Underground girl - 1D fanfic.

Historien handler om den attenårige pige Nora. Nora flyttede hjemmefra i en meget tidlig alder, og siden da har hun klaret sig selv. Nora er undergrunds danser - og sanger, så dernede lever hun det meste af sit liv. Det giver måske ikke de bedste penge, men hun er i sit es, og gør hvad hun elsker. Nora bor i London, som så mange andre. Hendes venner er mest som hende selv - fattige, selvforsørgende, osv., men en dag møder Nora, Harry. Og det vil ændre hendes liv! Men vil hun være villig til at ofre alt for venskab? Og udvikler det sig måske til mere end venskab? Dette er historien om Nora og hendes liv - som indebærer drenge, penge, savn, sorg, glæde.

11Likes
20Kommentarer
984Visninger
AA

5. I miss you

"a.. " slet. "I.. Mia.. "slet "Miss you". Nora havde svært ved at ramme knapperne. Hun var lige vågnet, og var helt smadret. Klokken var 06.39, og det var lørdag. Hun havde haft fri i lidt over en uge, og havde fri hele weekenden også. Nu hvor han, Harry, var rejst vidste hun ikke hvad hun skulle tage sig til. Løbe en tur? I Londons gader? Ja det er lige så klart, som at afrikanere kommer fra Kina. Tage ud og spise, kunne hun også - senere. Dog kunne hun ikke se det sjove i at spise alene. "Besked sendt" dukkede der op i boxen, på hendes mobil. Hun kom til at kigge på sin hånd, og anede et sår. Hvad var det? Hun fjernede trøjen, og der var en mellemstor rids. Hun kørte en finger over det. Hvad havde hun lavet igår? Helt ærligt.. Var hun helt blank. Hun trykkede på sin mobil. 06.42 var klokken, så der var kun gået tre minutter siden hun vågnede. Damnnit. Hun manglede så mange timer af dagen, af weekenden. Gad vide om det overhovedet blev mandag igen? Hun kedede sig bravt, så da hendes mobil bimlede reddede det hendes dag. "Savner også dig. Fortalte drengene om dig igår, du bliver nødt til at møde dem en dag.. eller ja. Nora?" hun skyndte sig at skrive "Ja?". Hvad? Hvorfor havde han skrevet Nora? Var der noget galt? Hun begyndte at bide negle. 

 

Nora ventede i to timer på et svar. Kom der et svar? Der kom intet, nej. Først efter to timer ringede han, men Nora tøvede med at tage den. Hun kiggede bare på den, men endte med at fortælle sig selv at hun var åndsvag. "Hey Harry" sagde hun. "Nora!" sagde han opmuntrende. "Svarede dig ikke fordi.. Jeg faldt i søvn igen. Du ved klokken..." Nora afbrød ham "Haha, sorry. Jeg vækkede dig ikke vel?" hendes bekymring forsvandt som dug for solen. "Nja.. Måske. Det gør ikke noget, men Nora?" spurgte Harry. "Ja?" svarede hun, og nervøsiteten kom ligeså hurtigt som den forsvandt, tilbage. "Hvad er der..  Hirry?" spurgte hun, og prøvede at løfte stemningen. "Vil du der her.. Du ved, os.. sådan seriøst? Jeg ved godt det er tidligt, men er det noget du vil bruge tid på, give et forsøg? Med så lidt tid jeg har, og det drengene sagde til mig igår, vil jeg vide om jeg skal begynde.. at du ved... holde af dig? For det nytter jo ikke nået hvis vi bare dropper det imorgen". Noras hjerte bankede. "Jeg vil gerne det her Harry. Hellere end meget andet faktisk. Smut nu ud, og gør hvad du skal. Vi ses, Harry. Hej" sagde hun og lagde på. Hun ville ikke virke sur, hun var bare.. Forskrækket. Overasket. Overumplet. Lykkelig. Ulykkelig. Tusinder af ting strømmede igennem hende, tons af følelser som kæmpede imod hinanden. Var hun glad eller ked af det? Var hun nervøs, eller forskrækket? Var hun forelsket.. eller bare.. Forelsket? Det sidste vidste hun med sikkerhed, men hun prøvede hele tiden at komme frem til andre løsninger - dog kom hun altid frem til det samme resultat. 

 

11.59 var klokken da hun kiggede. For tre minutter siden havde hun også tjekket. Hvorfor gik hele verden i stå? OG HVORFOR LIGE IDAG, IKKE IGÅR? Nora stillede spørgsmål hele tiden, fandt svar på de, stillede nye. For at være ærlig vidste hun ikke hvad hun lavede.  Hun lavede lidt af hvert, hov der var en edderkop! Ikke alligevel, fandt Nora ud af. Hun begyndte at grine, opførte sig som et lille barn. Hun havde siden imorges overvejet dette - at ringe til sine dansere.. og sige at hun holdte fri i nogle uger. Intet præcist, dog lovede hun at holde sin dans ved lige. Øvede sig. Og hun lovede at komme tilbage - hun skulle bare lige lære sig selv at kende. Få roen til at falde over hende igen. Blive glad.

