you didn't saw her

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 maj 2013
  • Opdateret: 24 maj 2013
  • Status: Igang
Hun så, gjorde, og ødelagde det.
Men for hvem? Sig selv.
18 årige Hope Winter, er medlem af en bande.
Der er mange bande krige, men ikke helt den slags bandemedlemmer som Hope.
Som 16 årig droppede hun ud af skolen og stak af hjemmefra. Siden har hun boet i Londons triste gader med nogle fyre som ikke var helt almindelige. Men direkte Psykisk syge!
Hvad sker der når Louis fra det berømte boyband One direction, beslutter sig at ændre hendes liv, da han en dag finder hende bevidstløs i en blindgyde?

2Likes
6Kommentarer
358Visninger
AA

2. kapitel 1

BANG! Det var lyden af en pistol, som gjorde at jeg blæste i en lille fløjte og duellen var nu i gang.

Mange ville nok syntes at jeg ikke burde være her, sammen med alle de andre hjemløse fyre, men jeg elsker det og det har jeg gjort i meget lang tid efter hånden! Jake, vores anfører for gruppen havde stillet sig bagerst i vores positioner, og jeg stillede mig forrest. Mest af alt fordi jeg er et slangemenneske og har gået til karate fra da jeg var fem år gemmel, hvilket betød at jeg var den bedste fighter for dette hold. De styrrede sig i mod os og et slesk smil ramte mine læber. Jeg havde prøvet dette hundrede gange før og jeg havde ikke haft knækket en negl endnu. Hvilket egentligt var meget godt.

Alle havde respekt for mig og jeg elskede det. Og nu når vi snakkede om at elske noget elskede jeg faktisk mig selv rigtig rigtigt meget. De var nu stormet hen til os og jeg valgte at tage de bagerste, da jeg godt kendte deres taktik. 

De havde de stærkeste bagerst og de svage forrest, så de stærke lige kunne tænke sig en plan over hvordan de ville dræbe sådan nogen som mig! Så jeg startede med at liste om bagved, og give ham den store tætte med tatovering af en 'økse' at kæmpe chok. I <3 IT! Han vendte sig om og fnøs af mig. HA han tror nok han kan tæve mig hva'? Sikkert og jeg ville med glæde bevise det modsatte.  Han slog  hurtigt ud efter mig, og jeg nød bare at tage fat i hans arm og så give ham lidt at ømme sig over! Han tog sig nærmest skrigende til skridtet og jeg grinte hånligt og slog ham i ryggen. Han lå nu på jorden, uden liv i kroppen da jeg nærmest havde kastet min kniv ind i ham. Ja kald mig hvad i vil, for jeg er lige glad. Jeg hoppede videre hen til nogle andre og gjorde nærmest det samme. Efter lidt tid havde jeg nedlagt nogle mænd, og faktisk også nogle kvinder.. Men de var vidst ikke med i krigen som jeg regnede med. En uventet smerte ramte mig i hovedet. Jeg vendte mig chokeret om og opdagede at en meget stor mand stod med et bat i hånden, jeg smilede stort til ham da jeg opdagede at det var modstanderen, den 'store' leder. Han smilede igen, og jeg kunne mærke flere smerter, jeg vendte mig igen om og opdagede at jeg var blevet omringet. De kom tættere på, og jeg må indrømme at panikken kom frem i mig. Jeg sparkede hurtigt ud efter 'lederen' så jeg ramte ham i skridtet. Det gjorde ingenting ifølge de andres mening, og jeg bed mig panisk i underlæben inden jeg hårdt blev slået ned i jorden. Hånlige og bedre vidende grin kom fra dem omkring mig, men de var ret utydelige. Jeg lod et skrig passere mine læber inden alting blev sort...

OKAY DET VAR SÅ FØRSTE KAPITEL, TAK TIL ALLE JER DERUDE DER ORKER AT LÆSE DET! HVAD SYNTES I OM DET? KOM GERNE MED LIDT KRITIK

SORRY FOR DET KORTE KAPITEL! Xx Carol

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...