An endless friendship

Signe, Anna, Mette og Nadia er bedste veninder og har været det så længe, de husker. Igennem tiden følger vi deres venskab, deres op- og nedture, og vi følger dem gennem deres teenageliv..

Jeg skriver, så man først hører lidt om alle pigerne, og bagefter hører man om dem i jeg-fortæller. Jeg håber ikke, at det er alt for forvirrende ;) <3

1Likes
0Kommentarer
240Visninger

1. Strøget

Fredag eftermiddag sad de fire bedste veninder på en café inde i Københavns centrum. Signe, Anna, Mette og Nadia, sad med hver deres halvtomme frugtsmoothie-bæger i hånden, ved et lille rundt bord, hvor de akkurat alle fire kunne sidde. ”Har I set tjeneren, som kom med vores smoothies!?” spurgte Mette og smågrinede. ”Hvad er der med ham?” sagde Signe og løftede det ene øjenbryn, imens hun gumlede på sit neonfarvede sugerør, så det blev helt fladt i toppen. ”Han er mega lækker!” udbrød Mette, så hun nærmest spruttede sin blåbærdrik udover de andre. ”Ej, så pæn er han heller ikke! Han er i hvert fald ikke min type” sagde Anna og kiggede over sin skulder, for at få øje på tjeneren. ”Hvem er lækker?” spurgte Nadia og kiggede op fra sin mobiltelefon. ”Ham derovre. Mettes ”kæreste”. I denne måned” grinede Signe og pegede fremad. ”Ad. Nej, ham hér! Han er hot!” sagde Nadia og vendte mobiltelefonens skærm ud mod de andre piger. En sorthåret fyr, med en sølvring i næsen, kom frem på displayet. Anna, Mette og Signe kiggede på hinanden og begyndte straks at grine. ”Seriøst? Er det gas?” spurgte Mette, og så lo de alle sammen. Pigerne betalte for smoothies og tøffede op af Strøget. Lang tid gik med at rende ind og ud af forskellige butikker og prøve sommerkjoler med søde sko der matchede. Senere på eftermiddagen sad pigerne med tunge poser på sæderne i toget. ”Hvad fik du egentlig købt Mette?” spurgte Anna. ”Denne hér” svarede Mette, og hev en blomstret top op af sin ene pose. ”Ej, hvor er den sød! Sådan én må jeg have mig!” sagde Signe og rev den ud af hænderne på Mette. ”Heeey, pas lige på. Den har faktisk været ret dyr. Men måske kan du låne den en dag” sagde hun og smilede til Signe. ”Rødovre” lød en damestemme i S-togets højtalere og pigerne rejste sig og slæbte alle poserne med ud i mellemgangen. Da de steg af, krammede de alle hinanden, og de fire veninder gik hver deres vej.

 

♡ ♡ ♡
 

Signe - fredag aften:

 

”Jeg er hjemme” råbte jeg og smækkede hoveddøren bag mig. Den mørkeblå cardigan smed jeg på gulvet, oven på mine nye Converse-støvler. ”Hej Signemus, vi spiser om et kvarter” råbte min mor ude fra køkkenet, hvor tallerkner og grydelåg klirrede mod hinanden. Jeg tog mine poser i hånden, og gik op ad trappen, til mit værelse, på 1. sal. Jeg pakkede mine ting ud, og holdt de nye jeans op foran mit ansigt. Hold op, hvor var de fede! Så tog jeg en skoæske op af den ene pose, og åbnede den. Nede i æsken lå nogle total lækre, blomstrede kilehæl sko, som jeg havde købt i en gigantisk skobutik, på Strøget, tidligere. Jeg stak mine smalle fødder i skoene, og traskede hen over gulvet og poserede foran spejlet. Da jeg havde prøvet alt mit nye tøj, lagde jeg det pænt sammen, og gik ned i køkkenet til min mor. ”Hvad skal vi have at spise?” spurgte jeg og tog en håndfuld nødder og proppede dem i munden. ”Koteletter i fad” svarede mor. ”Fik du købt noget godt?” spurgte hun mig, og så tilbage på den dampende gryde, som stod foran hende. Hun stak en ske ned i og begyndte at røre rundt i indholdet. ”Jeg købte nogle nye jeans, i blå, et nyt tørklæde med stjerner på, og nogle kilehæl sko. Og så gik vi ind på en café, hvor vi hver købte en smoothie” svarede jeg og tog nogle flere nødder i munden. ”Det lyder som om at I hyggede jer!” smilede mor, og åbnede ovnen, så hele køkkenet var tåget af røg. Jeg gik ind i stuen og smed mig i sofaen, ved siden af min storebror. Han sagde ikke noget til mig, og jeg vidste faktisk ikke om han overhovedet havde opfattet at jeg var kommet ind til ham. Han var helt væk i et program om forskellig sportsgrene, der kørte i fjernsynet. Jeg himlede med øjnene, og strakte mig, for at nå et ’Se & hør’-blad, som lå på sofabordet. ”Der er mad unger” kaldte min mor, og vi tøffede ind i spisestuen, og satte os til bords.

Efter maden tog jeg hurtigt af bordet, vaskede op, og gik i bad. Jeg hoppede i min store T-shirt, som jeg havde arvet af min far, til at sove i. Så gik jeg ind på mit værelse, tændte et par stearinlys og startede min bærbare computer op. Jeg satte mig tilrette i min seng, med et par puder i ryggen, og dynen foldet rundt om mig. Computeren havde jeg stillet foran mig, og inden jeg havde sat mig, fandt jeg et gammelt billedalbum frem. Jeg bladrede igennem siderne, én efter én, og pludselig poppede alle minderne op i mit hoved. Jeg stoppede med at bladre, da et billede af Anna, Mette, Nadia og mig selv, kom til syne. Vi stod alle fire og holdt hinandens hænder, i mens et stort smil havde plantet sig midt i mellem vores små, tykke kinder. Vi havde ikke været ret gamle. 3 år måske? Højst 4. Ældre havde vi ikke været på det tidspunkt. Det var vildt at tænke på at vi havde kendt hinanden siden børnehaven, og at vi havde været bedste veninder lige siden. Vi havde leget sammen hver eneste dag, og vi havde aldrig været uvenner, så langt tilbage jeg kunne huske. Måske havde vi diskuteret, hvem der skulle være prinsessen, når vi havde leget med Barbie-dukker, men ikke noget videre end det. Jeg opdagede at jeg sad og smilede for mig selv. Jeg bladrede gennem billederne, og flere fotos af os fire, kom frem. Da jeg sad dér helt for mig selv, gik det op for mig, hvor meget de piger, egentlig betød for mig, og hvor meget mening der var i ordene: ’bedste veninder’.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...