Fremtiden

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 maj 2013
  • Opdateret: 15 sep. 2014
  • Status: Igang
Et forsøg på en lille historie om Kurt Hummel og Blaine Anderson.

16Likes
11Kommentarer
3862Visninger
AA

19. Kaos (del. 6)

Længe lå Blaine og kiggede på Kurts sovende skikkelse ved sin side. Instinktivt strammede han sit greb rundt om Kurt og pressede Kurts ryg tættere ind mod sin egen brystkasse. Blaine lod sin hånd, der lå mod Kurts stærke mave, stryge rundt i små cirkler. Et lille smil brød frem på Blaines læber da han hørte Kurt sukke tilfreds og mærkede Kurt presse sig endnu tættere ind mod ham. Det var en vane Kurt havde med altid at skulle ligge så tæt op af Blaine som muligt, men Blaine beklagede sig på igen måde. Det gjorde han aldrig.
Han bøjede sig en anelse ind over Kurt og pressede et enkelt kys mod Kurts varme hals på hans bløde hud og tog en dyb indånding af Kurts duft. Kurt mumlede et eller andet i sin søvn og blinkede i et forvirret øjeblik med øjnene inde han vågnede og virkeligheden kom tilbage til ham.
”Åh nej” henåndede Kurt og lukkede øjnene igen. Han kom i tanke om hvorfor han lå på hospitalet og blev træt bare ved tanken. Blaine kunne ikke lade være med at le ganske svagt og stryge en hånd igennem Kurts mørkebrune hår der var helt uglet.
”Åh jo” mumlede Blaine og lod hånden på Kurts mave stryge ned og finde ind under Kurts t-shirt og op over hans varme hud. Han hørte Kurt gispe en anelse og sukke tilfreds da hånden nåede op til hans brystvorte og cirklede rundt om den ene efter den anden.
”Nyder du opvækningen?” mumlede Blaine ind mod Kurts øre og Kurt fik kuldegysninger da han mærkede Blaines varme ånde mod sit øre.
”Mhmmmm” mumlede han åndeløst og gned sin bagdel ind mods Blaines manddom, så Blaine måtte bide sig selv hårdt i underlæben for ikke at stønne højt. Det var pinligt hvor hårdt han allerede var, så meget havde han lyst til Kurt. Da de begge måtte have mere, drejede Kurt rundt i Blaines arme og pressede sine læber mod Blaines. Tunger blev forsigtigt forenet igen og Blaine stønnede højt ind i Kurts mund, hvilket han udnyttede og gjorde kysset dybere. Inden længe havde han trykket Blaine ned i hospitalsmadrassen og placeret sig selv oven på ham, imellem hans spredte ben.
”Kurt du er skadet, lad..” begyndte han, men Kurt afbrød hans talestrøm med et kys og strøg en hånd ind i hans pjuskede krøller for at hive hans hoved blidt tilbage, så han kunne kigge ham direkte i øjnene. Blå øjne mødte mørke og Kurt kunne se bekymringen blandet med brændende begær i sin mands højt elskede øjne.
”Jeg har det fint” forsikrede han Blaine, som blot kiggede skeptisk op på ham.
”Du har kun været her en dag, du kan ikke.. unnnngh argh Kurt!” prøvede han at sige, men blev distraheret af Kurt der bevidst gned sine hofter og sin egen hårdhed ned mod Blaines så de gned sig mod hinanden. Da Blaine kiggede på Kurt igen, så han et tilfreds smil på hans læber og Blaine rullede med øjnene.
”Hvad var du ved at sige?” spurgte Kurt uskyldigt, men stoppede ikke sin søde totur og gned sig ind mod Blaine i en langsom rytme. Selv stønnede han sagte og denne gang var det ham de lod en hånd køre op under Blaines t-shit.
”Jeg, du, arghhh fuck Kurt!” mumlede han åndeløst og opgav at gøre modstand mod Kurts perfekte krop. Næsten voldsomt greb han fat om Kurts perfekte bagdel og pressede ham hårdt ned mod sig selv, så de gned sig mod hinanden hårdt. Begge stønnede højt og Blaine lukkede øjnene i ekstase, imens Kurt pressede sit ansigt ned mod Blaiens bare brystkasse og bed ham let rundt om brystvorten.  
