hva'" sagde jeg bare til min kusine som tydeligt morede sig over vores lille fight "jaja, det må du vel, men det skal ikke være for dullet" Valentine sprang nærmest hen til mig og begyndte først at lægge make-up og bagefter sætte mit hår.

Det endte med at jeg fik en sjusket knold placeret på min hovedbund sjovt nok, og en flot naturlig make-up. Selvom at Valentine gerne vil have at jeg skulle ligne en der rent faktisk skulle til fest så respekterede hun i sidste ende mit valg.

 

***

 

Valentines P.O.V

 

Vi sad nu i taxaen, som skulle køre os ind til klubben.. Obviously.

Jeg glædede mig helt vildt til at fyre den af og bare feste. Det havde efterhånden været noget tid siden, da vi skulle være hjemme og hygge os med vores forældre.. Omg tænker man så bare.. Slap af i skal være 4 dage i Kina.. Vi ser jo hinanden igen, det jo ikke fordi I styrter ned med flyet og dør.. (Mærk ironien).

 

Mit humør var så godt! Jeg skulle feste, med de bedste (Ha det rimede) og være fuld. Det havde vi aftalt at vi skulle være! Jeg mærkede en skubbe til mig. ”Nåååååå Valentine, hvad går du så efter i aften?” Lød det fra Marilyn. Gud hvor var hun egentlig træls.. Hun troede altid at jeg skulle have en fyr med hjem. Altså bare for at gøre det klart er jeg ikke en af de trunter som har været sammen med en hel masse. ”Baby. Tonight I’m a nun” Jeg blinkede stille til hende med det ene øje. Jeg sad og scrollede lidt ned ad min væg på Facebook. Når ja, en lille fact om mig, jeg er rent ud sagt afhængig af min Iphone.

 

Vi ankom til klubben og gik ind. Min selvlysende pinke kjole lyste op i mørket, mine stilletter var tårnhøje, og jeg ville gætte på, at man kunne hører dem fra lang afstand. Der var seriøst så proppet herinde! Og jeg har altså klaus.. altså ikke som i navnet Klaus, men som i klaustrofobi . Fuck det, jeg skulle have det fedt. Vi gik op til baren og jeg bestilte en tequila sunrise, mens at Freja bestilte en rom og cola og Marilyn bestilte en bloody Mary.. Uhhhh. Det minder mig faktisk om engang hvor Marilyn og jeg legede bloody Mary. Vi stod inde på toilettet med slukket lys, og sagde bloody Mary 3 gange, hvor vi begge så blev så bange, at vi tissede i bukserne. HAHAH! Jeg lovede hende ikke at sige det til nogen, men altså.. Bare ti stille okay? Vi drak ud og besluttede os for at tage nogle shots. Vi fik serveret 4 shots hver og bundede dem. ”What a party already!! WUHUU!”  Råbte jeg. 

 

Vi besluttede os for at danse, så vi gik ud på dansegulvet. Tøserne ville stå lidt uden for mængden, men nej. Fandme nej. Jeg måtte trække dem med ind i midten af den dansende folkemængde eller hvad det nu hedder. 

Jep jeg var et rigtig partymenneske..

folk beskriver mig som en fest tøs og perfekt, men det er jeg altså ikke.. er bare den jeg er..

Vi fik danset, og der kom nogle drenge hen til os lidt på skift. I nat ville jeg være lidt afvisende, og for at være ond, sendte jeg dem over til Marilyn og sagde at jeg allerede var optaget. Gud det var sjovt at se hende stå og lave grimasser til mig. Hun fattede ikke hvad der skete.  

 

***

 

Klokken var efterhånden blevet mange, og vi var godt fulde. Freja skulle hjem, så vi tog bare en taxa selv. Vi kom hjem og jeg fik med besvær (meget besvær) låst døren op. Vores hus var stort og det første man kom ind til var en gang som førte ud til stuen.  Det lød et højt dunk og da jeg kiggede mig tilbage var Marilyn gået ind i en dør og lå på jorden med en mærkelig grimasse. Jeg gik hen til hende og min mave trak sig sammen. Jeg brød ud i en stor latter, og det samme gjorde Marilyn. Jep, sådan var vores forhold.. Jeg hjalp hende på benene og vi gik sammen ind på Marilyns værelse, for at sove sammen. 

