Psykopat i Vester Åby

(Det første billede af Vester Åby i konkurrencen 'Kunst' er valgt til denne historie)
Vester Åby har længe været en mindre og meget stille by, hvor ingen krminalitet fandt sted. Det ændrede sig markant, da psykopaten Almond flytter ind i et lille hus midt i byens centrum. Med sig har han sin intetanende kæreste Anna og deres hund Olsen.
Almond har i lang tid vidst, at noget var galt med den følelsesmæssige del af hans personlighed, men han har som en hver anden lært at skjule det. Især overfor Anna, der tror, at Almond elsker hende meget højt.
Et mord bliver begået i nabohuset, og Almond forsøger at holde sig i det skjulte, men det er svært, når man er psykopat i Vester Åby.

2Likes
9Kommentarer
667Visninger
AA

5. Kapitel 4 - Politiet

En sagte banken på døren lød. Anna rejste sig tungt fra sofaen og slæbte fødderne over gulvet hen mod døren. 
Udenfor stod en enlig politimand i uniform. Han holdt allerede sit politiskilt op.
"Det er politiet."
Anna fnøs. "Ja, det kan jeg se."
Politimanden rømmede sig. "Må jeg komme ind?"
Anna undersøgte politiskiltet nærmere. Thomas Klausen. Typisk dansk navn.
"Ja, ja. Kom ind." Hun trådte et skridt tilbage og gjorde en gestus med hånden mod stuen. "Denne vej."

Thomas satte sig på knæ foran Olsen. "Sød hund." Han kløede den bag øret.
"Mmh" fik Anna frembragt bag de sammenpressede læber. 
"Hør. Jeg skal bare stille nogle spørgsmål. Ser du: Deres nabo Frk. Donna er blevet myrdet." Han sagde det, som var ordet "myrdet" det mest almindelige ord i hans ordforråd. 
"Jeg hørte hende skrige" sagde Anna koldt. "Hvordan blev hun myrdet? Pistol? Kniv?"
"Kniv. Utallige knivstik i maven og et i hjertet." Thomas rejste sig og stod ret som en soldat i løbet af to sekunder. Anna nikkede langsomt. 
"Så du hørte hende skrige? Kan du huske hvad klokken var på det tidspunkt" sagde han og skriblede noget ned i en notesbog. 
"Jeg vil tro at klokken var cirka halv ni i går aftes" svarede hun.
"Frk. Donna døde omkring 10 tiden. Er det muligt at du har hørt skriget der?" 
Anna trak på skuldrene.
Han nikkede og skrev noget mere i sin notesbog.
"Du bor ikke her alene, gør du?"
"Nej." Hun vendte sig mod døren til køkkenet. "ALMOND?"
"HVAD?" råbte Almond tilbage til hende.
"Politiet er her!"
Straks dukkede Almonds hoved op i døren. "Hej." 
"Goddag. Har du tid?" spurgte politimanden roligt. 
"Ja. Ja, selvfølgelig." Almond gik gennem rummet og satte sig i sofaen. "Hvad er det?"
"Frk. Donna er blevet myrdet" skyndte Anna sig at sige. Thomas nikkede.

Almond smækkede døren i. "Han tror sgu det er mig. Det dumme svin."
"Hvad får dig til at tro det?" spurgte Anna overrasket. Politimanden var lige forsvundet ud af hoveddøren, og Almond var allerede i det røde felt. Han knyttede hænderne, som han plejede, når han var rigtig vred.
"Ja, jeg kunne mærke det på ham" vrængede han ad hende.
"Du har ikke gjort det, vel?"
"Tror du nu også jeg har dræbt den skøre kælling?" hvæsede Almond.
"Nej selvføgelig ikke." Anna vidste ikke hvad hun skulle sige. Det var umuligt for hende at få ham til at falde til ro, når han var så vred. Hun hadede hans arrogante kommentarer, og hun kunne ikke tænke på andet end at stikke ham en lussing. Det ville dog ikke være klogt, da han tydeligvis var ti gange stærkere end hende. Hun sukkede.
"Hvad sukker du nu af? Det er ikke dig der får tilsendt mærkelige blikke af en dum politimand."
"Hold nu op. Du tager det hele for personligt. Han synes sikkert bare du er pisse grim." Et sekund efter ordene var undsluppet Annas mund, skyndte hun sig at låse sig inde på deres soveværelse. Hun var ikke i humør til at skændes mere med Almond og da slet ikke efter sådan en kommentar.

Almond slog sin knyttede næve direkte ind i væggen uden at blinke. "Fuck!"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...