Only You(1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 maj 2013
  • Opdateret: 13 maj 2013
  • Status: Igang
......

2Likes
2Kommentarer
255Visninger

1. kap. 1

Shays synsvinkel

 

’’Tak Joey, jeg elsker den her lejlighed. Den er perfekt.’’ Jeg gav ham et kæmpe kram. Joey er min Onkel, og bor i London. Og han havde skaffet den lækreste store lejlighed til mig i midten af London, i et lækkert kvarter. Jeg havde kun været i London i knap 3 uger hvor vi havde gjort lejligheden i stand, og købt nye møbler. Jeg skulle læse til journalist i London, eller boede jeg normalt i Danmark i en lille flække der hedder Nedre Smørum.

Joey er det eneste tætte familiemedlem jeg har tilbage. Mine forældre døde for omkring et år siden, og så havde Joey forslået at jeg kunne søge ind på en skole i London, så vi ville være tættere på hinanden.

’’Det var så lidt lille skat. Men jeg har en overraskelse til dig, luk øjnene.’’

Jeg lukkede øjnene og blev skubbet lidt frem. Jeg kunne høre han åbnede døren ind til stuen. Stue var stor og der var et kæmpe vindue med udsigt udover London.

’’Så må du godt åbne øjnene’’

Jeg åbnede øjnene og der stod det, en sort skinnede flygel. Jeg havde spillet klaver siden jeg var en lille pige og jeg elskede det! Så jeg skreg op og begyndte at kramme ham.

’’Jeg smutter nu Shay, jeg skal tilbage til arbejdet. Jeg har hængt nogle take away menuer på køleskabet, samt nummeret til taxa og til min arbejdsmobil. "Nu ringer du, hvis der er noget ikke?’’Han krammede mig og gav mig et kys på panden.

’’Joey du har hørt om smartphones og internettet ikke?’’ Jeg kiggede skeptisk på ham og grinede.

’’Nu ikke så flabet, jeg vil bare sikre mig du har det godt’’ han grinede og gik ud ad døren.

Jeg stod, og kiggede ud af det store vindue, og kiggede ned på menneskerne på gaden. Nu var der kun en ting der gjaldt. SHOPPING!!!!!! Jeg hoppede i et par ballerinaer, og tog min jakke, og greb min taske, og farede ud ad døren. Ned ad trapperne, og jeg så mig slet ikke for, og knaldede direkte ind i en ret charmerende fyr, med stort brunt krøllet hår.

’’Ehm undskyld. Er du okay?’’ Jeg blev helt rød i hovedet jeg hadede sådan noget.

’’Ja jeg har det fint. Du må være ny her?’’ Han kiggede spørgende på mig.

’’Ja undskyld. Jeg hedder Shay St. Germain jeg er lige flyttet ind i 12A’’ jeg rakte hånden frem da jeg præsenterede mig.

’’Harry Styles 12b’’ han smilede og rystede min hånd.  

’’Det er ikke meget man har set til dig, jeg må også hellere komme videre.’’ Jeg smilede til ham og fortsatte ned af trapperne.

 

Jeg shoppede i flere timer. Prøvede den ene bluse efter den anden kjole. Mørket var begyndt at falde på, og jeg havde så mange poser at slæbe på, så for en gangs skyld prajede jeg en taxa, selvom jeg ikke havde så langt hjem. Jeg betalte taxaen, og gik ind igennem den store glasdør indtil opgangen, og skyndte mig op ad alle trapperne. Jeg satte alle poserne på gulvet, men jeg rodede min taske igennem efter mine nøgler. Det var simpelthen løgn det her. Jeg begyndte at tømme alle poserne foran min hoveddør. Flot Shay du har lige smækket dig selv ude.

Jeg tog min mobil, og ringede til Joey som selvfølgelig ikke tog den, og jeg havde selvfølgelig heller ikke lige kodet hans arbejdsnummer ind. Dumme, dumme Shay, hvor er det dog typisk mig. Jeg ringede igen og igen, men stadigvæk intet svar.

’’PIS OG LORT!’’ Jeg sparkede hårdt til døren, jeg var virkelig sur på mig selv lige nu.

Hvordan kunne jeg dog være så forfærdelig dum! Jeg prøvede endnu en gang og ringe til Joey, men han tog den stadigvæk ikke. Jeg satte mig ned foran hoveddøren, jeg havde ikke rigtig andet valg end at vente på at Joey ringede tilbage.

