Superheltejuicen

En hjemløs mand og en ung pige har ikke andet til fælles end at have drukket den samme paradoksale juice - Men snart står byen på den anden ende, da en hel skole holdes kidnappet af den onde Paradoxia

"Som paradokset bredte sig inde i John, blev Johns krop nærmest gennemsigtig, et kighul ind i universet. Blandningen af jordbær, kiwi og æble, samt Co2 udslippet kolapsede med stanken af skraldespand, som bæret havde lagt i. Folk samlede sig rundt om John, de var forundret og bange. Nogen ringede efter en ambulance, der var dem som filmede med deres iPhone, og dem som bare beundrede Johns trakvogn, mens andre begyndte, at be til Gud."

1Likes
1Kommentarer
584Visninger
AA

3. Magten

Jeg vil takke jer, som stadig tager det gode med det onde, og sige velkommen til de nye!
Historien er stadig under udvikling, og håber I stadig vil følge med på, hvad som vil ske med Alice og John! 
Dette er et kort kapitel, så håber ikke I bliver smidt af historien, af den grund, for der kommer mere i næste kapitel.
Denne gang, kan jeg afslører, at den grimme side bliver dyrket.

____________________________________________________________________________

I forrige kapital af Superheltejuicen: 

Dér hang John, og begyndte stille og roligt, at gå i panik. John var ikke glad for højderne, men endnu vigtigere, så var John slet ikke tryg ved, at flyve. John begyndte, at råbe og skrige, ramle og rumle, og alle mulige skændsel ord fløj ud, af munden på ham, men til sidst kom han frem til sætningen "Så få mig dog ned, for puledet hunde hoveder!"

__________________________________________________________________________

 

Det begyndte stille og rolig, at gå op for Alice, hvilke kræfter hun havde fået sig. Endnu en gang, havde hun fået noget, som hun egentlig ikke havde kæmpet for, pludseligt var det der bare, men denne gang var det noget, som hun følte, kunne være med til, at hjælpe hende med, at udrette noget i livet med. 


Endelig havde det lykkes ambulance redderne, at få John ned. Med hjælpen fra en gren, som John havde grebet fast, havde de fået trukket ham ned. John var nede på jorden. Alle var stille, og ventede på, at John kom med en videnskabelig forklaring på, hvad som var sket, for det var ikke hverdag, man så en hjemløs svæve i luften. Da tavsheden var blevet for meget for John, var han begyndt, at råbe ting som: "Hvad glor I på?" - "Har I ikke bedre ting, at give jer til?" - mens det egentlig var, fordi han flygtede fra følelserne af forvirring og gråd. 


Det var blevet aften. Alice gik ned i stuen. Hun skulle lyve for sin mor, for egentlig skulle hun ud, og finde ud af, hvad disse kræfter kunne, men til sin mor, sagde hun, at hun skulle gå en tur med en veninde. Alices mor var blevet overrasket over, at Alice skulle mødes med en veninde så sent om aftenen. Normalt sad Alice foran sin computer, eller så fjernsyn. Alice sprang ind i forældrenes bil, og kørte imod parken. Alice havde valgt parken, da hun gættede på, at der aldrig var nogen i parken på det tidspunkt, og fordi hun elskede græsset. Alice lagde sin taske på jorden, og prøvede, at få ordentlig jord forbindelse. Denne gang, ville hun udforske sine kræfter - for, hvor meget kunne hun? Egentlig vidste hun ikke, hvordan hun skulle starte. Hun besluttede sig for, at bare prøve sig frem, som Peter Parker gjorde i 2002s Spiderman. Efter utallige forsøg, med håndtegn og ord som lød superhelte agtig, besluttede Alice sig for, at hun skulle prøve med det, som hun havde forstået - hvordan man udførte smerte mod materialer og væsner. Hun satte sig på det luftfugtige græs, hvor hun fik øje på en fugl  Hun tænkte på, at den måtte leve et ensomt liv, og mens hun tænkte det, besluttede hun sig for, at dræbe fuglen  Hun tænkte på, hvordan hun ville flå vingerne af den, og mens hun tænkte disse tanker blev først en vinge flået af fuglen  og derefter den anden vinge, af fuglen som nu lå på jorden og vred sig i smerte. Alice undrede sig ikke over, at hun nød synet, af denne smerte. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...