Fremtiden

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 maj 2013
  • Opdateret: 15 sep. 2014
  • Status: Igang
Et forsøg på en lille historie om Kurt Hummel og Blaine Anderson.

16Likes
11Kommentarer
3856Visninger
AA

9. Hjemme

Det var nu tre dage siden at de var kommet hjem fra deres lille weekend hos hans mor og Blaine gik rundt i deres mellemstore lejlighed og samlede ting op fra gulvet. Henne i køkkenet, ved deres spisebord sad Kurt og prøvede at få Elizabeth til at spise sin mad selv. Han hørte Kurt sukke frustreret og han lagde alle de tøjstykke, bamser og blade som han havde samlet sammen, ned i sofaen. Han gik hen til Kurt og Elizabeth og satte sig i en stol ved siden af Kurt, så de begge havde front mod Elizabeth. 

"Det værste er at hun er sulten, men hun vil have at vi mader hende" sukkede Kurt og kyssede Blaine på kinden. 

"Vi har leget for meget flyvemaskine med maden" konstaterede Blaine og Kurt nikkede opgivende. Elizabeth efterlignede Kurts nikken og smilede som en lille sol. 

"Mad!" råbte hun og pegede på den lille skål med en eller form for grød. Blaine rynkede på næsen, men smilede da han så op på Elizabeth igen. 

"Spis din mad" sagde han opmuntrende, men det lille rødhårede monster rystede bare på hovedet. 

"Du gør det!" sagde hun bestemt og lænede sig tilbage i sin stol og kiggede mopset på Kurt, som om at han havde nægtet hende at sove med hendes yndlings bamse. 

"Det er tydeligt at hun har arvet sit diva sind efter dig" drillede Blaine og Kurt skubbede til ham med sin skulder, imens han grinede. 

"Spis nu selv, vil du ikke selv?" spurgte Kurt blidt og skubbede skålen hen til hende, men hun skubbede den hårdt tilbage mod Kurt. De så begge til imens hende øjne blev fyldt med små tårer og begge greb de ud efter skålen i en kollektiv overgivelse. Da hun så det, forsvandt tårerne og det glade smil var tilbage på hendes små læber. 

"Hun er god, alt for god" mumlede Kurt imens han holdte skålen og Blaine tog en skefuld. 

"Hun er næsten bedre end dig og hun er ikke engang et år endnu" sagde Blaine og endnu engang blev han belønnet med et skub fra Kurt. 

De glemte alt om deres lille diskusion da Blaine lavede en flyvemaskine lyd og lod skeen med maden flyve igennem luften mod Elizabeths mund. Det lille barn skreg af glæde og næsten hoppede op og ned i sin baby stol. Kurt kunne ikke andet end også at grine. Blaine smilede også stort og blev helt varm om hjertet da han så hen på Kurt. Det var ligegyldigt om hun spiste sin mad selv eller ej, så længe at noget så banalt som denne leg kunne underholde hende, ville han gøre det, til hun ikke ville mere. 

Sådan sad de alle tre og legede med maden, til der ikke var mere tilbage. da Blaine tog hende op, slog hun en lille bøvs og Blaine kunne ikke lade være med at grine. Hun så tilfreds ud med sig selv og vred sig i hans arme, for at komme ned på gulvet. Hun satte sig straks med sine yndlingsting og Blaine smilede og samlede de ting han havde efterladt i sofaen op, for at ligge det hele på plads. Han var sikker på at han kunne komme hjem fra arbejde og gøre det helt samme igen i morgen, for Elizabeth havde en dårlig vane med at rode, fuldstændig lige som ham selv. Ikke at han ville indrømme det over for Kurt. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...