Superheltejuicen

En hjemløs mand og en ung pige har ikke andet til fælles end at have drukket den samme paradoksale juice - Men snart står byen på den anden ende, da en hel skole holdes kidnappet af den onde Paradoxia

"Som paradokset bredte sig inde i John, blev Johns krop nærmest gennemsigtig, et kighul ind i universet. Blandningen af jordbær, kiwi og æble, samt Co2 udslippet kolapsede med stanken af skraldespand, som bæret havde lagt i. Folk samlede sig rundt om John, de var forundret og bange. Nogen ringede efter en ambulance, der var dem som filmede med deres iPhone, og dem som bare beundrede Johns trakvogn, mens andre begyndte, at be til Gud."

1Likes
1Kommentarer
591Visninger
AA

1. Superhelte juicen

Hej alle sammen. 
Dette er min første historie på Movellas, så jeg håber inderlig i tager godt imod mig. 
Jeg er klar over, at min grammatik ikke er i tip top stand, men håber I kan se bort fra det, og nyde historien. 
Dette er min første ''rigtige'' historie, da jeg tidligere kun har bevæget mig inde for stile, blog-skrivning, dagbøger og manuskripter. Historien om Alice og John er stadig under udvikling, men her er det første kapitel. Hold godt fast, og mange tak! 


____________________________________________________________________________________

Alice havde i sit liv kun opnået medgang, hvilket var yderst besynderligt, da hun aldrig kæmpede for, at opnå noget. Lige pludseligt havde hun bare kunnet det, som hun ville opnå. Hverdag hørte hun på, hvor fantastisk det var, at trods ordblindhed og så meget andet, at hun alligevel havde kunne igennemføre en 3 årig STX uddannelse, og endda få 10 i dansk, som ellers var faget, hun aldrig helt havde været ven med. Alice var 22 år. Hun elskede videnskab og historie, selvom hun ikke rigtig vidste noget om det. Hun havde aldrig rigtigt udrettet noget. Hun brugte hovedsaligt sit liv på, at sidde derhjemme. Hun tog aldrig til fester, og havde kun en lille omgangskreds, som egentlig ikke rigtigt havde tid til hende. Hendes bedsteven var en fisk, og dem hun snakkede mest med, var hendes bedsteforældre. På trods af, at hun ikke levede det vilde ungdomsliv, og følte, at hun var blevet svigtet utallige gange, var hun alligevel en glad pige. 

Alice var i gang med, at spare op. Hun ville til Frankrig og tale fransk, gå i sort tøj, lytte til fransk musik, som Jenny i An Education. En film som Alice elskede højt. Dog valgte hun, at den givende dag skulle hun bruge alle sine penge på tøj. Hun tog sin veninde under armen, og de tog til København, for nu skulle der virkelig shoppes. Alice købte en masse, og efter en hel dag i storbyen, svedte Alice og hendes veninde. De valgte, at tage på Joe and the Juice for, at købe en juice. Egentlig ville Alice helst have den med jord og banan, men hendes veninde sagde Superhero-juicen, og derfor valgte Alice, at hun ville have samme smagsoplevelse som sin veninde. Drengen bag juice disken tænkte for sig selv, at endelig var der nogen, som ville bestille juicen, da den underligt nok ikke havde solgt, som de havde håbet. De satte sig ved et bord, og snakkede om dagens forløb, om fortiden og fremtiden, og hvad piger nu ellers kan finde på, at snakke om. Juicen smagte perfekt, og Alice havde intet, at brokke sig over. Alices veninde gad ikke indtage sin juice alligevel, så smed den ud, selvom Alice synes det var en skam, at smide den lyserøde læskedrik ud i skraldespanden, men Alice sagde intet, for Alice havde intet ordentlig, at sige. 

