Psykopat i Vester Åby

(Det første billede af Vester Åby i konkurrencen 'Kunst' er valgt til denne historie)
Vester Åby har længe været en mindre og meget stille by, hvor ingen krminalitet fandt sted. Det ændrede sig markant, da psykopaten Almond flytter ind i et lille hus midt i byens centrum. Med sig har han sin intetanende kæreste Anna og deres hund Olsen.
Almond har i lang tid vidst, at noget var galt med den følelsesmæssige del af hans personlighed, men han har som en hver anden lært at skjule det. Især overfor Anna, der tror, at Almond elsker hende meget højt.
Et mord bliver begået i nabohuset, og Almond forsøger at holde sig i det skjulte, men det er svært, når man er psykopat i Vester Åby.

2Likes
9Kommentarer
652Visninger
AA

2. Kapitel 1 - Frk. Donna

Den ellers noget så behaglige, sorte sofa knirkede under Anna, da hun satte sig for at slappe lidt af. Fjedrene kunne mærkes igennem det bløde betræk. Hun smækkede benene op på det lille sofabord af træ foran hende.
"Sofaen har ikke haft særlig meget gavn af den tur. Den er blevet helt ubehagelig." Hun prøvede at sætte mig til rette.
Almond, der ikke havde sagt noget i et godt stykke tid, kiggede op på hende og sukkede.
"Det gamle lort." 
Hun strøg håret væk fra sit smalle ansigt og pustede ud. "Du bander alt for meget."
Han lod sig ikke mærke af sådan en sølle kommentar.

Olsen lå i stuens hjørne og sov, som han plejede. Almond studerede hans gyldenbrune pels og de kulsorte ører. "Den hund bliver da større, ikke?" Han vendte blikket i retning af Anna.
Hun nikkede og skiftede endnu engang position i den sorte sofa. "Det er jo en rottweiler. Han skal nok blive en ordenlig basse, når han bliver lidt ældre," sagde hun tålmodigt. Olsen pustede lidt ekstra luft ud som svar fra hans søvn.
Almond stirrede på den lille skikkelse. "Ellers smider vi ham sgu ud."

I den øvrige del af Vester Åby havde man selvfølgelig lagt mærke til de nye tilflyttere. Anna og Almond var allerede et hyppigt emne i den lille bogklub ledt af frk. Donna. Hun var den største sladdertante i deres nabolag, og hun virkede til at være stolt af den titel.
Ved de ugentlige møder i bogklubben gik snakken sjældent på bøger, hvis hun fik lov at bestemme, og det gjorde hun som regel. De andre damer i klubben snakkede med glæde om, hvor meget de så hadede deres mænd, hvor irriterende deres børn var, og hvor meget husarbejde de måtte døjes med. Frk. Donna gjorde et stort nummer ud af hemmeligt, at skrive alle sine observationer ned i en lille hvid notesbog. Hun skulle jo nødigt glemme de vigtige, små detaljer.

Hun gjorde ikke så lidt for at udspionere tilflytterne i den første uges tid efter deres ankomst, inden hun tog sig sammen til at ringe på deres dør.
Det var Anna der åbnede med lille Olsen ved sin side. "Hej." Hun virkede ikke synderligt begejstret.
"Goddag." Frk. Donna kæmpede for at smile et nogenlunde oprigtigt smil. "Jeg hedder Frk. Donna. Ja, jeg er så jeres nye nabo." Hun pejede i retning af sit hjem.
Anna nikkede. Hun var egentlig ligeglad.
"Rart endelig at møde dig. Ja, jeg har haft lidt travlt på det sidste, så jeg kommer først og hilser nu. Det må du tilgive mig, søde" plaprede hun løs og rakte Anna sin krogede hånd.
Anna kiggede ned på den ældre damens hånd, vendte sig om og gik ind i huset med et enkelt: "Kom med indenfor."
Frk. Donna fulgte en smule overrumplet efter hende. Hun var ikke vandt til sådan en uhøffelig opførsel, og da slet ikke overfor en fin dame, som Frk. Donna jo var.
Almond ikke så meget som kiggede op, da Frk. Donna trådte ind i stuen og hilste på ham.
"Hvem er hun?" spurgte han Anna.
Anna tændte en smøg og satte sig i vindueskarmen, der lige akkurat var bred nok til at kunne bruges som siddeplads. Hun pustede røgen ud i små ringe. "Det er Donna." Hun sendte Frk. Donna et slesk smil.
"Frøken Donna" irettesatte Frk. Donna hende. Anna viftede med hånden. "Det skal jeg nok selv bestemme." Hun kiggede ud af vinduet på den triste plæne bag huset. "Hvad vil du, Donna? Vi er ikke intereserede i dine små julelege."
Frk. Donna kløede sig forvirret i panden. "Julelege? Jeg forstår ikke..."
Almond snakkede endelig direkte til Frk. Donna. "Du kan ikke nare os. Vi kan se dig kigge herind over hækken."
"Jeg -" prøvede Frk. Donna.
"Afbryd nu ikke" sagde Anna mildt. Stadig med blikket vendt mod plænen.
Almond fortsatte: "Vi finder os ikke i hvad som helst. Vi er flyttet hertil for at være i fred. Vi bryder os ikke om små sladdertanter som dig med næsen i vores sager."
"Jeg kender jer knap nok.." Frk. Donna blev rødere i hovedet for hvert sekund.
"Så du benægter det ikke?" Det var Anna der spurgte.
Frk. Donna havde efterhånden fået nok af deres julelege, så hun stormede ud af stuen, og væk fra deres efter hendes mening usle hus.
Hun var dog ikke færdig med at lure over hækken.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...