Fremtiden

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 maj 2013
  • Opdateret: 15 sep. 2014
  • Status: Igang
Et forsøg på en lille historie om Kurt Hummel og Blaine Anderson.

16Likes
11Kommentarer
3864Visninger
AA

21. Bare en drøm

Med et hårdt ryk satte Kurt sig brat op i sengen. Hans vejrtrækning kom i små jag og han prøvede desperat at få vejret. Han lod en rystende hånd stryge igennem sit uglede hår og tog en dyb indånding. Det havde bare været en drøm. Blaine og Elizabeth havde ikke været inde på hans kontor og besøge ham. De var ikke døde, forsikrede han sig selv om. Med et hårdt bankende hjerte kiggede han til siden og slappede straks mere af. Blaine lå på maven som han altid gjorde og sov dybt. Hans krøller filtrede og kaotiske på puden som han lå på. Hans ansigt var vendt mod Kurt og han så rolig og tilpas ud i sin søvn. Hans mund var lettere åben og Kurt kunne høre hans rolige åndedræt i stilheden. Han var i den grad i live. Kurt lod sit blik glide videre ned på Elizabeths sovende skikkelse. Hun lå helt modsat af Blaine på ryggen med alle lemmer spredt ud omkring sig. Også hendes små krøller var i ren uorden. Kurt smilede langsomt og bøjede sig ned mod hende og pressede et kys mod hendes kind. I samme anledning tjekkede han om hun trak vejret, hvilket hun gjorde. Først der åndende Kurt lettet op. Bare en drøm, blev han ved med at gentage inde i sit hoved. Det var umuligt for ham at sove nu, så han satte sig forsigtigt op og listede ud af rummet og ind i stuen. Han sukkede lavmælt da han så at det var midt om natten og gik hen og tog et glas iskoldt vand. I to slurke drak han hele glasset og stillede det ned i vasken. Med endnu et suk, tog han fat i bordpladen og lænede sig ind over vasken og lukkede øjnene.
Det var bare en drøm. Drømme var ikke virkelige. Drømme kunne han klare. Kurt hørte forsigtige skridt henne bag sig, men åbnede ikke øjnene. Derimod sukkede han tilfreds da et par arme svingede rundt om hans talje bagfra og han nød den dejlige varme fra en søvnig Blaine.
”Undskyld hvis jeg vækkede dig” hviskede Kurt og lænede sig en anelse ind mod Blaine. Bag ham hørte han Blaine sukke og Blaines fingre greb hans egne og fik ham til at slippe bordpladen. Han drejede Kurt rundt og kiggede ind i de isblå øjne.
Da Kurt så Blaines blik skifte fra søvnigt til fortabt, opdagede han at han græd. Et snøft kom ud mellem Kurts læber og Blaine trak ham straks ind i sin favn og kyssede hver en tåre væk fra Kurt kinder imens han hulkede som et lille barn.
”Shhh, det er okay Kurt” hviskede han imellem hvert kys og trak ham med ind i soveværelset igen. Blaine slap kun Kurt da han bar den sovende Elizabeth ind i sin egen seng. Da han kom tilbage, så han Kurt stå for enden af sengen og han så så fortabt ud at Blaines hjerte trak sig smertefuldt sammen.
Forsigtigt trak han Kurt ned og ligge og lagde sig selv ned ved siden af ham og trak ham ind til sin brystkasse.
Kurt klamrede sig til ham og Blaine slog sit ene ben hen over Kurts. Inden længe var Kurt hulk stoppet og begge faldt de i ind i en dyb søvn igen.
”Bare en drøm” var det sidste Kurt mumlede inden han faldt i søvn og Blaine rynkede brynene, men besluttede sig for at vente til næste dag med at spøge hvad alt dette handlede om.    

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...