Fremtiden

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 maj 2013
  • Opdateret: 15 sep. 2014
  • Status: Igang
Et forsøg på en lille historie om Kurt Hummel og Blaine Anderson.

16Likes
11Kommentarer
3935Visninger
AA

7. På besøg

Da Blaine slukkede bilen, var stilheden total. Han drejede hovedet mod den smukke mand ved sin side, som lige nu var dybt inde i drømmeland. Kurt sad med kroppen let drejet væk fra Blaine og med hovedet hvilende mod ruden i bildøren. Hans perfekte læber var let adskilte og han trak vejret tungt. En enkel tot hår var sluppet løs og Blaine rakte en hånd hen og skubbet den tilbage på plads. Langsomt lod han sin hånd vandre ned af hans baghoved og blev endnu engang glædeligt overrasket over hvor blødt Kurts hår var. 

"Vågn op, vi er her nu" sagde han halvt hviskende og lod sin tommelfinger stryge hen over Kurts silkebløde kind. Alt på Kurt var perfekte og i et øjeblik nød han synet at den mand han elskede over alt på jorden. Kurt tog en dyb indånding og åbnede de blå øjne langsomt. 

"Er vi her allerede, jeg har lige lukket øjnene" mumlede han hæst og lagde sin egen hånd oven på Blaines. Et lavmælt grin kom ud mellem Blaines læber og han tog fat i Kurts hånd oven på sin egen og flettede deres fingre sammen. Kurt tog deres sammenflettede hænder op til sine læber og kyssede Blaines knoer, strøg sin frie hånd igennem håret og drejede sig i sædet, for at kigge om på bagsædet. 

"Hun sover" sagde Blaine uden af kigge bagud. Både Elizabeth og Kurt havde en utrolig evne til at falde i søvn lige så snart de befandt sig i en bil i bevægelse. Kurt grinnede og bøjede sig ind mod Blaine og plantede et sødt kys mod Blaines mundvig. 

"Undskyld at jeg ikke underholdte dig på turen" mumlede han og trak sig tilbage igen. Blaine rystede på hovedet og smilede. 

"Du havde brug for at lade op til en hel weekend sammen med min mor, jeg kan godt forstå dig" 

Kurt grinede højt og denne gang kyssede han Blaine på munden. 

"Jeg elsker din mor og hun elsker mig, men en gang imellem kan hun godt være lidt…." 

"For ivrig" afsluttede Blaine og smilede hen til Kurt der nikkede. 

"Lad os få det overstået" sagde Blaine og slap Kurts hånd og åbnede bildøren. En kold brise slog ind mod ham og han fik gåsehud på armene. Imens Kurt gik om for at hente deres bagage de havde med til deres weekendophold hos Blaines mor, gik Blaine hen til bagsædet og prøvede at samle den sovende Elizabeth op uden at vække hende. 

Da han havde hende i sine arme, med hendes sovende ansigt presset ind mod hans skulder, så han Kurt der slæbte på deres bagage med høje støn af anstrengelse. 

"Måske skulle du havet taget Elizabeth" sagde Blaine bekymret, da han så hvordan Kurt allerede havde få sveddråber på panden, efter at have slæbt på bagagen de meter der var hen til hans mors lille hus. 

"Hvad i alverden har vi dog pakket?" beklagede Kurt sig og valgte tydeligvis at ignorere Blaines kommentar. Blaine kiggede sigende på Kurt, som sukkede og tørrede sved af panden. 

"Okay, jeg ved godt at det er min egen skyld, men de fire par sko var altså nødvendige" 

Blaine kunne ikke lade være med at le af Kurts alvor og han mærkede hvordan han ikke kunne være sur på denne perfekte mand der stod foran ham. Kurt smilede til ham og lignede en der skulle til at sige noget, men han blev afbrudt af et højt smæk fra en dør og hastige fodtrin ned af en trappe. 

"BLAINE, KURT!" hørte de begge en høj kvindestemme råbe og de så begge op mod huset. Blaines elegante mor kom stormende ned mod dem, med et kæmpe smil og læberne. Blaine sukkede. 

"Hvor er det fantastisk at se dig Kurt, ÅH, hvor er mit fortryllende barnebarn?" hvinede hun da hun trak Kurt ind i et stor bjørneknus. 

"Hun er her" svarede Blaine og så hvordan hans mor slap Kurt, der så lettet ud, og overfaldt Blaine. 

"Der er hun jo, åh hun sover den lille guldklump!" hvinede hun og kyssede Blaine på kinden. Bag sig hørte han Kurt mumle "Ikke meget længere" og han havde svært ved at holde et smil tilbage. 

"Kom ind kom ind!" kvidrede hun og lagde en hånd på Blaines skulder for at føre ham ind i huset. Først et par minutter senere hørte de begge Kurt komme bragende ind af døren med bagagen på slæb. 

"Måske var de fire par sko en dårlig idé" hørte han Kurt mumle og Blaine brød ud i en høj latter og mærkede kort tid efter Kurts hænder på sine skuldre og presset fra hans læber mod sit øre. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...