Underground girl - 1D fanfic.

Historien handler om den attenårige pige Nora. Nora flyttede hjemmefra i en meget tidlig alder, og siden da har hun klaret sig selv. Nora er undergrunds danser - og sanger, så dernede lever hun det meste af sit liv. Det giver måske ikke de bedste penge, men hun er i sit es, og gør hvad hun elsker. Nora bor i London, som så mange andre. Hendes venner er mest som hende selv - fattige, selvforsørgende, osv., men en dag møder Nora, Harry. Og det vil ændre hendes liv! Men vil hun være villig til at ofre alt for venskab? Og udvikler det sig måske til mere end venskab? Dette er historien om Nora og hendes liv - som indebærer drenge, penge, savn, sorg, glæde.

11Likes
20Kommentarer
1047Visninger
AA

6. Little Things

Nora lignede ikke alle de andre, det kunne hun høre og se. "Se hendes tøj!" hviskede en pige, da hun lige havde sat sig ned. Heldigvis skulle pigen sidde bag Nora - Nora, som sad på tredje række. På gulvet, helt tæt på. Hun var utroligt tæt på Harry Styles, selveste Harry Styles. Hun kom til at grine af sig selv, hun lød som en ti-årig. Nora fandt sin mobil frem "Jeg har en overraskelse til dig" smsede hun ham. Kort tid efter fik hun denne besked "Men der er jo så langt tid til jeg skal se dig igen? Alt for længe..". "Vi får se, Harry Styles" skrev hun tilbage. Hendes mave var et fuckt up sted, fyldt med sommerfugle og bomber. Hvad hvis han ikke så hende? Hvad hvis han blev sur? Ti tusinde tanker fór igennem hendes hoved, da bassen lige pludselig gik amok, og ind kom en blond pige. Hannah Montana? 

 

Da Camryn gik af scenen, skreg folk som sindsyge. Nora der havde været ret forvirret, totalt tabt på gulvet, havde først forstået at det IKKE var en lille udgave af Hannah Montana, og at det ikke var en joke da #CamrynRocks blev linket på skærmen. Hun researcede lidt, og fandt ud af at denne pige.. Pigen på scenen kun var tretten! Og hun sang skønt, Nora rockede med selvom hun kun kendte" What doens't kill you makes you stronger ". Hun formåede virkelig at få publikum op og at stå! Pigerne ved siden af hende, var på hendes alder og hun smilede lidt til dem, grinte med dem - dog snakkede hun ikke rigtig med dem. Det var helt utroligt så åbne folk var! "ONE DIRECTION" stod der på skærmen, og en video begyndte.. Samtidig med alle skrigene. Pigen ved siden af hende græd, og Nora lagde nakken tilbage og grinede, klappede pigen på skulderen og gav hende et "thumbs up". 

 

"UP ALL NIGHT, LIKE THIS ALL NIGHT" blev der sunget, og Noras mave gik amok. Hendes smil bredte sig, og fortsatte med at blive breddere og breddere. Harry kom løbende ind, og pegede lidt rundt, og vinkede til nogle oppe i det ene hjørne, hvorefter han pegede ned mod hendes sektion. Hans finger blev hængende lidt længe, han blinkede voldsomt med øjnene og så spørgende ud. Han ansigt var ubeskriveligt! Hun løftede fingrene, og vinkede kækt. Han åbnede munden, for at så lyse op i et stort smil. Det var hans solo og han sang igen, hoppede over i den anden side vinkede til fans som skreg. Noras ører rystede, det var som titusinde bippende mobiler som forstyrrede ens øregang - men det var fedt. Det fedeste hun nogensinde havde prøvet! Hun elskede rigtigt nok at danse, og hun fik det verdenskendte adrealin kick hver gang hun gjorde det, men det her.. Det var satme klasse! Sangen de sang, Up all night mente hun den hed, kendte hun ikke rigtigt. Hun hørte jo kun deres musik når den kom i radion, men teksterne var enkle og hun kunne hurtigt følge med. "Good afternoon Milano" sagde Harry. Noras hjerte smeltede. "We are SO glad to be her today! Is here always so hot?" jokede han. "I think it's because of the girl. They are very hot" sagde en blond, lavstammet fyr. "NIALL" skreg pigen ved siden af hende, og derfor regnede Nora hans navn ud. "Niall" gentog hun for sig selv. "WUHU" skreg Harry og hoppede. Han lignede en fem-årig. En kær  én af slagsen. De havde det sikkert som hende, når hun dansede - de gjorde hvad de elskede. Og det var de ret gode til! 

