Dont go - A Louis Tomlinson One shot

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 maj 2013
  • Opdateret: 13 maj 2013
  • Status: Igang
Lulu og Louis har kendt hinanden altid, og kan bare ikke skilles ad. De er der for hinanden 24/7, og de elsker virkelig hinanden. Men hvad sker der da Lulu skal flytte, og hvor hen? Ser de hinanden igen? Kan de leve uden hinanden? og hvad så med Louis stor hemmelighed, som han er nødt til at fortælle. Læs min one shot, som faktisk er en stil. Min stil er bare kortere, så i får lidt flere detaljer, hvor er i heldige. Håber virkelig i kan lide den :D Elsker jer <3

3Likes
4Kommentarer
763Visninger

1. One Shot <3

Flachback:

LOUIS!” råber jeg efter ham på fodboldbanen, og prøver at holde min stemme normal. Han løber rundt med Ryan og Andy, og spiller fodbold på den stor fodboldbane bag vores baghave. Louis er min nabo og bedsteven, og vi har været uadskillelige lige siden børnehaven. Han har altid været der for mig, og hjulpet mig når jeg var nede, og det er det jeg håber han kan nu. Han kommer lundene hen mod mig, med et kæmpe smil på læben, ”hva så søde?”. Jeg prøver at smile, men det gør for ondt og jeg kan mærke tårrene presse på. Jeg kigger ned, og lader en tåre få frit løb. ”Hvad er der galt Lulu?” spørge han bekymret, og trækker mig ind i et kram. Han aer mig på ryggen, og jeg kan ikke holde tårrene tilbage mere. Jeg begynder at hulke ned mod hans skulder, ”shhh, rolig nu Babe”, han trækker mig længere ind til ham, og han kysser mig i håret. Jeg begynder at få styr på tårrene, og kigger op på ham. ”Kom”, siger jeg, og trækker i hans arm. Jeg går ned mod stranden, med Louis i min venstre hånd. Jeg sætter mig ned i sandet, og Louis gør det samme. ”Louis jeg har noget jeg skal fortælle dig”, siger jeg, og en tåre triller ned af min våde kind. ”Hvad er det?”, siger han, og rykker tættere på og krammer mig. ”Louis…. Det her er ikke mit valg, og jeg er virkelig i mod det”, tårerne bliver ved med at strømme ud, og Louis prøver at fjerne dem, men forgæves. Han giver mig et lille klem, og kysser min kind. Jeg ved han bliver knust, lige som jeg er, og jeg kan virkelig ikke leve uden ham. Louis fjerner en tot hår fra mit ansigt, og føre det om til mit andet lange brune hår, hvor han køre sin hånd igennem det. Det gør han tit, og jeg elsker det. ”Louis”, siger jeg, og kigger op i han nøddefarvede øjne, ”jeg... Jeg skal flytte”. Han stivner helt, og kigger chokeret på mig. Jeg tager hans hånd, ”jeg skal flytte til Danmark med min mor, fordi hun har fået en kæreste der ovre” for jeg fremstammet, og giver Louiss hånd et lille klem. Det er ikke sjovt at skal flytte til Danmark fra London, når det er her jeg er vokset op. Min mor er rigtig dansker, men flyttede til London, da hun kom sammen med min far. Så jeg er opvokset op med både engelsk og dansk. Men de er jo gået fra hinanden, og nu vil hun til Danmark igen  ”Men… Men Lulu du må ikke forlade mig alene her” siger han, og en tåre forlader hans øjenkrog. Han kigger ned, og flere tåre triller ned af hans kinder, og drypper ned på hans blå jeans. Jeg kan ikke lide at se ham græde, for det for mig selv til at græde. Tårrene triller ned af mine kinder, mens jeg klamre mig ind til Louis bryst. Det her er den værste dag i mit liv.

Jeg husker den dag som var det i går, og det er nu et år siden. Det var den værste dag i mit liv, og jeg savner Louis afsindigt nu. Jeg husker tydeligt hvor sørget hen blev, og var de vi skulle af sted. Jeg vil bare tilbage til London, Louis og mit gamle liv. Jeg vil ikke bo i Danmark, jeg passer ikke ind her. Min klasse synes jeg er underlig, fordi jeg snakker med accent. Jeg går for mig selv i frikvarterne, og sidder bagerst i klassen. Jeg har ingen selvtillid, og rækker aldrig hånden op i timerne. Jeg vil bare tilbage til London, hvor jeg kan være mig selv.

Louis og jeg snakker over skype hver dag, men jeg begynder altid at græde, og så begynder Louis også, og det ender med vi nødt til at logge af. Jeg går i seng, og græder mig selv i søvn. Og sådan går mine dage bare i ring. Jeg forstår ikke hvordan jeg kan græde så meget, og at min mor ikke kan se det, men hun tænker også kun på sin nye kæreste og ”familie” som hun så gerne vil have. Min mor og jeg havde det bedste forhold før vi flyttede, men nu er jeg kun på mit værelse, og når vi sjældent spiser aftensmad sammen, er det som om jeg er usynlig. Det er også en af de grunde til, at jeg ikke har særlig meget selvtillid.

