Fremtiden

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 maj 2013
  • Opdateret: 15 sep. 2014
  • Status: Igang
Et forsøg på en lille historie om Kurt Hummel og Blaine Anderson.

16Likes
11Kommentarer
3845Visninger
AA

10. Dyr

Zoologisk have var en kæmpe katastrofe. Det havde været Blaines idé at de tog lille Elizabeth med i zoo og ved indgangen havde alle været glade og Kurt og Blaine havde sat deres lille datter op i en trækvogn, som de trak efter sig. Elizabeth elskede det. 

Lige indtil de nåede til dyrene. Elizabeth var rædselsslagen for alle dyrene og lige så snart de var henne ved deres bure, begyndte hun at græde og klamre sig til hvem af de to der var nærmest. Til sidst måtte de helt opgive at se på dyr og i stedet gå hen på legepladsen, hvor hun nu løb rundt blandt alle de andre børn og hyggede sig. 

"Ikke min bedste idé til dato" mumlede Blaine. De sad inde på legepladsen på en bænk, så de kunne holde øje med Elizabeth. Blaines højre arm lå rundt om Kurts skuldre og Kurt havde viklet sin venstre arm rundt om Blaines talje. Sådan sad de og nød solen, imens de kiggede på Elizabeth der tumlede afsted og prøvede at følge med de andre børn, der var meget ældre end hende selv. 

"Hun hygger sig da" trøstede Kurt og gav ham et lille halvt kram med armen. Blaine sukkede. Inderst inde var Kurt heller ikke så glad med vilde dyr, så han var ret lettet over at de nu sad her og slappede af, i stedet for at han skulle kigge en stor bjørn i øjnene.

"Er du sikker på at der ikke er flere dyr vi ikke har prøvet?" spurgte Blaine håbefuldt og lod sin højre hånd stryge ind i Kurts nakkehår. Kurt fik kuldegysninger og nød at blive nusset i håret. 
"Jeg tror at vi har vist hende alle dyr, der var ikke et eneste hun ikke var bange for" sukkede Kurt og i et kort øjeblik lukkede han øjnene og nød nød fornemmelsen af Blaine og kun Blaine. Da han åbnende dem igen, kiggede et par mørke øjne direkte ind i hans med et begejstret blik. 

"Vi mangler et dyr!" sagde han højt og slap Kurt. I et øjeblik blev Kurt skuffet over den manglende kontakt, men da Blaine kyssede ham, tog han det som en slags undskyldning. Uden at forklare, stormede Blaine hen til Elizabeth, der sad og legede med sand og samlede hende op. Barnet protesterede først, men da Blaine svingede hende rundt, grinede hun og smilede som en lille sol.

"Hun bliver vild med det her, det ved jeg hun gør!" sagde han glad da han kom tilbage til Kurt og tog hende op på skuldrene. Elizabeth grinede højt og Blaine begyndte at gå ned af en lille sti, med Kurt efter sig, der trak vognen. 

Da de havde gået lidt, stoppede Blaine op og Kurt kunne nu se hvad det var de havde overset. "Er de ikke fine?" spurgte Blaine Elizabeth og tog hende ned og stillede hende på jorden. Hun så en smule skeptisk op på sin far og derefter hen på Kurt, der smilede opmuntrende til hende. I det mindste var hun ikke begyndt at græde endnu. Hun tog Blaines hånd. 
De gik alle sammen ind i det store bur, der var fyldt med kaniner. Alle størrelser og alle farver var repræsenteret. Kurt så hvordan Elizabeths øjne blev store da en brun kanin straks hoppede hen til hendes ben og snusede til hende. Da flere gjorde det samme kiggede hun op på Blaine og smilede som aldrig før. Uden at nogle af dem sagde noget, tog hun fat i den brune og krammede den ind mod sin lille krop. I et øjeblik var Kurt bekymret for om hun ville kramme den til døde, men da hun slap den igen, hoppede den lystigt videre. Elizabeth slap Blaines hånd og løb afsted for at fange den med et højt hvin. Kurt kunne ikke lade være med at grine også. 

"Godt at der også er bænke her" sagde Kurt og satte sig tungt ned på en grøn en af slagsen. 

"Ja, jeg tror aldrig at vi får hende med hjem, så vi kan lige så godt slå rødder her" svarede Blaine og satte sig ved siden af. De kiggede begge hen på Elizabeth der var omringet af kaniner. Hun lignede en der var i himlen. Kurt drejede hovedet og kiggede på Blaine. Hans hår var lettere uglet og så afslappet og hverdagsagtigt ud. 

"Din idé var ikke så dårlig alligevel hva?" sagde Kurt og Blaine drejede hovedet og kiggede ind i de blå øjne, som han elskede så højt. 

"Nej, vi skulle bare finde det rigtige dyr" svarede han og smilede blidt til Kurt. Noget varmt strømmede igennem Kurt og uden at tage sig af andre folks blikke, lagde han begge hænder om Blaines ansigt og kyssede ham rigtigt, med åben mund og små lyde. Da han trak sig tilbage igen, brændte Blaines øjne. 

"Slet ikke en dårlig idé" mumlede Kurt og kyssede ham endnu engang. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...