Fremtiden

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 maj 2013
  • Opdateret: 15 sep. 2014
  • Status: Igang
Et forsøg på en lille historie om Kurt Hummel og Blaine Anderson.

16Likes
11Kommentarer
3852Visninger
AA

25. Opvækning

Kurt vågnede langsomt op af sin søvn, men han bevægede sig ikke en centimeter, for det var længe siden at han havde følt sig så tryk. Han lå med hovedet på Blaines brystkasse med begge arme svunget rundt om den krølhårede mand. Selv havde Blaine også et fast greb rundt om Kurt, hvor han stadig i søvne, holdte godt fast i den t-shirt som Kurt havde på. Deres ben var filtret godt og grundigt sammen og Kurt var i tvivl hvilke ben der tilhørte Blaine og ham selv.
Kurt sukkede tilfreds og skubbede sig en smule op, så han kunne nusse sit ansigt ind mod Blaines skulder og nakke og presse en masse kys op af Blaines hals og om mod hans kæbe. Blaine mumlede et eller andet i sin søvn og strammede sit greb om Kurt og sukkede også tilfreds. Kurt kunne ikke lade være med at le sagte.
Pludselig kom han i tanke om at Elizabeth også var i rummet og han trak sig væk fra Blaine, der var ved at vågne og protesterede, for at kigge hen mod deres tumlings seng. Til hans overraskelse var hendes seng tom og han rynkede panden i forvirring. Mere nåede han ikke at tænke over, før de hænder der før havde haft et fast greb om Kurts ryg, nu var på begge sider af han ansigt og rykkede ham ned, så han næsten faldt ned på Blaines brystkasse igen.
Da han fik kiggede rigtigt ned på manden under sig, smeltede hans hjerte. Blaines hår var i total uorden som det altid var når han havde sovet. Hans øjne var trætte, men hans mørke øjne skinnede i det tidlige morgenlys. Kurt kunne ikke lade være med også at smile da hans kiggede ned på Blaines smilende læber. Lidt voldsommere end egentlig ment, pressede han sine læber mod Blaines og da hans tunge søgte Blaine, stønnede Blaine og lod sine hænder der før var på Kurt kinder, glide ind i hans hår og gribe fat i det.
”Bedste opvækning længe” mumlede Blaine mod Kurts læber og gispede efter vejret af overraskelse da Kurts hænder gled ned af hans krop og ned under hans pyjamasbukser, som var det eneste han havde på.
”Normalt ville jeg stoppe dig, fordi dine forældre er lige på den anden side af døren, men jeg er ikke sikker på at jeg kan nu når.. gaaah Kurt du må ikke stoppe” gispede Blaine og greb hårdt fat i Kurts hår og kyssede hans røde læber, så Kurt stønnede en anelse. Blaine var så tændt at der ikke gik mange sekunder før han kom hårdt og med et næsten pinligt højt støn, som Kurt forsøgte at dæmpe ved at kysse ham igen.
I en hurtig vending fik Blaine drejet dem sundt med et lille gisp fra Kurt, så kun nu var presset ned i madrassen af Blaines vægt.
”Min tur til at gøre noget for dig” hviskede han forførende ind i Kurts øre inden han lod en masse kys drysse ned over Kurts ansigt, videre ned af hans brystkasse som han havde hevet t-shirten af og ned mod det nederste af Kurts mave, hvor kanten af hans bokseshorts begyndte.
Han kiggede kort op på Kurt, som stirrede intenst ned på Blaine med sine isblå øjne der nu var blevet mørke af begær.
Langsomt hev han Kurts sidste beklædningsgenstand af uden på noget tidspunkt at miste øjenkontakten med Kurt. Selv da han tog ham ind i munden og begyndte en rytme holdte de øjenkontakten og Blaine så til med tilfredshed hvordan Kurts mund inden længe formede et o og han havde svært ved at holde en masse lyde tilbage.
”Så god Blaine, så smuk, argh du er alt for god til det her” mumlede han og greb hårdt fat i lagnet da Blaine satte rytmen op og med et højt støn også, kom han i Blaines mund.
Langsomt kravlede Blaine op igen og ind over Kurt krop og lod sig falde ned over ham, tilfreds og glad. Kurt slog straks armene om ham og kyssede ham på læberne og lukkede øjnene.
Sådan faldt de i søvn i hinandens favn.


Da de endelig vågnede, brugte de en lille evighed på at kysse og drille hinanden med hvor desperate de begge to var. Da de endelig fik tøj på og kom ud fra værelse, så de Burt sidde i sofaen med en avis.
Carol var ikke til at få øje på og ved siden af Burt sad Elizabeth og så fjernsyn med en af sine yndlingsbamser i armene.
”Godmorgen drenge” sagde Burt og sænkede avisen en anelse så han kunne kigge de to mænd foran sig i øjnene.
”Selv nu så mange år senere er i stadig lige så larmende som i var som teenagere, godt at Elizabeth sover tungt når hun endelig falder i søvn” sagde han og kiggede bebrejdende hen på dem, inden han løftede avisen igen. Ingen af dem nåede at se det kæmpegrin der brød frem på Burt læber.
”Shit” mumlede Kurt og rødmede dybt. Blaine grinede bare og kyssede Kurt på munden.
”Det er derfor hun har sit eget værelse” svarede Blaine og trak Kurt med hen i køkkenet for at finde noget morgenmad til dem begge.
Burt kunne ikke holde masken længere og de hørte begge to hans hæse latter. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...