Fremtiden

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 maj 2013
  • Opdateret: 15 sep. 2014
  • Status: Igang
Et forsøg på en lille historie om Kurt Hummel og Blaine Anderson.

16Likes
11Kommentarer
3845Visninger
AA

12. Fridag

Blaine sukkede tilfreds og pressede sig endnu tætter op af sin mand, som havde sin ene arm hen over hans nøgne brystkasse og den anden over hans hoved, med hånden inde i han hår. Han lå varmt og trygt i Kurts stærke arme. Alting var perfekt. 
Med et sæt satte han sig op og kastede sig hen imod uret på natbordet. 
Kurt var vågnet og sad nu med søvndrukne øje og kiggede forvirret hen mod sin mand, der kiggede ham panisk ind i øjnene, efter at havet kigget på uret. 

"Kurt… klokken er 11! Jeg kommer for sent!" 
Blaine svingede benene ud over sengekanten og ledte desperat efter noget tøj på gulvet, som han kunne tage på. 
Kurt gned sig selv i øjnene og lod sig selv kigge på sin fantastiske mands stærke rygmuskler, inden han kravlede hen til ham og slog armene rundt om hans overkrop. 

"Kurt jeg har virkelig ikke tid" svarede han og prøvede blidt at tage Kurt arme væk fra sig. 
Kurt strammede bare sit greb endnu mere om ham og kyssede ham fra skulderen og hen mod hans øre. 
"Blaine, du skal ikke på arbejde i dag, jeg ringede ind og fortalte dem at du var syg" hviskede han mod Blaines øre og kyssede ham blidt på tindingen. Blaine stoppede sin jagt efter tøj og sad helt stille. 
"Du ringede ind…" sagde han langsomt og forsøgte at forstå hvad den mest sexede mand ved hans side lige havde sagt. 
"Du virkede så træt og udkørt og jeg kunne se på dig at du trængte til en fridag, så jeg ringede ind i morges og meldte dig syg… faktisk meldte jeg os begge syge. Du må ikke være sur på mig" hviskede Kurt kyssede ham på halsen. 
Blaine vendte sig om i Kurts arme og kiggede ind i Kurts perfekte blå øjne. 
"Hvordan skulle jeg nogensinde blive sur over en hel dag sammen med dig og Elizabeth?" spurgte han lavt og Blaine kunne se hans øjne bliver mørkere af begær. 
"Faktisk er det kun os to" hviskede Kurt og smilede, imens han kiggede dybt ind i Blaines øjne.  
"Rachel passer Elizabeth" nåede han lige at sige, inden Blaine pressede deres læber hårdt sammen og skubbede ham ned i sengen igen, med sig selv ovenpå Kurt. 
"Du er det mest perfekte menneske jeg kender" hviskede han mellem de mange kys. Begge lod de deres hænder vandre hen over hinanden og frembragte høje støn og en masse kærlighederklæringer. 
De forlod ikke sengen hele dagen, udover da Kurt gik ud for at hente flødeskum, som han insisterede på at de absolut ville få brug for, til Blaines store fornøjelse. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...