Fremtiden

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 maj 2013
  • Opdateret: 15 sep. 2014
  • Status: Igang
Et forsøg på en lille historie om Kurt Hummel og Blaine Anderson.

16Likes
11Kommentarer
3863Visninger
AA

27. Senere

Elizabeth sad nede i indkøbsvognen og legede med to heste, som hun nøje havde udvalgt til at tage med på deres indkøbstur. Kurt gik og skubbede vognen imens han udvalgte ingredienser. En gang imellem kiggede han ned på Elizabeth, som sad i sin egen verden og mumlede uforståelige ting for sig selv, imens hun svingede rundt med hestene i luften. Det var umuligt for Kurt ikke at smile hver gang han så på hende. Hun var intet mindre end uimodståelig med sit lille koncentrerede ansigt.
”Hun har da en god fantasi” hørte han en stemme sige og da han kiggede op, så han direkte ind i en smilende mands ansigt.
”Mhm, ja hun kan godt leve lidt i sin egen verden en gang imellem” kommenterede Kurt og smilede ned til sin lille datter, der ikke opdagede den fremmede mands ankomst, men bare legede videre.
”Det ser jeg” svarede manden og Kurt kiggede igen ind i hans ansigt. Først der kiggede Kurt ordentligt på ham. Han havde blå øjne, fuldstændig som Kurt selv, men de var bare mere grumsede og måske en smule mørkere end hans egne. Ellers havde han et smukt ansigt med en lige næse, fyldige læber og lige hvide tænder. Hans hår var blond og sat tilbage væk fra øjnene, da det tydeligvis var en smule for langt. Ellers havde han helt sort tøj på og gik selv og manden gik selv med en indkøbsvogn.
Kurt måtte indrømme at han var attraktiv, men han var på ingen måde Kurts type.
”Mit navn er William” sagde manden og rakte en hånd ud til Kurt. Det virkede uhøfligt at afvise mandens hånd, så han strakte hånden ud og trykkede Williams imens han kort mumlede sit navn. Da de slap hinandens hånd, kiggede Kurt desperat efter Blaine, som var gået på jagt efter de krydderier som de skulle bruge, for højest to minutter siden.
”Så du er også alenefar?” spurgte William og smilede et ekstra stort smil til Kurt, som smilede halvhjertet tilbage. Inden han kunne nå at svare, mærkede han et par arme glide rundt om sig bagfra og han mærkede varmen fra Blaines krop glide ind tæt op af ham bagfra, så Blaine stod klistret op af ham.
Blaines hage hvilede mod Kurts højre skulder.
”Det er han ikke, nej” svarede Blaine køligt og Kurt kunne ikke lade være med at smile en anelse over Blaines jalousi og den måde han mærkede sit territorium af ved at kyssede Kurt på kinden.
”Oh, okay ehm, det var rart at møde dig Kurt” svarede William akavet og skyndte sig videre. Kurt var sikker på at han hørte en lille knurrende lyd fra Blaine og han kom ufrivilligt til at grine højt da han drejede rundt i Blaines arme og så Blaine sende dræberblikke efter manden.
Kurt lagde begge hænder om Blaines kinder og drejede hans hoved så Blaine blev nødt til at kigge på Kurt.
”Du er simpelthen for meget” smilede Kurt og igen kom han til at grine da Blaine rullede øjne af ham.
”Jeg efterlader dig alene i to minutter og straks finder du en erstatning for mig” svarede Blaine og Kurt så ingen anden udvej end at få Blaine til at holde mund ved at presse sine læber mod hans. Da Blaine trak sig tilbage for at sige noget, lod Kurt sine hænder glide ind i hans utæmmede krøller og trak ham tilbage igen i endnu et kys som han gjorde dybere og han skubbede sin tunge ind i Blaiens mund. Kurt hørte Blaine sukke tilfreds inden han kyssede Kurt tilbage. Det var et upassende sted at vise så dyb hengivenhed, men Kurt var fuldstændig ligeglad.
Da de begge trak sig tilbage fra hinanden, kiggede Kurt hurtigt hen på Elizabeth der stadig sad og legede og tilbage på Blaine.
”Din jalousi tænder mig måske ret meget” sagde Kurt lavmælt og Blaine spærrede øjnene en smule op.
”Men vi mangler stadig en masse ting på listen, ugh, jeg ville ønske at vi bare kunne tage hjem” mumlede Blaine frustreret og stirrede intenst på Kurts læber han lod sin lunge glide hen over dem.
”Senere har trods alt været vores faste ord siden vores lille monster kom til verden” svarede Kurt og slap Blaine for at gå hen og samle Elizabeth op. Kurt kyssede svingede hende rundt i sine arme og kyssede hele hendes ansigt imens hun skreg højt af latter.
”Jeg savner dengang senere ikke blev brugt i forbindelse med vores sexliv” mumlede Blaine, men Kurt hørte ham åbenbart og brød ud i en høj latter.
”Lad os nu skynde os lidt, jeg savner dengang vi kunne købe ind hurtigt, måske skulle jeg skifte dig ud med William, så havde det her måske ikke taget så lang tid” sagde Kurt drillende med et smil på læberne og Blaine næsten knurrede endnu engang og greb ud efter Kurt.
Blaine kyssede ham en sidste gang meget besiddende og efterlod Kurt en smule åndeløs med Elizabeth i sine arme. Da han kom tilbage, havde han taget de sidste ting på listen og brutalt smed han dem nærmest ned i indkøbsvognen.
”Lad os betale og komme ud herfra” sagde han og Kurt så hvordan hans øjne var mørke af begær.
Da de havde betalt i en fart og var kommet hjem, stillede Kurt varerne på plads imens Blaine tog sig af Elizabeth.
Pludselig blev køleskabet lukket for næsen af Kurt men da han vendte sig om og skulle til at protestere, skubbede Blaine ham op mod det og pressede sin egen krop mod Kurts.
”Hvad sker der med alt den lidenskab i dag, ikke at jeg klager” sagde Kurt åndeløst imens Blaines læber kyssede, bed og slikkede Kurt ned af halsen og hans kraveben.
”Jeg vil bare have dig til at glemme den blonde gut” hviskede Blaine og Kurts hjerte sank i brystet på ham. Med en hurtig bevægelse svingede Kurt sit højre ben rundt om Blaines hofte og trak endnu tættere ind mod sig. Endnu engang tog han Blaines ansigt i sine hænder og trak ham op, så de kunne kigge hinanden i øjnene.
”Han var aldrig i mine tanker Blaine, du er den eneste der er i mine tanker, dig og kun dig” sagde han fast og kiggede ind i de mørke øjne.
”Han tjekkede dig ellers godt og grundigt ud” svarede Blaine med et lille smil. Kurt rullede med øjnene og sukkede dramatisk.
”Jeg er ligeglad, jeg vil kun have dig” svarede Kurt og Blaine smilede endnu mere og kom en anelse tættere på Kurts ansigt.
”Også selvom jeg ikke er lige så hurtig til at købe ind?” hviskede han.
”Selvom du er den langsomste snegl i verden” hviskede Kurt tilbage og Blaine grinede sagte.
”Jeg elsker dig så højt” hviskede Kurt lige inden deres læber mødtes i et intenst kys.
”Elsker også dig” hviskede Blaine mod Kurts læber og de smilede begge to ind i kysset da de hørte Elizabeths stemme komme hen imod dem. De måtte fortsætte hvor de slap, senere.  
      

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...