Underground girl - 1D fanfic.

Historien handler om den attenårige pige Nora. Nora flyttede hjemmefra i en meget tidlig alder, og siden da har hun klaret sig selv. Nora er undergrunds danser - og sanger, så dernede lever hun det meste af sit liv. Det giver måske ikke de bedste penge, men hun er i sit es, og gør hvad hun elsker. Nora bor i London, som så mange andre. Hendes venner er mest som hende selv - fattige, selvforsørgende, osv., men en dag møder Nora, Harry. Og det vil ændre hendes liv! Men vil hun være villig til at ofre alt for venskab? Og udvikler det sig måske til mere end venskab? Dette er historien om Nora og hendes liv - som indebærer drenge, penge, savn, sorg, glæde.

11Likes
20Kommentarer
1037Visninger
AA

15. I think I ...

At hun elskede ham. Elskede. Ordet gjorde hende svimmel. Hun elskede aldrig nogen. Nogen elskede aldrig  hende, hvilket han heller ikke gjorde. Helt sikkert. Smerten var uudholdelig - han var lige her, ved hendes side til at kysse og kramme hende... men han elskede hende ikke. Det gjorde han ikke! 

"Harry?" hviskede hun. Forsigtigt tog hun fat i en krølle og fik ham nærmere. Han lagde hovedet lidt på skrå og smilede spørgende til hende. Hun vendte sig om på siden og kiggede på ham. Hun tog flere krøller i sin hånd og redte hans hår med hende fingre. Harry fjernede hendes hånd og holdte den istedet. "Du ville sige noget?" sagde han. Hun vendte sig om på ryggen igen, stadig hånd i hånd med ham. "Elsker du mig?" spurgte hun og lukkede øjnene og trak hånden til sig. 

 

Der var stilhed i et øjeblik. Spørgsmålet kom bag på ham. Elskede han hende? Da han tænkte tanken stod det klart for ham. Det gjorde han måske. En hel del endda. "Jeg elsker dig" hviskede han og rakte ud efter hendes hånd. Overrasket åbnede hun øjnene og stirrede direkte på ham. Havde han sagt noget forkert? Hun glemte hans hånd, og trak den op til sig. Hun flettede sine fingre ind i hans. Hans øjne hvilede på hende imens hun legede med hans fingre. Han elskede hende. Hende han elskede havde han fået kørt over. Igen fik han ondt i maven, skyldfølelse. 

 

"Jeg elsker dig Harry" hviskede hun. En så lav hvisken den næsten var uhørlig. Men den var der. Og hun elskede ham. Og han elskede hende. Ingen af dem ville have dette øjeblik til at ende. Bare sidde i den her rus resten af livet, ville ikke generer nogen af dem. Harry rejste sig og smed skoene. Stille gik han hen til Nora og kyssede hende på kinden. "Godnat Nora" hviskede han og klemte hendes hånd. "Godnat" hviskede hun tilbage.

 

I mørket i det lille rum på et hospital, skete der noget besynderligt. Et sted som summer af så megen ulykke at man næsten kan hører skrigene, blev nu fyldt af noget uvandt. En ting som fik væggene til at virke meget varmere, maden meget bedre, dynen en hel del blødere, den ting var.. kærlighed. Kærlighed imellem to mennesker. Hinandens modsætninger. Men dé to, måske.. Måske var de skabt for hinanden. 

Lyset i gangen blev slukket og en svag lyd af hospital trængte igennem deres lille lykkemur. Lyden af trin på gangen formindskedes, og pludseligt var der stille. Summen fra Noras maskine lød stadig - men han var hos hende. Og gladere end nogensinde før.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...