Som natten kom, og dagen forlod kalenderen, drog pigerne hjem til deres fødested. Alice gik i seng, uden en eneste bekymring, hvilket var uvant for Alice, for Alice var altid bekymret. Den næste morgen, var umiddelbart lige så grå som alle normale morgner i Alices normale, men ensomme liv. Alice spiste den normale morgenmad, med den normale mælk på, mens hun tænkte de normale kedelige Alice tanker. Udefra til, så alt normalt ud, men inde i Alices krop skete der ting. Juicen hun havde indtaget dagen før, havde lavet et paradoks inde i Alices mave, et paradoks som er svært, at forklare. Da drengen bag diksen kombinerede jordbær, kiwi og æble, skete der ting med molokylerne i luften, som blandede sig med lugten i juice-biksen og Co2 udslippet, et mix som ingen kunne have forudset. Inde i Alice var alt blevet alle universets farver, smuk kan man kalde det, men også en smule skræmmende, for universet er stort. Det rumlede og tumlede inde i Alice, men ingen kunne høre disse forandringer, da mennesket nemlig på det givene tidspunkt ikke kendte til dette paradoks som der var blevet skabt. Paradokset inde i Alice mave, spredte sig ud i hendes blodåre, op i hjernen og helt ned i tåspidserne. Den morgen kunne Alice intet mærke, for der var indtil videre intet at se udadtil.  

Et sted i København gik en hjemløs mand rundt. Hans navn var John, og John havde aldrig rigtigt udrettet noget i livet. John var en bittermand. Han forbandede alle mennesker for sin ulykke. John levede af mad i skraldespande, og havde gjort det, siden hans kone skred i 97. John havde slet ikke brudt sig om, da det var blevet moderne, at tage mad op af skraldespandene. Tit stod John skulder mod skulder, i byens skraldespande, med unge mennesker, som stod og hviskede "yolo". Trods Johns bitterhed, så var John en stolt hjemløs. Denne dag var helt normal, indtil John rodede i skraldespanden ved Joe and the juice, dog vidste John ikke, at hans liv var ved, at tage en skridt i en helt anden retning. John opdagede juicen, som lå helt urørt i toppen af spanden, og greb den straks. John skulle nødigt have, at de skide unge mennesker, fik fat i den før ham. Så glad som John nu kunne blive, tog han videre ud i København med juicen i højre hånd og sin trakvogn i venstre. John fandt et godt solsted, og indtog sin ny indfanget drik. John drak den, og trods ''moden'' frugt var blevet ham uvant, så brød han sig om Superhero-juicen.  

Imens drog Alice ud i sin dagligdags rutine. Alice arbejdede i Bog og Idé på gågaden, og var glad for dette arbejde, da det gav hende god tid til, at læse bøger, som hun ellers ikke gad læse. Mens Alice sad og læste biografien om Mikkel Hansen for tredje gang, kom hendes chef ind. Egentlig måtte Alice ikke sidde og læse bøgerne, men Alice var ligeglad, for hun havde alligevel aldrig udrettet noget i sit liv. Hendes chef begyndte, at true med ord og fyringer, for han var i dårligt humør, da hans kone havde haft en dårlig dag. Alices mave begyndte, at rumle og ramle, som den aldrig havde gjort før. Hendes øjne slog klick, og så straks Alice knuede hånden, krampede chefen sammen.  Hans fødder forlod jorden, og han hang i luften. Alice tænkte onde tanker, som hun ellers aldrig tænkte, men som maven rumlede, og som næven blev hvid, blev Alice vredere og vredere. Alice kunne ikke styre sin vrede, og hun var ellers en, som aldrig blev vred, men denne dag var hun virkelig vred. Chefen kæmpede efter vejret, mens han hang 1 meter oppe i luften, han ville tale, men han kunne ikke. Hans ben sprællede i luften, hvilket Alice fandt komisk. Hans hals var lukket, og hans ansigt blev blåt. Mens Alice tænkte, at det var en flot blå nuance, som chefens hoved havde fået, så opgav hun sin vrede, og lod chefen ramme jorden med et brag.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...