Jeg hørte en masse grin nede for enden af trappen, og kom i tanken om at AL mit nye tøj lå og flød. Jeg skyndte mig at begynde at samle det sammen, og putte det i de forskellige poser.

’’Ehm, Shay? Har du sprunget en bombe?" Pis! Det kunne kun være Harry og hans venner. MEN, åh Gud en charmerende accent.

’’Første dag jeg faktisk skal være i min egen lejlighed, og jeg er så dygtig at jeg smækker mig selv ude’’ jeg vendte hovedet op imod ham, med et smil. Og der stod 4 andre drenge, og gloede åndsvagt på mig.

’’Nu skal jeg hjælpe dig’’ han satte sig ned på knæ ved siden af mig.

’’Her er nøglerne drenge, i kan bare gå ind og vente’’ Harry kastede nøglerne til at af drengene, som gik ind i lejligheden.

’’Hvor har jeg set dig henne før?’’ Jeg smilede til ham og vendte hovedet hen imod ham.

’’Det ved jeg da ikke, har du da set mig før?’’ Han smilede, og åh gud et charmerende smil, og han har grønne øjne. JEG DØR!

’’Jeg syntes bare jeg har set dig et eller andet sted henne,’’ jeg halv grinede lidt.

’’Det var ikke sådan her jeg havde regnet med at jeg skulle se dit undertøj første gang’’ han grinede, og holdte en sort blonde BH op, som jeg lige havde købt. Jeg flåede den ud af hånden på mig og kunne godt mærke jeg begyndte at rødme.

’’Så det var vist det sidste’’ jeg rejste mig fra gulvet og smilede til ham.

’’Din mobil ringer?’’ Han grinede lidt. FUCK jeg havde bare stået og stirret på ham. Jeg blev helt febrilsk, og greb min mobil i lommen. THANK GOD det var Joey

’’JOEY DIN STORE IDIOT SPASSER! HVOR ER DU?Jeg har smækket mig ude! Du bliver nød til at komme!"

’’Jeg er der om 2 sekunder’’ også lagde han røret på.

’’Okay, hvor er du fra?’’ Harry grinede til mig. Han havde ikke forstået et eneste ord af hvad jeg lige havde sagt.

’’Danmark’’ jeg smilede til ham.

’’Sejt! Vil du ikke med ind?’’ Han smilede og er du gal hvor havde jeg lyst til at sige ja!

’’Nej, ellers tak. Min onkel er her om lidt med en nøgle’’ jeg smilede til ham og faldt ned foran hoveddøren.

’’Når men vi ses nok’’ han smilede til mig og gik ind ad døren til sin egen lejlighed.

 

* * * 

 

Jeg havde sovet fantastisk i min nye seng! Jeg elskede bare den her by, og den her lejlighed. Lige nu føltes alt perfekt! Jeg rejste mig fra sengen, og tog mine lyserøde pjuskede sutsko på med sløjfer i siden. Jeg slæbte mine fødder over gulvet, og ud i køkkenet, for at sætte noget kaffe over. Der var 3 dage til jeg skulle starte på skolen, så jeg vidste slet ikke hvad jeg skulle tage mig til.

Jeg tog min kaffe og tog en tår. Jeg kiggede rundt i stuen, og bestemte mig for at gøre rent. Jeg tændte mit anlæg, og skruede helt op, så jeg rigtig kunne skråle og danse til det. Jeg fandt støvsugeren frem, og begyndte at støvsuge i stuen, mens jeg dansede med min støvsuger.

’’Jump for my love jump in, jump if you wanna take my kisses in the night, jump jump fopr my love dadada’’ (The pointer sisters – jump (for my love) ) Og lige som jeg stod, skrålede og dansede, slukkede musikken. Jeg vendte hurtigt hovedet, og så 5 bekendte ansigter, den ene var Harry. De stod alle sammen, og prøvede at skjule deres grin.

’’HVAD? Var det virkelig så slemt?’’ Jeg lagde hovedet på skrå, og kiggede spørgende på dem med et stort smil på mine læber. Og de brød sammen i grin.

’’Nej du har en god 80’er stil’’ grinede en fyr i stribet bluse.

’’Og fuck en god røv du har i de sutsko’’ grinede Harry.

’’Hvordan fanden er i egentlig kommet ind?’’ Jeg kiggede forbavset og lidt skræmt på Harry.

’’Døren stod på klem? Så jeg tog det som en 'bare kom ind hentydning' ’’ grinede Harry.