”Mor?” spørge jeg nervøst, ”hmmm”, svare hun, men kigger ikke op fra det blad hun sidder med. ”Jeg har længe sparet penge op, så må jeg ikke i ferien tage over og besøge Louis?”, jeg er lidt i tvivl, om hun overhovedet høre efter. ”Hvis du har penge nok, så må du jo tage af sted”, koldt og ligeglad, ja det er bare min mor. Det knuser mig, at hun er ligeglad med hvad jeg gør. Gad vide om jeg kan begå selvmord foran hende, uden hun opdager det? En tåre forlader igen min øjenkrog, mens jeg vender om på hælene, og går op mod mit værelse. Jeg logger på skype, og ser Louis heldigvis er online. #Kan vi skype?# skriver jeg, og han skriver hurtigt tilbage, #selvfølgelig søde#. Jeg ringer ham op, og han tager den hurtigt. ”Hej”, siger jeg lavt, giver ham et lille smil, ”hva så?”, jeg tror han er i godt humør, så kan jeg sagtens spørge ham. ”Louis…?”, siger jeg sødt, ”Jaaa Lulluuu”, siger han, og griner. ”Jeg har tænkte på, om jeg ikke kan komme over, og besøge dig i ferien?”, siger jeg nervøst, ”jeg har sparet penge op, og jeg har råd”. Han sidder lidt og kigger ned, og jeg bliver pludselig i tvivl, om det var dumt at spørge om. ”Nej okay det var et dum.”, ”nej det var ikke, det kan du sagtens, jeg har savnet dig sindssygt”, siger han, og bliver helt seriøs. WOW det havde jeg ikke lige troet, jeg glæder mig helt vild, og der er kun en uge til. ”Okay så tager jeg flyet, lige når jeg kommer hjem fra skole på fredag”, ”og så kommer jeg og henter min prinsesse i lufthavnen”, siger han, og smiler sødt. ”Tak Louis, tak fordi du vil have mig på besøg, og rede mig fra det her hul”

En uge senere:

Wow den her uge er gået hurtig, jeg har fri om 10 minutter, og så skal jeg bare hjem, hente mine ting, og så er min mor så ”sød” at køre mig til lufthavnen. Jeg har lavet alle de lektier jeg kunne, sp de ikke skal laves der ovre. Det hele er bakket og klart, og jeg glæder mig helt vildt. ”DING DING”, skole klokken ringer, og jeg skynder mig at pakke mine ting sammen, sige farvel til dem der siger farvel til mig, og så bare hjem.

”Hej mor er du klar, for det er jeg”, råber jeg gennem huset, og løber op på mit værelse, for at hente min kuffert og taske. Jeg skynder mig nedenunder igen, og ser min mor allerede er ude ved bilen. Jeg smider mine ting ind på bagsædet, og skynder mig ind. #Hej søde køre hjemme fra nu, ses om et par timer#, skriver jeg til Louis, og lægger den væk igen.

Et par timer efter:

”LOUIS!!”, råber jeg igennem hele lufthavnen, så alle vender sig om. ”LULLUU”, jeg løber ind i hans arme, og klamre mig ind til ham, ”hvor har jeg dog savnet dig”, siger han, og kysser mig i håret, ”i lige måde søde”. Efter 10 minutter hvor vi bare har krammet, går vi ud til bilen. ”Du har fået køre kort”, ”jeps det må man jo få her ovre når man bliver 16”, siger han kækt, og blinker. ”Du skal ikke blære dig”, jeg slår ham på skulderen, og sætter mig ind.

Louis bor ikke langt væk fra lufthavnen, og turen gik hurtigt, vi snakkede, grinte og jeg fik opdateret mig om skolen og London, vi skal jo have indhentet den tid, som vi ikke har nået. ”Hvor skal jeg så sove henne?”, ”du skal sove i min seng, og så sover jeg på en madras nede på gulvet”, siger han, jeg tænker lidt. Det er da lidt synd, men helt vild sødt. ”Okay”, siger jeg, og begynder at gå oven på med mine ting. ”Jeg skifter lige, det er jo vildt varmt her i London”, han går ud af værelset, og jeg får skiftet til shorts. Da jeg er færdig går jeg nedeunder igen, ”Louis?”, spørge jeg, men intet svar. Stuen er han ikke i, køkkenet nej, så må han jo være udenfor. Ja de.. Wow, han har lagt en tæppe ud, dækket op til frokost, og så er det fyldt med stearinlys. Det er vildt romantisk, og jeg står selvfølgelig bare med åben mund. ”Du behøver ikke at gøre så meget ud af mit besøg”, ”jo for jeg har savnet dig, men sæt dig nu bare ned”, siger han, og vi sætter os.

”Det smagte rigtig godt Louis, du har da lært at lave mad nu”, siger jeg, og griner. ”Ja det har jeg, men også kun for din skyld”, han bliver helt genert, og kigger ned. ”Nå men har du så fået dig en kæreste?”, spørge jeg, og tager en af de chokolade betrukne jordbær. ”Nej, men jeg er forelsket, men hun er uopnåelig”, han bliver ked af det, og jeg rykker mig over til ham. ”Aww må jeg vide hvem den heldige pige er?”, han kigger stadig ned, og er helt stille. Nej det var nok et dumt spørgsmål, hvorfor er det altid mig der skal gøre folk kede af det. ”Det… Det er dig”, hvisker han, og kigger op. Hvad? Det kan da ikke passe. ”Jeg har længe haft følelser for dig, og det tog meget hårdt på mig da du rejste. Jeg har slet ikke haft følelser for andre end dig”, han kigger mig dybt i øjnene, og jeg smelter helt. Tænk at han har været forelsket i mig i så lang tid. ”Vil du ikke være min pige, og gøre mig glad igen?”, jeg kigger ned, og kan slet ikke finde ud af hvad jeg skal gøre. Det bliver svært at have en forhold som det her, men måske kan jeg flytte fra min mor, og bo hos Louis. Ej jeg ved det ikke. Men jeg har også følelser for ham, ”Louis, jeg vil gerne være din”, siger jeg stille, og han springer i armene på mig. Han kigger mig dybt i øjnen, og ham ansigt nærmer sig mit, og vores læber mødes i et langt blidt kys. Det har nu været den bedste dag i mit liv, og det er Louis jeg vil være sammen med.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...