Middagsselskabet

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 maj 2013
  • Opdateret: 14 maj 2013
  • Status: Igang
I en lille by, måske meget lig din egen, eller måske slet ikke, bor der tre familier, der en gang om ugen mødes til et middagsselskab. De skiftes til at være vært, og til trods for at ingen af dem rigtig gider det længere, så er det blevet en tradition, og traditioner må ikke brydes. Eller må de? Ikke alt er som det ser ud på ydersiden, og selvom mange ting forbliver usagte, så bliver der stadig snakket en del.

Dette er mit bidrag til Kunst-konkurrencen, og jeg har valgt at skrive en historie til maleriet "Centrumpladsen i Vester Åby".

3Likes
5Kommentarer
291Visninger
AA

2. Inden middagen

Anna og Robert

”Jeg fatter ikke, du ikke har fortalt Inger det endnu!” Sagde Robert, imens han var ved at tage den nye skjorte på, som han selv havde købt. Han brød sig ikke længere om at gå i noget af det tøj, Anna havde købt til ham. Det vil sige, han havde været nødt til at købe nyt tøj til middagen, for hun havde faktisk købt alt hans tøj til ham før i tiden.

”Hvad skulle jeg have sagt? Den kvinde lever jo af sladder, så ville hele byen have vidst det inden for en time!” Anna biksede febrilsk med lynlåsen i ryggen på hendes kjole. Den var sort, gik til knæene og havde en udskæring, så man lige kunne nå at skimte en kavalergang. 

”De ved squ da allerede alle sammen, at du har haft sex med vores genbo!” Det sidste hviskede han vredt, for at børnene ikke skulle høre det.

"Årh, den lortelynlås" udbrød Anna, da hun vendte ryggen til ham og lod som om, hun ikke hørte ham. Hun var ved at sætte øreringe i, da deres datter, Fie, på 6 år kom gående ind i soveværelset.

”Mor, hvor skal I hen?”

”Vi skal bare hen til Inger og Kurt. Vi er tilbage igen i aften, men først når du sover. Mathilde kommer og passer dig og Viktor imens.” Anna smilede til sin datter og kyssede hende i håret, da hun gik ud af soveværelset for at begynde at tage sko på i gangen.

Robert kom ud til hende og i tavshed stod de og tog overtøj på. Det var april måned, og det var stadig koldt udenfor om aftenen.

Da døren var lukket indtil deres børn begyndte de igen at skændes, med de hviskede dog. De vidste nemlig godt, hvor nysgerrige deres naboer var, og selvom alle i byen kendte til affæren, så kæmpede de stadig for at holde den pæne facade så ren som muligt.

 

Inger og Kurt

Hun gik stadig og vandede blomsterne i vinduerne, selvom der ikke var mere end en halv time til de skulle være ved Gitte og Mogens. Kurt lå som sædvanlig i sin lænestol og boblede lugtende af øl.

Der var en akavet tavshed i stuen, men den havde været der længe, så det var svært at vide om den egentlig stadig var akavet. Inger prikkede til Kurt, der straks begyndte at spjætte og råbe ad hende.

”Hvad fanden laver du, kvinde?”

”Vi skal være ved Gitte og Mogens om en halv time” sagde Inger med en opgivende tone.

”Hrmpf” lød det fra Kurt, der dog alligevel rejste sig langsomt fra sine gamle, brune og slidte lænestol. Den havde stået der lige så længe, som Kurt havde været fuld. Og det var længe.

”Inger! Hvor er mit tøj?” Han stod inde i soveværelset, og selvom hun også var derinde, så råbte han alligevel.

”Jeg står lige her, Kurt. Og dit tøj ligger på stolen” Hun så ikke engang op, da hun snakkede til ham.

Inger var udkørt, og det kunne man tydeligt se i de dybe fure, hendes ansigt lå begravet i. Hendes mørke rande under øjnene forsøgte hun at dække med lidt make-up, men det holdt ikke så længe. Hun håbede bare, det ville holde aftenen ud.

Ikke mange ord blev udvekslet mellem dem, men det gjorde der aldrig. De så heller ikke så meget på hinanden længere. Ikke så meget som de gjorde engang i hvert fald. Mange ord var gået tabt i øllerne, og Inger havde for længst opgivet samtalerne. De steg tavse op på cyklerne og kørte af sted med en mørk sky hængende over dem.

 

Gitte og Mogens

Gitte gik forsigtigt rundt i køkkenet og prøvet ikke at larme alt for meget, mens hun gjorde maden færdig. Mogens lå henslængt på sofaen endnu ikke omklædt, men hun turde næsten ikke gå ind og forstyrre ham.

”Hvornår kommer gæsterne?” Råbte han inde fra stuen.

”Om en halv time” svarede hun forsigtigt. ”Jeg går op og klæder om nu, vil du med?”

Sofaen begyndte at knirke, og lidt efter stod han i døråbningen ud til køkkenet.

”Var det en hentydning til noget?” Spurgte han lidt sleskt.

”Nej nej, jeg mente bare om ikke også, du skal klædes om?” Hun krympede sig under hans blik, han sendte hende, og hun bakkede ud af køkkenet for at gå ovenpå og skifte tøj.

Hun gjorde sig umage med at ligge make-uppen rigtig og sirlig. Særligt det lidt mørke område på kinden puttede hun ekstra meget pudder på, så det ikke kunne ses. I spejlet der foran hende stod pludselig en smuk kvinde, hun ikke havde set længe. Et lille stykke selvtillid bredte sig i hende, og hun rettede ryggen, inden hun gik ned af trappen igen.

Da hun kom ned i stuen igen var Mogens klædt i et gråt jakkesæt med en blå skjorte under. Et kort øjeblik huskede hun, hvorfor hun giftede sig med ham. Men øjeblikket forsvandt hurtigt, da hans øjne lagde sig klistrende på hende.

”Nu husker du vel at opføre dig ordentligt?” Hvislede han, men hun hørte hvert et ord, for de skar hele hendes mave op, og pludselig følte hun sig lille igen.

Det ringede på døren, og de gik begge ud for at åbne døren. Idet Mogens trak i håndtaget samlede sig et lidt for overstadigt smil på deres læber, og en fire oversmilende ansigter mødte dem i døråbningen. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...