Monsters and Sprits

hovedpersonen Skye, har været igennem en masse ting, da hun mister sin storebror Damien. han blev slået ihjel af noget frygteligt. noget vi mennesker ikke engang tør tænke på. men livet går jo videre. nogle er heldige og andre er... ja, knap så heldige, og Skye er en af disse... nyd historien

3Likes
0Kommentarer
293Visninger
AA

7. Fisketur med far

Far rækte mig en redningsvest, da vi gik om bord på den lille båd. Havde det ikke været for min far, havde jeg aldrig gået ombord på en båd nogensinde. Men jeg stolede på min far, og hvis han sagde at det var okay. Så var det okay. Vi sejlede langt ud på den store sø, som vi kørte 50 kilometer til, bare for at komme ud fiske. Mørket begyndte at falde på, flere timer efter at vi var kommet midt ud på søen. Far fangede tonsvis af små ubrugelige fisk. Og jeg. Fangede som sædvanligvis ingenting. "Prøv nu en sidste gang." Plagede min far, det havde han gjort den sidste halve time. "Og prøv denne gang at kaste længere." Far og alle hans ideer. Jeg rejste mig og gik over til min fiskestang. Jeg tog mine luffer af, og min ring. Hvad ville der ikke ske hvis jeg tabte den? Så tog jeg stangen i mine hænder. Jeg så mens linen bare fløj ud i luften og ramte vandet flere sekunder efter. "Det var et ekstremt godt kast Skye." Sagde far inponeret. Jeg smilede bare og lod som om alt var under kontrol. Min stang begyndte at bue, og jeg kunne mærke modstand. Masser af modstand. Den fisk måtte være kæmpe. Jeg begyndte at trække linen tilbage. Fisken kæmpede imod. Den var så stærk, at båden begyndte at gynge. Men jeg nægtede at give slip. Det var jo den første fisk jeg nogensinde fangede. Den vil jeg da ikke bare lade slippe. Jeg trak fisken tættere og tættere på båden, men jeg kunne høre min far stå og heppe hved siden af. Jeg kiggede over på min far, og mærkede et ryk. Jeg holdte stadig hved fiskestangen, mens jeg blev trukket længere og længere ned i dybet. Jeg kunne holde det ud mere, så jeg slap stangen. Stille flød jeg igennem vandet og op til overfladen. Jeg trak heftigt efter vejret. Far tog fat i mine arme og trak mig op på båden. Jeg lå og kiggede op i luften, mens jeg prøvede at få vejret. Far sejlede i fuldfart ind mod bredden. "Det var da godt nok ikke en fisk!" Sagde jeg og grinte lidt. "Nej. Men hvordan kunne det ske?" Far var tydeligvis gået ud af sit gode skind. Ja, hvordan kunne det ske? Altså det var jo ikke en fisk. Og det var hverken en haj eller en hval. Så det kunne kun være. Et. Søuhyre. Men hvordan? Far havde jo sagt at jeg var beskyttet. Ringen! Den havde jeg jo taget af! Jeg rejste mig op med det samme, og greb ringen fra min ene luffe. Jeg satte den på min finger og tog en dyb indånding.  Da vi kom hjem, gik jeg bare i seng. Ingen mad eller noget. Jeg ville bare sove, så jeg kunne glemme det hele, og starte forfra næste dag.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...