Underground girl - 1D fanfic.

Historien handler om den attenårige pige Nora. Nora flyttede hjemmefra i en meget tidlig alder, og siden da har hun klaret sig selv. Nora er undergrunds danser - og sanger, så dernede lever hun det meste af sit liv. Det giver måske ikke de bedste penge, men hun er i sit es, og gør hvad hun elsker. Nora bor i London, som så mange andre. Hendes venner er mest som hende selv - fattige, selvforsørgende, osv., men en dag møder Nora, Harry. Og det vil ændre hendes liv! Men vil hun være villig til at ofre alt for venskab? Og udvikler det sig måske til mere end venskab? Dette er historien om Nora og hendes liv - som indebærer drenge, penge, savn, sorg, glæde.

11Likes
20Kommentarer
990Visninger
AA

11. "To Nora"

De nærmede sig hende, pigegruppen. De fire piger. De mindede hende uhyggeligt meget om den populære gruppe, på hendes skole i den tid. Åh, så længe det var siden.. Et kort øjeblik var hun ved at falde tilbage i alle minderne, men blev af de klaprende stilletter mindet om at det var nu. Hurtigt fik hun trukket sine høretelefoner op. Hendes hjerte sad helt oppe i halsen på hende, da pigerne fortog et skarpt sving og IKKE kom hen til hende. Et lettet suk undslap hende - men lettet, det var hun kun til hun kom i tanke om Harry og Zayn; som var uhyrligt tæt på. "Dude" sagde Zayn og tog fat i Harrys skulder. Han stoppede brat op, og så sig forvirret omkring. Han kiggede også en gang bag ud, for lige at være sikker. Zayn nikkede i retning af Nora, som gjorde som om hun ikke havde opdaget dem. "FUCK" udbrød Zayn, og Nora løftede af vane hovedet. Hun bandede sig selv langt væk - det var forsent. En efter en blev høretelefonerne taget ud: men der var stadig stille. Zayn vendte sig om, og gik imod døren. Inden han åbnede spurgte han "Harry?". Harry fulgte med, som om han var en tam hund. Lavet til at andre kunne bestemme over ham. Hun fnyste - sikken svag pisser.

 

Der var gået to timer, og Nora havde ikke rykket sig. Hun kunne ikke finde nogle fly billetter, som ikke kostede en halv arm og var derfor tæt på at opgive - bare sidde og rådne op bag en skraldespand. Hun kunne sikkert ryge ud sammen med skraldet når den dag kom. Døren åbnede og hun hoppede næsten af skræk. Et blond hoved kom til syne - Niall. Han kuttede sig, så sig til siderne, trak en hætten ned over hovedet og småløb over til Nora. Regn kom stille og roligt dryppende på hendes lysegrå bukser der snart var sorte. "Her" sagde han og gav hende et papir. Et brev, faktisk. "Fra Harry" fortsatte han, og bed sig kort i underlæben. Hun kunne se han frøs - men selvom hun havde lidt ondt af ham, sådan som han stod der og lignede en lille våd hundehvalp, ville hun intet sige til ham. Han fattede hentydningen og skred; dog med en sidste kommentar inden døren sluttede sig omkring ham "du bliver syg".

 

Nora sad længe med ansigtet op imod regnen og ventede på den ville stoppe. Eller, det bildte hun sig selv ind, rigtigt sad hun og trak tiden ud. Ville gerne hører hvad Harry havde at sige, og så alligevel ikke - det var forbi han behøvede ikke at jokke i det. Lort, altså.

Endelig fik hun taget sig sammen til at åbne brevet. Det suste i hendes mave, og hun var svimmel. Hun var sulten! Det var derfor hun var svimmel regnede hun ud. Forbandede mave. Brevet var nu åbnet, og lå på hendes skød. En enkel dråbe faldt ned på hendes hånd da hun foldede det ud..

 

"Kære Nora.

Dette er svært. Det er i det hele taget svært at forklare dig, hvordan jeg har det - hvorfor ved jeg ikke, for jeg er sikker på at du vil forstå det. En enkel fejl, og det her ville være totalt ødelagt. Medierne ville tage vores forhold og gøre det til ting det ikke er. Sprede rygter, som vil komme imellem os og skabe splid; derfor tror jeg det er godt at drengene tog den beslutning, som de nu tog. Jeg er ikke glad for den, for jeg vil være sammen med dig. Men hvad nu hvis jeg en dag såre dig, og du fortæller ting om mig? Spreder rygter. Hvad hvis du sårer mig? Så forsvinder alt det vi havde, og alt det jeg i forvejen havde opgivet pågrund af dig ville jo også være væk. Tro mig Nora, jeg ville gøre meget for dig. Du betyder mere end muligt er, især hvis man ser på hvor kort tid der har været et "os to".

Du gør mig glad. Musik gør mig glad. Man burde altid vælge kærlighed frem for penge, men dette er jo min store chance! Eller, det var det: nu er jeg jo stor.

Drengene har ikke læst dette, ingen af dem. Og det skal ingen heller ikke. Heller ikke nogen du kender. Jeg elsker dig, og jeg vil gerne ses med dig. Jeg lyder syg, og ubeslutsom. Og det er jeg godt nok også! Siden igår har jeg været tom. Jeg mangler dig. Jeg har brug for dig, helt ærligt Nora; jeg kan ikke huske mit liv uden dig. Og hvor langt tid har vi kendt hinanden? Et par uger højest. Det er forfærdeligt hvad du har gjort ved mig - du har gjort mig.. glad. Forelsket, I guess. Kærlighed gør blind. Men jeg kan jo godt se noget.. Men det er så også kun én ting. Dig. Når jeg synger er det om dig, når jeg drømmer er det om dig. Når jeg taler, tænker jeg på dig. Hele tiden! Du har gjort mig sindsyg, pige.

For at komme til en ende, har jeg besluttet mig for noget. Dig, mig, 23.00, - raverty pub. Duk op hvis du stadig vil mig. Hvis ikke, bliv væk. Jeg ved det er min fejl, tilgiv mig og kom videre. Ikke for at lyde vildt ond, eller led; men hvis dette skal virke er det nu vi begge skal komme videre.

Harry Styles."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...