’’AHVAD VAR DEN?’’ Råbte jeg nærmest panisk, og farede ud til døren, og begyndte at halv løbe rundt i min lejlighed, for at se om der manglede noget.

’’Undskyld hvad laver du?’’ Spurgte en af din andre drenge med helt mørkt hår, og kiggede meget mærkeligt på mig.

’’Den har stået sådan hele natten så, kan du ikke se, hvis der har været nogle herinde imens jeg sov?’’ Jeg kiggede spørgende på ham, og kunne godt selv høre hvor dumt det lød, eftersom vores dør ind til opgangen låser automatisk kl. 00:00, også skal man bruge nøgle og kode for at komme ind. Og igen begyndte de alle sammen at grine af mig.

’’Hvad laver i, i det hele taget her?’’ Jeg kiggede igen spørgende på dem.

’’Altså jeg prøver bare at være venlig, og tænkte du måske godt ville lære nogle mennesker at kende, regner ikke med du kender så mange her i London,’’ Harry grinede lidt, og gav mig et kram. Jeg blev helt chokeret. Han må være en voldtægtsmand, eller så er de alle sammen seriemordere, som der stalker deres ofre før de voldtager dem, og slår dem ihjel.

’’Jorden kalder Shay?’’ Harry puffede til mig, så jeg blev helt forskrækket.

’’Hvad?’’ Sagde jeg

’’Jeg prøver igen, hej jeg hedder Louis’’ han gav mig også et kram.

’’Åh gud helt sikkert voldtægts seriemordere… FUCK SAGDE JEG LIGE DET DER HØJT!’’ Harry og Louis rullede næsten sammen på gulvet af grin sammen med en lyshåret dreng, som jeg endnu ikke vidste hvem var.

’’Ej hallo det ikke sjovt! Man kan jo aldrig vide. Det er de færreste mennesker, som der er så imødekommende’’ udbrød jeg stædigt.

’’Vi er vant til mennesker, og jeg hedder for resten Liam’’ han halvgrinede til mig, og rakte mig pænt hånden i stedet for at kramme mig.

’’Jamen jeg er også vant til mennesker, men jeg krammer dem ikke bare’’ grinede jeg.

’’Du ved ikke hvem vi er?’’ Grinede ham med det lyse hår.

’’Nej? Eller jo jeg ved det er Louis, Liam og Harry. Men jeg har stadigvæk ikke fået hverken dit navn eller hans navn’’ jeg pegede hen på ham med det mørke hår.

’’Nej hun ved ikke hvem vi er på den måde’’ sagde Harry lidt mere alvorligt.

’’Ej nu stopper i!’’ sagde jeg, og så helt sikkert forvirret ud, fordi jeg var simpelthen så forvirret lige nu.

’’Jeg er Niall og det er Zayn.’’

’’Jamen hvad mener i med, at jeg ikke ved hvem i er på den måde?’’ Jeg kiggede spørgende på dem enkeltvis, men der var helt stille, hvilket virkelig freakede mig ud ligenu.

’’Har du nogensinde hørt om One Direction?’’ Harry sukkede dybt og opgivende, og så ikke særlig glad ud længere.

’’Ehm.. Det der boyband som en masse piger er helt oppe og køre over? Så ja…’’

’’Vi er One Direction’’ sagde Niall og jeg udbrød i grin.

’’Ja og elefanter er mikroovne’’ jeg kunne slet ikke stoppe med at grine.

’’Det ikke en joke Shay? Det helt seriøst. Før vi blev kendte var det lettere at møde nye mennesker, og få nye venner. Men nu vil alle bare være tæt på os, fordi vi er One Direction, og ikke fordi vi er Niall, Zayn, Louis, Liam og Harry.’’ Harry sukkede endnu engang, og kiggede ned i jorden.

’’Undskyld, men nej jeg vidste ikke hvem i er…’’ En akavet stilhed begyndte at fylde den store stue. Lidt efter gik Harry over og smed sig i min sofa, og drengene fulgte efter.

’’Jeg har egentlig aldrig spurgt om, hvorfor du kom til London?’’ Harry kiggede på mig, og smilede. Det var ligesom, at det var fuldstændig glemt, at der lige havde været ca. 5 minutters pinlig tavshed.

’’Jeg skal læse til journalist’’ jeg smilede tilbage til Harry, og i det sammen sprang Louis over til mit fjernsyn, og begyndte at rode min hylde med playstation spil igennem, lidt efter kom han løbende hen imod mig og tog fat i mig.

’’Spiller du fifa?’’ Han kiggede mig direkte i øjnene også chokeret ud.