 

Vi lagde os ned i sengen og jeg slukkede lyset. "Valentine?" Marilyn kiggede over på mig. "Marilyn?" "Hvad tror du mor og far laver?" Jeg kiggede med et undrende blik på Marilyn, som bare lå og stirrede op i loftet. "Øhh.. De sidder sikkert stadig i flyet." Marilyn begyndte at fnise lidt. "Hvad er der?" Spurgte jeg hende stille. "Jeg kan bare ikke fatte at jeg mødte Phineas og Ferb i dag." Hun smilte lidt for sig selv. "Du er skør, du er" sagde jeg mens at jeg rystede på hovedet. "Og til en anden gang behøves du ikk..." Jeg kunne hører Marilyns dybe vejrtrækninger og rejste mig lidt op for at kigge på hende. Fedt.. Og nu sov hun så. Jeg vendte mig om og lukkede mine øjne.

 

***

 

Vi vågnede ved at telefonen ringede. Det var Freja som ville tjekke op på os. Sødt. Tak for at vække os. Jeg havde det for dårligt.. Mit hovede føltes som en tikkende bombe, som kunne eksplodere når som helst og jeg havde kvalme.

Jeg stod op og ruskede lidt i Marilyn som bare lignede en død blåhval. Flot Valentine.. Dis til dig selv også.

 

"Nå Marilyn, hvordan har du det så?" "Jeg har pisse ondt i mit hoved.." Hun kiggede ind i væggen. "Kan du overhovedet huske noget fra igår" spurgte jeg med et lille smil. "Nej... Eller jo, eller nej.. Måske jo, vent det et nej." Kæft jeg var forvirret. "Du gik ind i en dør, ved du godt det Marilyn?" "Nej vel??" Hun kiggede chokeret på mig. "Var der nogen der så det?" "Nej det var herhjemme, men kæft det så godt ud." Hun skar ansigt. Jeg gik ud af værelset og videre hen mod mit. "Jeg går i bad nu Mary. Vi kan lave morgenmad bagefter." Jeg hørte bare et højt suk og begyndte så at gå videre.

Jeg gik ind på mit eget værelse. Det var stort og... Pink. Det var min yndlings farve. Jeg gik ind og tog et dejligt varmt bad, fik klasket noget make-up i fjæset, jeg skulle jo bare slappe af derhjemme. Jeg gik ind i mit Walk in closet og fandt hurtig et par stramme jeans og en crewneck top. Jeg gik derefter ind i mit shoe closet og faldt ned i nogle boots og tog nogle smykker på.. Ja, vi går med sko inde i huset.

Vi gik ud og begyndte at lave noget morgenmad.

Jeg gik hen for at tænde for tv’et. Der kørte nyheder, så jeg valgte bare at lade det stå og begyndte at stege noget bacon. ”Guuuuuuud her er varmt.” Et lille gisp fandt vej gennem Marilyns læber. ”Selvfølgelig er der det Marilyn, vi står ved et brændende varmt komfur.”  Jeg kom med et lille grin og gik ind og skruede op for tv’et. De snakkede om et flystyrt. Jeg begyndte at lave noget røræg, da Marilyns telefon ringede. Hun kiggede lidt på den og gispede. ”Hvem er det?” Spurgte jeg stille. ”Bare onkel Peter” tilføjede hun. Hun gik ud og snakkede med ham. Jeg tænkte lidt over hvad han dog ville, klokken var 10 om formiddagen og så vidt jeg ved, burde han være på arbejde nu. Jeg hørte et snøft ude fra stuen og kiggeden  over på Marilyn, som stod med ryggen til.

Der var nogle minutters stilhed, men pludselig kunne jeg høre et skrig. Jeg kiggede forskrækket op og skyndte mig ud i gangen til Marilyn. Hun stod helt forstenet og kiggede i jorden. Hun havde tårer i øjnene og hun rystede som en i fanden. Jeg kunne se at hendes mobil lå på gulvet lige ved siden af hende. Jeg gik hen til hende med et forvirret udtryk i ansigtet, hvad skete der lige med hende? Hun begyndte at græde, i mens jeg stod med hende i min favn. Jeg vidste at der var sket noget helt forfærdeligt. Jeg kunne mærke tårerne presse sig på, selvom jeg ikke vidste hvad der var galt. Efter noget som føltes som en evighed, kiggede hun op på mig " mo... Mor og Fa.... Far er d.. Dø.. Døde" 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...