 

Tiden fløj afsted og snart var halvdelen af tiden gået. Little Things begyndte og der blev skreget sygt de første ti sekunder. Efter det var der totalt stille, og alle i salen havde hænderne oppe. Nora havde sin mobil i vejret, og helt ærligt - det syn der mødte hende, da hun kiggede rundt i salen.. var overvældende. Stilheden var også ret cool, men det hun så var smukt! "And I'm in love with you" blev der sunget, og hun kiggede af refleks på Harry. Som tilfældigvis også kiggede på hende. Han nikkede i retning af hende, og helt ærligt... Hvis det ikke havde været fordi hun synes det var vildt pinligt, kunne hun have været begyndt at tude. Harry. Fucking. Styles. Var. Forelsket. I. Hende - hvis man da læste imellem linjerne, og det var hun ret færm til. 

 

Koncerten sluttede og alle, seriøst alle, pigerne ved hendes sider græd. Nogle stortudede, andre tørrede bare de våde øjne. Nora kiggede lidt rundt, tog sin taske og begyndte langsomt at gå ud. Den her aften var perfekt. Harry havde nikket til hende, under Little Things som var hendes yndlingssang af dem. Okay, hun kendte ikke så mange men af dem hun havde hørt, var det klart den bedste. Og teksten! Den var til at dåne over. Da hun gik ret langsomt, var hun hurtigt den bagerste i køen. Alle kæmpede for at komme ud, sikkert for at lukke al den glæde de følte ud, imens Nora tog det stille og roligt. Hun havde ikke travlt, overhovedet ikke. Hun lod alle komme foran hende, imens hun smilede til alle de mindre piger der passerede hende - alle med 1D skrevet i hovedet, nogle spejlvendt andre den rigtige vej. Der var faktisk flest af dem med det spejlvendte 1D i ansigtet, og hun kom til at grine. En lille pige stirrede på hende, hvorefter hun fortsatte sin færd imod udgangen. Nora stoppede op, og mærkede efter sin mobil. Hvor var den?! Hun vendte straks om, og begyndte at kigge efter sin plads. Hun kunne IKKE miste sin mobil, det havde hun simpelthen ikke penge til. Hun fandt sin række og satte sig på hug. Der var fuldstændig stille i salen, så hun løftede hovedet en anelse - der var fuldstændig tomt. Hun bøjede sig atter, og fik øje på sin mobil. Den lå to meter foran hende, så hun sikrede sig igen at der ingen var, og lagde sig ned på maven. "Urgh" udstødte hun, da hun endelig fik fat på den. "Gotccha! HA" hviskede hun. "Det er sødt når du taler med dig selv" sagde en dyb, hæs stemme bag hende. Hun hamrede hovedet op i sædet over hende, og gispede. "Harry?!" hviskede hun, og drejede hovedet. "Harry!" råbte hun og rejste sig op, blot for at mase ham til døde. Eller ja okay, rettere sagt kramme ham. Lidt hårdt måske, whatever - hun var SÅ glad for at han var kommet ud til hende. Hende. Nora. "Det var så fantastisk!" hviskede hun. "I er ret gode til at synge", sagde hun og løftede hovedet for at kigge på ham. Han smilede, og kiggede ned i jorden. "Okay. Meget gode" sagde hun og kyssede ham.. Men Harry trak sig væk. "Ikke her" hviskede han, "alle kan komme os se os". Han gik med store skridt og Nora småløb for at følge med. Lige inden de nåede den store dør, tæt på scenen, stoppede hun op og kiggede på ham. "Og hvad så? Er du flov over mig?" spurgte hun oprindeligt såret. "Nora" hviskede han, og trak hende ind til sig. Hun kiggede op på Harry og hævede øjenbrynet. "Jeg vil bare ikke at medierne skal ødelægge det.. Jeg mener det" sagde han, skubbede hende lidt væk og åbnede døren. "Sénorita" sagde han, og lavede et overdrevet buk som tegn på at jeg skulle gå ind. 

 