I det samme blev døren åbnet og en overenergisk sygeplejerske kom ind og begyndte at snakke.
”Kurt, du har sluppet nemt for alle slags skader og kan uden problemer komme… ÅH GUD!” hvinede hun da hun endelig kiggede op fra sine papirer og så ned på de to mænd der lå oven på hinanden og begge kiggede i ren rædsel op på hende. Begge havde de helt uglet hår og røde hævede læber der tydeligvis var kommet af en masse intense kys. Manden som lå nederst havde begge hænder i et besiddende greb om Kurts bagdel. Hans t-shirt var hevet helt op til under hans hals, hvor røde mærker der lignede tænder pyntede hans blottede mave og brystkasse. Kurts hånd var stadig i mandens krøllede hår og den anden lå mod mandens bare mave.
Da hun kiggede op på deres ansigter igen, så hun hvordan de begge rødmede og det gik op for hende hvor meget hun stirrede.
”Øh, uhm jeg kommer tilbage om lidt, ehm, ja” mumlede hun og vendte rundt for at storme ud af rummet.
Tilbage i rummet kiggede de begge chokeret på døren og den der brød stilheden var Kurt der stønnede højt og pressede sin ansigt ind mod Blaines skulder og hals af ren og skær pinlighed.
”Det skete bare ikke” mumlede han opgivende og lukkede øjnene og ønskede at alt dette aldrig var sket.
Blaines hænder slap Kurts bagdel og i stedet slog han begge arme om Kurt. Først der brød de begge sammen i en høj latter over situationen.
”Hun kommer tilbage om lidt, vi må nok hellere slippe hinanden” mumlede Blaine og Kurt nikkede og trak sig tilbage. Inden han fjernede sig fra Blaine, kyssede han ham og smilede forførende til ham.
”Åh gud, du er simpelthen satan selv!” sagde han halvhjertet anklagende da han satte sig ned på stolen ved siden af sengen og prøvede at gøre situationen i sine bukser mere behagelig.
Kurt lagde sig tilbage i sengen og grinede højt af Blaines fortabte ansigtsudtryk.
”I det mindste har du bukser på” mumlede Kurt og sørgede for at dynen dækkede for alt hvad der kunne blive pinligt. Denne gang var det blaine der grinede højt. I samme øjeblik kom den samme sygeplejerske ind igen og hun rødmede en anelse da hun så hvordan Blaine hektisk krydsede benene og Kurt anrette dynen så godt som muligt.
”Som sagt, så er du så god som ny Kurt, røgforgiftningen er væk og dine andre skader er ikke så alvorlige som først antaget. Hun smilede anstrengt fra den ene til den anden.
”Oh undskyld, det er min mand Blaine” sagde Kurt og strakte en arm ud mod Blaine der så bekymret ud igen.
”Åh ja jeg tænkte nok at han var noget i den stil, jeg mener, ehm, ja, Kurt skal bare have disse smertestillende piller hvis han stadig har ondt og hvis der kommer efterfølgende hovedpinder, skal han straks komme tilbage og blive tjekket” sagde hun og rakte et pilleglas til Blaine som han tog imod. Blaine nikkede og sygeplejersken ønskede Kurt god bedring og forsvandt igen.
”Jeg må lige på toilettet” sukkede Kurt og rejste sig op. På vej hen mod døren til toilettet, gik han forbi de to andre patienter. Den ene var vågen og kiggede sigende hen på Kurt.
”Det var ellers noget af et show i gav der, unge mand, jeg kunne hører jeg igennem gardinet” sagde den ældre mand der kiggede på Kurt og blinkede til ham. Kurt mærkede en voldsom rødme komme over sit ansigt inden han smuttede ind på toilettet og bankede hovedet mod døren og mærkede straks smerten strømme igennem hele hovedet.
Tilbage i rummet hørte han mandens hæse latter og i det fjerne synes han også at han hørte Blaines bløde latter.            

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...