’’Fifa, call of duty, gta osv.’’ Sagde jeg og smilede til ham, han stod stadigvæk og holdte fast i mine skuldre.

’’Gift dig med mig? Jeg har ikke nogen ring lige nu, men jeg kan hurtigt skaffe en?’’ Han faldte på knæ ned for an mig. Og jeg kunne ikke lade være med at grine.

’’Ja den er god med dig. Er der nogle der vil have noget kaffe, eller vand? Mit køleskab er pænt tomt drenge,’’ jeg gik forbi Louis som stadigvæk sad på knæ for mig.

’’HAR DU SÅ INTET MAD?’’ Udbrød Niall panisk.

’’Ehm.. nej ikke rigtigt? Jeg har ikke rigtig fået handlet endnu?’’ Jeg kiggede undrende på ham siden han lød så panisk. Han rejste sig fra sofaen og hev fat i min arm og trak mig efter ham.

’’Så skal vi ud og handle’’ sagde han og begyndte og tage sko på. Imens Niall tog sko på, kom Harry til syne i døren ud til gangen.

’’Han kan ikke leve uden mad, han spiser sin egen vægt i mad til hvert måltid’’ grinede Harry, imens jeg stak i mine ballerinaer.

’’Det går nok, så kan jeg få handlet det er nok meget godt’’ grinede jeg tilbage til Harry. Og skyndte mig efter Niall. På vej ned ad trapperne fandt Niall sine bilnøgler frem fra lommen.

’’SHOTGUN FOR AT KØRE!’’ Råbte jeg så højt at det rungede i hele opgangen.

’’Pis… Men man kan ikke sige shotgun imod’’ grinede Niall og vendte sig om og kastede bilnøglerne op til mig.

’’Hvorfor er du egentlig flyttet til England?’’ Spurgte Niall og kiggede nysgerrigt på mig da vi var begyndt at køre.

’’Min onkel syntes det var en god idé hvis jeg ikke var så langt væk fra ham’’ jeg kiggede over mod Niall og smilede. Jeg håbede virkelig han ikke ville spørge mere ind til det, jeg havde slet ikke overskud til at snakke om mine forældre ligenu.

’’Drej ind på parkeringspladsen lige før lyskrydset’’ sagde Niall. Jeg parkerede bilen og hoppede ud.

’’SHOTGUN FOR AT KØRE HJEM!’’ Råbte Niall ligeså snart vi var kommet ud ad bilen og jeg brød sammen i grin. Niall løb over for at hente en vogn, mens jeg stod og ventede på ham ved bilen.

’’Hop op i din kongelige karret Shay’’ Niall pegede på vognen og grinede. Jeg hoppede op i vognen, og han kørte mod indgangen. Jeg havde fået et fantastisk indtryk af Niall, vi havde virkelig samme humor. Vi nåede kun lige frem til indgangen, da vi blev stoppet af nogle piger, som der ville have taget billeder med Niall.

En af pigerne begyndte at græde, så Niall krammede hende, og sagde hun ikke skulle græde. Det var virkelig sødt. Jeg prøvede at holde mig så meget i baggrunden som overhoved muligt. Men pigerne havde allerede spurgt Niall et par gange om, hvem jeg var, og Niall havde pænt bare svaret, at jeg var en veninde. Niall havde stået, og snakkede med pigerne i et kvarters tid, da hans mobil ringede, han fiskede, den hurtigt op ad lommen.

’’Kan du ikke lige tage den Shay? Det er Harry" Han smilede, og stak mig telefonen.

’’Ja?’’ Sagde jeg ind i røret

"Hvor fanden bliver i af? Altså jeg ved godt, at Niall elsker mad, men er i, i gang med at købe hele butikken eller hvad?’’ Grinede Harry

’’Nej sku da dumme, Niall mødte nogle fans, han lige står og snakker’’ grinede jeg.

’’Sig til ham han skal skynde sig lidt’’ grinede Harry. Han havde et utrolig sødt grin.

’’Niall? Harry siger du skal skynde dig’’ grinede jeg.

’’Sig til Harry han selv kan tage ned og handle hvis det går for langsomt til ham’’ grinede Niall. Det var et utroligt venskab de drenge havde. Det var så komisk på en eller anden underlig måde.

’’Jeg hørte godt hvad han sagde,’’ svarede Harry inden jeg nåede at sige noget

’’Okay? Så ses vi vel OG, hvis i går, så tag lige mine nøgler med, der ligger i gangen, så jeg ikke smækker mig selv ude IGEN!’’ Grinede jeg til Harry, inden jeg lagde på. Niall sagde farvel til pigerne, og skubbede vognen ind i butikken.