Rummet de trådte ind i var hvidt, og kedeligt. Faktisk tude grimt, og forfærdeligt tomt. "Hvad er det her?" spurgte Nora og rynkede på næsen. "Vent" sagde han og smilede lumsk. Åh nej. I et skridt nåede han hen til den anden side af rummet - det var godt nok også ret lille. Døren knirkede da han åbnede den, og trådte ind. Han nikkede hende hen til sig, og tog hende i hånden i det hun trådte ind i rummet. Man kunne høre en pige skrige i et rum ved siden af, og nogle drenge grine lidt længere fremme. You gotta be kidding me, tænkte Nora da hun hørte dem. Ikke det, ikke nu, ikke som hun så ud. Hun mente, hun skulle møde popstjerner og lignede en der havde haft en.. vild aften, hvis du forstår sådan en. Hendes lyse hår var elektrisk, og hendes makeup var sikkert også fuckt. Hendes trøje var krøllet og hun stank sikkert også langt væk af sved. "Harry, nej vel" hviskede hun og rev i hans trøje. Hans svar var et blink, hvorefter han - heldigvis - førte hende hen til et lille, men hyggeligt rum. "Kan du sidde her lidt? Vi har lige nogle Meet' n' Great's som skal overstås. En time?" spurgte han. Nora nikkede og satte sig i sofaen. "Tag din tid, jeg går ingen steder" sagde hun og vinkede ham ud. Hurtigt fandt hun hendes mobil frem, og sms'ede Jack, hendes bedste ven og danser. "JACKIE!!! Du tror det er løgn" skrev hun, hurtigt imens hun nappede en flaske vand fra bordet ved siden af. "Hvad sker der?!" skrev han fem minutter efter. Nora kom til at grine, for hun kunne lige se ham sige det. Eller hører det, kunne man også sige. Hun tastede hans nummer ind og ringede. Nora fortalte ham  mildest talt alt, og det var virkelig rart at lette hjertet især fordi det var ham hun talte med. Hun savnede ham helt vildt! 

 

"Nora" kaldte Harry uden for rummet. Oh my god, var det eneste hendes hjerne kunne rumme. Åh nej, kom til lidt efter. "Nora kom lige" fortsatte han. Nora rejste sig i slowmotion, hvad skulle hun ellers gøre? Løbe derud og skrige "HELLOW MAH FRÆNDS"? Hun åbnede forsigtigt døren og startede med at stikke foden ud. Så fulgte resten af kroppen, selvom den helst havde set at hun var blevet i rummet. Harry slog med det samme armen om livet på hende, og Noras nervøsitet forsvandt.. i ti sekunder. "Boys..." sagde han. "Det her er Nora. I ved, hende.. jeg fortalte om" afsluttede han og kiggede nervøst på hans trippende fødder. "Nora" sagde den mørkhårede, med en ret sød accent. Det lød lidt som Jack! De kom sikkert også fra samme land, gættede hun på. "Ehm" fik hun stammet. "Zayn. I'm Zayn" sagde han og lagde an til at give hånd. Helt ærligt ville Nora helst løbe væk - det var det hun hadede mest ved hele kæreste tingen, at møde familien. Og så meget som de her drenge nu måtte være sammen, måtte de være som en familie for ham. Ligesom danserne var for hende, nu hvor hun ingen havde tilbage. "Kæreste" hendes hoved snurrede når hun tænkte på ordet. Hun rakte hånden frem, og nikkede. Derefter kom de andre tre og hilste på. Louis, som han nu hed, gav hende ikke hånden. Han klappede hende venligt på skulderen, og med ét følte hun sig meget mere velkommen. En akavet stilhed opstod, og Nora trak Harry tættere på sig. Den blonde, Niall mindede hun sig selv om, fløjtede. Han virkede nu også som en flink fyr. Den eneste hun var lidt skeptisk over for var Zayn. Han var nok ikke værst, men måden han havde kigget på hende på, sagt hendes navn.. gjorde at hun fik ondt i maven. Var han sur på Harry? På hende? Havde hun ødelagt noget, dem to imellem? "Harry?" hviskede hun i hans øre, da hun havde sneget sig op på tæerne og lige akkurat kunne nå hans hoved. "Nora?" svarede han igen, og blinkede. En telefon ringede, og Louis tog den. Kort tid efter forlod drengene hende og Harry alene. "Et vigtigt møde" havde de sagt.

 

"Hvad er der?" spurgte Harry og puffede til hendes fod, da de var gået ind i det rum Nora havde siddet i før, og sat dig i sofaen. "Intet" sagde hun undvigende, og smilede falsk. "Come on! Tror du jeg er dum?" spurgte han flabbet. Hun satte sig op, stadig med hans fødder hvilende på sig. Nora tog fat i en krølle og snoede den om sin finger. Han virrede irriteret med hovedet, og mindede hende mest af alt om en lille hund. Hun formede hendes hånd til en knytnæve og bankede kærligt på hans hoved. "Tja" tøvede hun. "Hvor meget du har derinde ved jeg intet om" afsluttede hun, og grinede. "Seriøst, hvad er der?" spurgte han igen, og Nora puffede ham væk. "Det.." begyndte hun men blev afbrudt af en dør der gik op.. Ind kom en lille pige, skrigende "Herraaaaa". Et barn her?

 

________________________

Det kapitel jeg hidtil har været mest tilfreds med!

Hvad synes I? Og hvad tror I der sker? Intet er besluttet endnu :3

Kys, Stereo Soldier - kan I btw, lide mit nye navn? Hvis I ikke har fattet det, så er jeg gået fra Bastille ~ til Stereo Soldier.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...