 

"Køb" hun førte musen hen over knappen som skiftede farve fra rød til grøn. Hun fjernede musen og den blev igen rød. "1 billet til Milano - er du sikker på køb?" spurgte en gul pop-op boks. KØB. Hun trykkede ... Hun havde lige købt billeter til Milano, for hun havde truffet en beslutning. Hun ville det her seriøst, og samtidig med det ville hun have styr på sit liv. Hvordan hun ville skaffe billeter til koncerten vidste hun ikke, men hun klikkede ind på en 1D - til - Milano side. Ligefrem Milano? Hmm. Heldigvis var der én, der solgte en enkelt billet. Sideplads, men ret meget oppe foran så vidt Nora kunne se. Gad vide om Harry ville kunne se hende derfra? Hun skrev en kort besked til pigen, som gav hende sit nummer. Nora ringede straks, og de aftalte at de skulle mødes ved tre tiden imorgen. Nora skulle flyve inat, fuck. Hun skulle have pakket!

 

På vej i flyet sad hun og hørte noget Ed Sheeran. Lige nu var hun vildt obessed med ham, og kunne praktisk talt ikke gå uden hans musik i ørene. En lille pige og hendes mor sad ved siden af hende.. Nora savnede sin mormor. Hendes mor kunne hun ikke huske, men hun var død. Og det samme var hendes mormor. Og far. "Screw it" hvæsede hun. Den lille pige kiggede forskrækket på på hende. "Sorry" mimede hun. Så kom hun til at smile. Imorgen - eller faktisk idag, klokken var 03.67 - skulle hun se Harry igen. Bare han opdagede hende! Ellers ville det slet ikke være det værd. Nora tog et stykke tyggegummie op af sin taske, og kunne se pigen kiggede lidt. Hun trykkede et stykke ud, og gjorde honnør til pigen. "Her" sagde hun og blinkede. Pigen grinte og vendte sig om. Hun sov resten af turen.

 

Klokken var tre, og en blond pige kom løbende mod Nora. "OMG, IT'S TODAY! AREN'T YOU HAPPY?" spurgte hun. "Yes.. Yes I am. It's gonna be great" sagde hun og smilede akavet. Hun passede ikke ind, for hun skreg ikke.  Hun havde ikke maling eller noget i hovedet, heller ingen accesories. Og så var hun en af de ældste - altså der var mange piger på hendes alder, men de virkede til at være den ældste aldersgruppe som bare var nogenlunde varieret. Nora trippede lidt, og betalte for billeten. "Cya Nora! Have a great concert!" sagde den blonde pige og løb lykkelig sin vej. Nora satte sig ned, op ad væggen udadtil. Om små tre timer skulle hun se Harry igen, og det kriblede i hendes mave. Hvis hun ikke vidste bedre ville sommerfuglene snart flyve ud af ørene på hende. Efter ti minutter, kom der to piger hen til hende, og satte sig ved siden af hende. "Hej" udbrød den ene. Hun var fra London ligesom Nora, det kunne hun høre. "Hej" sagde hun og smilede stort. Det her gjorde lige hendes dag en tak sjovere. "Det her er Dalia, og jeg er Carry. Hvad hedder du?" spurgte hende, som Nora nu vidste hed Care. "Nora" sagde hun og gav hende hånden. Dalia var ret genert, så hun nøjedes med at vifte med fingrene. "Jeg elsker dig navn!" sagde Carry. "Hahaha, tak skal du have", Nora følte sig forlegen. "Nå men glæder du dig?" blev der spurgt. "Ja det bliver fedt". Hun smilte hemmelighedsfuldt. "JA! Har glædet mig i et halvt år nu! Hvem er din yndlings dreng?" spurgte Dalia, som pludselig kunne sige noget. "Harry. Harry. Han er bare.. Harry" hun fniste. 

 

I omkring halvanden time snakkede hun med de to piger. De var supersøde, og i den tid hun havde troet hun skulle kede sig som en i helvede havde hun faktisk haft det vildt sjovt. Inden de stillede sig i kø, krammede hun begge pigerne og fik deres navne på twitter - hun ville nemlig gerne holde kontakten med dem. Nora var ret overrasket over stemningen. Alle snakkede med alle, det var et fælleskab! Der var spænding i luften, alle grinede nervøst nogle få skreg, og Nora.. stod og rystede. Bare Harry nu kunne se hende! Hun havde gentaget det ret mange gange for sig selv, i håbet om at det ville overbevise hende, men hun var stadig langt fra sikker. Dørene blev åbnet, og Nora stormet bagfra. Hun lod de skrigende fans løbe ind foran hende, imens hun stod og betragtede dem. De var så glade - de skulle de deres idoler live. Nora skulle se Harry. Hun kom til at tænke på at de to piger hun havde snakket med, sikkert ville flippe ud hvis de vidste de talte med en som havde kysset Harry Styles, 1/5 i selveste One Direction som milliarder af piger gik amok over. Det eneste der gik amok ved Nora, var hendes hjerte når Harry dukkede op i hendes tanker. Hun startede langsomt at gå mod døren. Mod de hvinende piger, og de mange sikkerheds folk. Mod Harry. Mod håbet om at se ham, og at han så hende. Der var hendes dør jo! Lige foran hende. Nora åbnede døren, og bassen drønnede ud. "All the single ladys, all the single ladys" blev der sunget. Hun klappede begejstret og gik på jagt efter sin plads. Helt nede på gulvet, helt foran. Og der var den!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...