’’Hvor er du dig sød imod dem, altså jeres fans’’ jeg lagde hovedet bagud, og kiggede op på ham og smilede

’’Tak, jeg har det bare virkelig svært med fans der græder, fordi jeg selv bliver så ked af det’’ han smilede tilbage til mig, og prikkede min næse så jeg ikke kunne ladevær med at grine.

’’Vi skal have chips!’’ Udbrød Niall da han så dem! Han begyndte at kaste en masse forskellige ned i vognen.

’’Vi skal også have ordentlig mad med hjem’’ grinede jeg

’’Ja lad os lige spise sammen i dag’’ sagde Niall og kørte vognen ned imod kølediskene.

’’Ehm? Jeg kan altså ikke lave mad’’ jeg grinede lidt og kiggede op på Niall i håb om han kunne finde ud af at lave mad.

’’Så lad os lave pasta med kødsovs det kan jeg i hvert fald finde ud af’’ grinede Niall.

’’Vi skal også købe ind til at bage cupcakes!’’ Niall grinede, og halvløb af sted med vognen.

 

 

* * * 

 

’’Det tog fandme lang tid’’ udbrød Louis da vi kom ind af døren.

’’Hvad har i købt?’’ Harry sprang op af sofaen, og tog de bærerposer mig og Niall bar på.   

’’Jeg skal bage cupcakes’’ sagde jeg til Harry, og smilede stort.

’’Jeg vil være med!’’ Harry grinede lidt, imens han gik ud imod køkkenet, hvor jeg fulgte efter ham. Vi begyndte at tømme indkøbsposerne, da Niall kom, og tog nogle chips, og noget andet slik vi havde købt. Jeg fandt en skål frem og begyndte at læse på æsken.

’’Ej så svært er det ikke, man behøver ikke læse sig frem til, hvad man skal gøre, bare lidt af alting i’’ grinede Harry og puffede til mig. Da vi havde fået hældt alle tingene i skålen og blandet dem sammen, tog Harry en ske og stak ned i.

’’Du skal lige smage om den smager godt’’ også stak han skeen hen i hovedet på mig, inden jeg nåede at åbne munden.

’’HARRY! Det gjorde du bare ikke? Se nu har jeg chokolade dej i ansigtet’’ grinede jeg. Jeg stak min hånd ned i dejen, og kørte den bagefter rundt i ansigtet på Harry!

’’SHAAAAAAAAAAAAY!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!’’ Det var klart mit stikord til at stikke af, fra køkkenet. Jeg løb ud i stuen med Harry i hælene.

’’Nej Harry! Ikke hele skålen! Det er så meget rengøring ’’grinede jeg. Jeg løb rundt om bordet og ud i køkkenet igen.

’’Hvor vil du nu løbe hen smarte?’’ Grinede Harry, der stod i døråbningen til køkkenet. Kloge kloge Shay!

’’Nej Harry! Ikke mere!’’ Jeg kunne ikke lade være med at grine.

’’Åh jo Shay! Du slipper ikke!’’ Han grinede, så han næsten ikke kunne stå på sine ben. Jeg satte mine hænder frem for at skubbe ham væk, men jeg kunne mærke, hvordan dejen løb ned ad mig. Jeg tog et skridt frem for at give Harry et stort, og dejligt chokolade dej kram, men der var dej på gulvet, og BANG der lå jeg. Jeg kunne slet ikke lade være med at grine, og Harry stod fuldstændig bukket sammen af grin for enden af mine fødder.

’’Giv mig lige en hånd!’’ Jeg kunne slet ikke stoppe med at grine. Han rakte en hånd frem imod mig. Dumt valgt Harry! Jeg brugte alle min kræfter for at rive ham ned og ligge. Jeg kravlede op på ham, og begyndte at tørre chokolade dej af i ham. Han skubbede mig ned, så jeg lå ved siden af ham. Vi kunne slet ikke stoppe med at grine. Men så fik vi øjenkontakt, vi stoppede helt med at grine. Jeg havde allermest bare lyst til at kysse ham! Jeg ved slet ikke, hvad der skete med mig! Sådan er du ikke Shay! Han lænede sit hoved frem imod mit.

’’NEEEEEEEEJ! HVAD ER DER SKET MED DEJEN?’’ Udbrød Niall, som der stod i døren til køkkenet!      

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...