Monsters and Sprits

hovedpersonen Skye, har været igennem en masse ting, da hun mister sin storebror Damien. han blev slået ihjel af noget frygteligt. noget vi mennesker ikke engang tør tænke på. men livet går jo videre. nogle er heldige og andre er... ja, knap så heldige, og Skye er en af disse... nyd historien

3Likes
0Kommentarer
288Visninger
AA

2. Æg og Bacon

”Shh. Det er okay.” min mor vuggede os frem og tilbage. Det fik mig til at slappe af. Pludselig mærkede jeg noget småt varmt ramme det bageste af mit hår. Og så igen. Græd min mor? Ja det gjorde hun vist. Jeg trak mig ud af hendes skød og satte mig ved siden af hende. Så omfavnede jeg hende og lod kun et par få tåre trille. Lidt efter da vi begge var færdige med at græde, kiggede vi lidt på hinanden, da min mor pludselig spurgte:
”Du har ikke været ude og besøge ham, har du?” Jeg sukkede, og rystede på hovedet.
”Heller ikke mig.” Hun sukkede. Jeg tror vi begge havde skyldfølelse for ikke at havde besøgt ham. Stilheden blev pludselig brudt af en høj rumlen fra min mave. Det fik os til at grine. Det var dejligt at kunne grine med min mor igen.
”Du er vist sulten. Har du ikke spist noget i tre dage?” spurgte hun. Jeg rystede bare på hovedet. Og rejste mig op fra sengen. Sammen gik vi neden under. Da jeg skulle til at åbne kølskabet for at finde noget at spise, stoppede mor mig.
”Skal jeg ikke lave noget til dig?” spurgte hun blidt. Jeg blev overrasket og nikkede med det samme. Jeg havde ikke fået min mors mad i et år. Det var virkelig noget jeg savnede. Hun tog nogle æg og noget bacon ud af køleskabet og begyndte at lave spejlæg. Jeg satte mig ned ved køkken bordet og så til. Mor så glad ud, og jeg var glad. Men hvad med min far? Vil han tro på os? Eller vil han stadig ikke se mig?
”Hvad kommer der til at ske?” spurgte jeg bare. Men jeg tror hun tænkte på det samme, for hendes svar var:
”Jeg har ikke snakket med din far, men jeg tror han har savnet dig lige så meget som jeg har.” Jeg ønskede virkelig at han vil tilgive mig. Jeg savnede ham virkelig. Jeg havde altid været fars pige, og Damien havde altid været mors dreng. Men alligevel var det min far der var blevet mest vred da Damien døde.
”Sådan, værsgo.” Min mor satte en tallerken med to spejlæg og en masse bacon foran mig sammen med et glas juice. Jeg smilede til hende, og spiste så. Det hele røg bare ned. Jeg havde virkelig været sulten.  Bagefter satte vi os ned i sofaen for at tale.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...