Monsters and Sprits

hovedpersonen Skye, har været igennem en masse ting, da hun mister sin storebror Damien. han blev slået ihjel af noget frygteligt. noget vi mennesker ikke engang tør tænke på. men livet går jo videre. nogle er heldige og andre er... ja, knap så heldige, og Skye er en af disse... nyd historien

3Likes
0Kommentarer
287Visninger
AA

6. smykkerne

 

Kort tid efter kommer far tilbage, med noget på ryggen. Da han står lige over for mig, rækker han mig en lille blå æske. Jeg tog i mod den. Jeg åbnede den ikke med det samme, men brugte tid på at kigge på selve æsken. Den lignede sådan en fra smykkebutik. Jeg mærkede nogle ridser på bunden af æsken. Der var indgraveret noget på æsken. Frygt ikke, tro kun. Også åbnede jeg æsken. Nede i æsken, lå der den mest fantastiske ring jeg nogensinde havde set. Selve ringen var af sølv. Og på toppen, den mest fantastiske ovale sten. Den var kalk farvet, og helt glat. Ringen var så flot, at jeg fik helt tåre i øjnene. Jeg ville tage den ud af æsken. Men idet at jeg rørte ved den, fik jeg et lille chok. Lilla og lyserød støv, røg eller sådan noget, omgav ringen og et lille vindpust ramte mig. Og så forsvandt det hele igen. Kun ringen og æsken var tilbage. Det var helt magisk. Jeg havde aldrig oplevet sådan noget før. Lidt efter tog jeg ringen ud, og kiggede på den. Inde i ringen, var der også indgraveret noget.  Frygt ikke, tro kun. Jeg kunne godt lide det citat. Jeg kiggede igen på ringen. Den var da alt for stor til mine små fingre. Men jeg satte den alligevel på min ringefinger. Det lilla røg kom igen, og ringene sølv begyndte at skrumpe. Da røgen forsvandt igen, passede ringen perfekt. Den var magisk. Jeg kiggede uforstående på min far.

"Så længe du har den ring på, kan intet overnaturligt gøre dig noget. Du kan stadig se dem. Men de kan ikke se dig." Sagde han og smilede. Jeg fattede stadig ikke noget. Magi. Overnaturligt. Jeg havde jo set begge dele, men det var bare alt sammen så uforståeligt 

"Jeg har også beskyttelse." Sagde far, og trak op i sit ærme. Et fantastisk sølv armbånd kom til syne. Det var flettet af sølv. Jeg husker det, fra da jeg var lille. Jeg havde selv været med til at lave det. Far havde hentet mig ind fra haven den dag. Jeg var ikke mere end fem år. Vi gik ind på hans kontor. Over i hjørnet, havde han ryddet alt væk. Der stod noget som lignede et meget bredt fladjern. Far tog mig med hen til den og satte en skammel ud, så jeg kunne komme op i en højde hvor jeg kunne se noget. Far lagde tre tykke sølv snore på bordet. To helt sølv, og en med små kalk farvede sten i. De stod på stribe, med en halv centimeter mellemrum, hen af snoren. Den var flottest. Vi flettede de tre snore sammen og lagde den ind i fladjernet. Far pressede det hele sammen. Og da han tog armbåndet ud, nogle minutter efter. Var det helt fantastisk. Fladere og bredere.

"Når, skal vi ikke ud og fiske nu?" Spurgte far, og tog mig ud af alle mine fantastiske tanker.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...