Underground girl - 1D fanfic.

Historien handler om den attenårige pige Nora. Nora flyttede hjemmefra i en meget tidlig alder, og siden da har hun klaret sig selv. Nora er undergrunds danser - og sanger, så dernede lever hun det meste af sit liv. Det giver måske ikke de bedste penge, men hun er i sit es, og gør hvad hun elsker. Nora bor i London, som så mange andre. Hendes venner er mest som hende selv - fattige, selvforsørgende, osv., men en dag møder Nora, Harry. Og det vil ændre hendes liv! Men vil hun være villig til at ofre alt for venskab? Og udvikler det sig måske til mere end venskab? Dette er historien om Nora og hendes liv - som indebærer drenge, penge, savn, sorg, glæde.

11Likes
20Kommentarer
985Visninger
AA

2. When they meet

Harry og Nora havde siddet lidt, snakket om vind og vejr. Intet specielt, bare en helt normal samtale. Eller normal og normal - Nora var meget tiltrukket af denne fyr. Det var hun ellers aldrig, men lige ham her. Det kriblede i maven bare at se på ham! Måden han talte til hende.. Han respekterede hende. Og på gaden var der ikke særligt mange der respekterer en kvinde der løber rundt i toppe, der ikke går ned over maven. Hun var sommetider blevet kaldt luder, og de stilede voksne kiggede også altid lidt ekstra. Men ham her, Harry, han kiggede på hende når han talte. Han hverken kiggede på hendes bryster, eller røv. Han kiggede hende direkte i øjnene, selvom hun tit blev nødt til at bøje hovedet af forlegenhed. Han kiggede på hende som om at lige netop hun var noget specielt. Som om at han virkelig lyttede - men han var sikkert bare endnu en. Og alligevel følte Nora sig ikke sikker. Der var noget ved ham, noget som gjorde hende nysgerrig. Hun ville så gerne vide mere, snakke med ham længe endnu.

 

Han trak ærmet op, og tog et kig på sit ur. "Shit, klokken er to!" sagde han og lod hans hoved falde ned til hænderne. Han gned sig i øjnene, og så oprindeligt knust ud. Som om at tiden knuste ham. "Nora, jeg bliver nødt til at smutte. Tiden render fra mig, hele tiden. Du kan få mit nummer" sagde han og hev en tusch op ad lommen. Harry tog en serviet fra baren, og skrev. "Sådan her" han rakte Nora det. Nora skrev hendes på hans arm. Han bakkede baglæns ud af lokalet, og da han stod ved døren stoppede han op. Han kiggede hende dybt i øjnene, og hun rødmede. Det var satans sødt. Så vendte han sig om, og forsvandt med et enkelt skridt. 

 

Tilbage sad Nora med sommerfugle i maven. Harry. Det var længe siden hun sidst havde snakket med en fyr, altså andet end en ven. Drenge venner havde hun nok af, men ham her.. Hun kendte ham knap. Men det ville hun gerne, faktisk hellere end noget andet lige nu. Hun gav tjeneren lidt drikke penge og smuttede. Det var koldt udenfor. Hun trak vejret dybt ind i lungerne, og kiggede sig omkring. Det var nat, og den kolde blæst fuldendte aftnen. De mange biler kom susende, fulde unge mennesker, bare London som helhed. Gud hvor hun elskede stedet. Hun elskede alt og alle lige nu. Nora følte taknemmeligheden bruse op i hende - hun fik lyst til at synge, og gik derfor nynnende hjemad.

 

Nora boede ikke det mest fashionable sted. Faktisk var det, den grimmeste lejlighed hun nogensinde havde set. Og mindste, for den sags skyld. Hun havde godt nok gjort lejligheden til sin egen - der var puder over alt. Avisudklip på væggene, og en mikrofon. Hun sov på puderne, og gik i bad i badet, der stod på puderne. Hun levede i en pude-verden, og nogle gange var hun tilfreds. Andre gange var hun utilfreds, og ville hellere have en seng. Lige nu kunne hun godt lide det. Hun tændte nogle sterin lys, og smed sig. Hun var træt, men ville ikke sove. Hun gentog dagen i sit hoved - showet, hvor hendes fordømte arm begyndte at gøre noget så ondt. Og mødet med ham Harry. Hun rev sin mobil op ad lommen. 02.48, hold da helt op. Hun rejste sig, og slukkede de ellers lige antændte lys. Lagde mobilen ved siden af sig, og trak et tæppe over hovedet.

 

Næste morgen vågnede Nora, på grund af en hvinen. Det var overboen der var gået igang med at pudse nogle vægge igen, gorsh hvor hun hadede det her sted, eller ihvertfald overboen. Han var en noget så forfærdelig sur gammel mand, der ikke lavede andet end at arbejde eller skælde ud. Hun satte jeg op, og gemte ansigtet i hænderne. Nora tog en dyb indånding, og fik så øje på sin mobil der lå og blinkede. En besked! Hun lagde sig på maven for at nå den, og blev liggende sådan for at læse den. "Hey. Harry her. Vil du mødes en dag? Jeg har fri iaften". Noras hjerte bankede. Hun havde totalt glemt det. "Ja! Har også fri. Hvorhenne?" skrev hun tilbage, og smed mobilen væk igen. Hun hoppede hurtigt af tøjet, og gik i bad. 

 

Klokken 12.44 bippede hendes mobil. Harry stod der. Nora åbnede beskeden. "Hvor bor du? Jeg kan hente dig", stod der. Hun skrev tilbage, at han kunne hente hende lige uden for lejligheden. Og at hun glædede sig. Faktisk glædede Nora sig mere, end man skulle tro. Det var to år siden hun sidst var på en rigtig date, og den havde været forfærdelig. Faktisk den værste nogensinde, huskede hun. Hun hoppede i tøjet - han ville hente hende klokken to, og hun skulle lige nå hen og købe noget aftensmad først.

 

Nora tog en sort nederdel på, og trak en sweater uden over hendes crop top. Hun havde aldrig troet hun ville ændre noget ved sig selv på grund af en dreng, men hun ville bare ikke have han skulle tro hun var billig. Selvom hun ikke kunne se ham gøre det, var hun alligevel usikker. Hvad hvis hun ødelagde dette allerede før det var rigtigt igang? Hun tog lidt sminke på, og satte sig ned. Nu var det bare at vente.

 

Klokken bimlede, og Nora løb derud. Hun skvattede faktisk på sin færd, men kom hurtig op og at stå igen - tjekkede hår, og åbnede døren. "Hej Nora" sagde han, og gav hende et akavet kram. Hun smilte meget stort, og vidste ikke hvad hun skulle gøre af sig selv. Nora tog sig sammen, og trådte ud. Trak i hans arm, så de kunne gå arm i arm ned af gaden.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...