What you give is what you get.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 maj 2013
  • Opdateret: 15 maj 2013
  • Status: Igang
Kenta forlader Japan og tager til Amsterdam da han modtager et afgørende brev fra sin følsomme penneven, Alexander.

1Likes
0Kommentarer
224Visninger
AA

2. Når kirsebærtræerne springer ud

Alexander sad overfor Kenta og forklarede passioneret om sit liv, og om hvordan han havde glædet sig til at møde Kenta. Hans egen beundringsværdige penneven. Kenta kunne ikke lade være med at gengælde beundringen, godt nok havde servitricen betragtet Kenta med store øjne, men da hun afleverede bestillingen kunne hun ikke lade være med at kigge en ekstra gang efter Kentas nye, eftertragtede ven. 

"Jeg kan slet ikke sige det nok gange, Kenta." Alexander lod blidt sin bløde hånd glide ind over Kentas. "Jeg har savnet at kunne se dig, høre din stemme helt tæt på.. Mærke dig," som deres hænder lå dér på bordet, kunne Kenta ikke lade være med at tænke på hvor perfekt de passede sammen, hænderne altså. Kenta måtte rømme sig, "her er smukt, på sin helt egen måde." Kenta kunne ikke lade være med at smile over Alexanders pludselige tilståelse. "Ikke som Japan om sommeren, når kirsebærtræerne springer ud. Men det er godt det samme, når jeg endelig er her med dig." Alexander storsmilede og slap til Kentas ærgelse hans hånd, og pegede på den fint anrettede tallerken foran ham. "Spis, så går vi en tur ved stranden når du er færdig?"  

 Bølgerne skyllede stilfærdigt op på stranden og nåede næsten deres bare ben. De havde knapt gået i et kvarter før Kenta foreslog at de holdt en pause.

"Jo, lad os det. Jeg har også noget spændende, at fortælle dig søde Kenta!" Alexander satte i løb og smed sig i sandet ikke langt fra Kenta. Han klappede blidt på sandet ved sin side, og sendte Kenta et af sine hvide smil. 

"Jeg kommer, jeg kommer!" Kenta grinede for sig selv og løb det korte stykke hen til ham. Alexander så op på Kenta og tog blidt fat i hans ben inden han satte sig helt ned. Alexander gav sig til at smøge Kentas bukser yderligere op.  

"Skal vi nu i vandet?" Kenta grinede lavt og hjalp sin smukke penneven op fra sandet. 

"Du, Kenta?" Alexander så spørgende på ham men rystede på hovedet inden Kenta nåede at svare, "jeg spørger senere, Kenta!" Alexander tog Kenta ved armen og trådte ud i det kolde vand.

Vandet slyngede sig om Kentas ben og fik ham til at gyse. "Det er ko-ooldt, Alex!" Straks lagde Alexander armen om Kenta, og de to udvekslede smil. Med Alexanders arm om skulderen fortsatte han ud i vandet. Kenta lagde afslappet sit hovedet på Alexanders skulder. Da vandet nåede deres opsmøgede bukser, fortsatte de yderligere 7 meter ud i det kolde vand inden Alexander stoppede op. Det betryggende greb om Kentas skuldre blev sluppet og han lod sine hænder hvile i vandoverfladen. 

"Er der noget galt Alex?" Kenta gav ham et opkvikkende smil. "Skal vi gå ind igen?"  Alexander rystede smilende på hovedet. "Det er ikke noget søde Kenta." Med sin våde hånd tog Alexander blidt fat om Kentas muskuløse arm, og trak ham ind til sig.

Kentas øjne lyste som julestjerner, og han rettede sig straks op, så de var nogenlunde samme højde. Bag dem skinnede solen som i et andet eventyr. I et pludseligt ryk hev Alexander Kenta tæt op af hans slanke og muskuløse krop, hvorefter han placerede et passioneret kys på Kentas længselsfulde læber. Han slappede af i læberne og holdt dem en smule adskilt, han mærkede Alexanders tunge og lod sin egen lege med Alexanders. Kentas fingre gled igennem Alexanders silkebløde hår, og strejfede hans nakke, som nu var varm af aftensolen.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...