The Vampire Nightmare

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 maj 2013
  • Opdateret: 14 maj 2013
  • Status: Igang
Maye er den 14 årige pige, som altid har følt sig middelmådig. En dag bliver hun bidt af en vampyr, og bliver selv til en. Med sine nye styrker og uudholdelige hunger kæmper hun for at bevare sin normale tilværelse. Men hvordan skal hun kunne holde det? Hvordan ville hendes familie og venner reagere, hvis hun fortalte det? Hvordan skulle hun overhovedet klare det nye liv som udødelig?

3Likes
5Kommentarer
244Visninger
AA

2. A stranger

Kapitel 2

Et egern gnaskede i et stykke frugt. Den sad i et træ tyve meter væk. En hjort trådte på en tør pind, så den knækkede. Maye hørte dem tydeligt. For tydeligt. Hun åbnede stille øjnene. Det var helt mørkt udenfor, men alligevel kunne hun se klart. Hvad var der sket? Hun huskede manden og biddet! Hurtigt kørte hun hånden over halsen. Der var intet at mærke. Var det bare en drøm? Var hun faldet om? En mærkelig følelse steg op i hende. Den var uudholdelig. Aldrig havde hun haft den følelse før. Hunger! Hun var utrolig sulten. Som om hun ikke havde spist i flere dage. En lille hvid kanin hoppede rundt i græsset. På under et sekund var Maye henne ved den. Hun fik et chok. Hvordan gik det så hurtigt? Uden at tænke tog hun kaninen op. En underlig fornemmelse satte i hendes tandkød. To hvide hugtænder skød frem. Hun tog kaninen helt op til munden og drak dens blod. Smagen var fantastisk. Bedre end noget andet hun nogensinde havde smagt. Hendes øjne var lukkede af nydelse. Da hun ikke kunne få mere ud af det stakkels dyr, smed hun det på jorden. Hun slikkede sig om munden, og først bagefter bemærkede hun, hvad hun egentlig havde gjort. Hun havde lige drukket et dyrs blod! En frygt begyndte at snige frem. Hun opførte sig mærkeligt. Måske var det bare festen, der havde gjort det. Måske var det bare en drøm. Hun gik videre mod sit hus. Da det føltes som evigheder at tage hjem, valgte hun at gå en anelse hurtigere. Det blev så til 100km/t ca. Efter omkring fem sekunder var hun tilbage ved sit hus. Hun åbnede døren og skulle til at gå ind, men da hun ville træde over dørtærsklen kom hun ikke længere. Hun forsøgte med hånden først, men det samme skete. Det var som en usynlig mur, der spærrede vejen. Hun kunne ikke komme indenfor. Hun blev en smule irriteret. ”I mener ikke at jeg ikke kan komme ind i mit eget hus, vel?” mumlede hun. Det virkede mærkeligt og i den grad unaturligt. ”Nå, jeg kan ikke blive her,” sagde hun en smule højere, og ringede på klokken. Lidt efter kom hendes mor ned ad trappen iført en morgenkåbe. ”Hvorfor ringer du på, den er jo 4 eller sådan noget. Du behøver ikke at ringe på,” sagde hun vredt. Maye kiggede ned. ”Undskyld, men..” mere nåede hun ikke at sige. ”Kom dog ind Maye.” Hun åbnede døren helt og gik til siden for hende. ”Jeg kan ikke komme ind,” sagde hun, mens hun prøvede igen. Denne gang var der ingen mur. Hun kunne bare komme ind. Hun rystede på hovedet. Måske var hun fuld. Men hun havde jo ikke drukket noget som helst. Eller havde hun? Hun ignorerede tanken, og gik ind. Da hun havde taget sko og jakke af kiggede hendes mor mærkeligt på hende. ”Har du taget stoffer?” spurgte hun. Maye fik store øjne. Det kunne aldrig falde hende ind. ”Nej hvad tror du selv mor, selvfølgelig har jeg ikke det!” Hun havde nok sagt det en smule for hårdt, men lige nu havde hun virkelig humørsvingninger. Ikke bare pubertets humørsvingninger. De her var meget mere alvorlige. Moren kiggede tvivlende på hende. ”Hvorfor er dine øjne så helt røde?” spurgte hun og kneb øjnene sammen. Maye gjorde store øjne. Det var virkelig uhyggeligt. Røde øjne? Hun løb, denne gang normalt, op ad trapperne og gik ind på badeværelset. Rigtigt. Hendes øjne var virkelig røde. Hun lænede sig forover for at se nærmere på det, men noget fik hende til at stoppe. ”Hun skal altså ikke have lov til den slags fester, hvis hun tager stoffer.” Det var hendes far der talte. Underligt, han var jo i soveværelset nedenunder. ”Nej, hun opfører sig underligt, men skal vi ikke tage den snak i morgen?” denne gang var det hendes mor, der talte. De diskuterede Maye, mens hun kunne høre det. Selvfølgelig var det ikke meningen hun skulle høre det, men hvorfor talte de så højt? Hun skyndte sig at børste tænder og rede sit hår, og listede hen ad gulvet. Forsigtigt kiggede hun ind til Dexter. Han sov stadig trykt som den eneste. Selvom værelset var helt sort, kunne hun stadig se ham så tydeligt. Hun lukkede meget forsigtigt døren og gik ind til sig selv. Hun tændte lyset, men slukkede det hurtigt igen. Det var virkelig skarpt, så det skar i øjnene. Hun skyndte sig bare at gå i seng. Igen med en super hastighed. Da hun lå i sengen, kunne hun ikke falde i søvn. Hun havde for meget at tænke på. Hun prøvede stadig at finde ud af, hvad der skete. Hun følte sig som en fremmed i sin egen krop. Hvem var hun? Et andet spørgsmål, hun følte var bedre, dukkede op. Hvad var hun? Røde øjne. Ultra hastighed. Humørsvingninger. Hunger. Alle disse ting kunne dækkes med et simpelt ord: Vampyr!

 

Andet kapitel! Hvad synes i? Skriv meget gerne i kommentaren. Jeg håber i kan lide min movella. Hvad tror i der vil ske? Skriv, skriv, skriv så bliver jeg utrolig glad. Det er nok en smuuule forvirrende, alt det vampyrhalløj. Hvis man har set Twilight er der jo en form for vampyrer, i The Vampire Diaries er der en anden. Jeg har blandet de to sammen og lavet lidt om på det, men for at det ikke bliver hel forvirrende, vil jeg lige skrive ’reglerne’ ned:

1: Sollys dræber dem, man skal have et forhekset smykke, for at kunne gøre det

2: Deres øjne er helt røde hele tiden

3: De løber lynhurtigt, er superstærke og udødelige

4: For at blive vampyr skal man bare bides

5: De kan lave tanketvang på alle (jernurt er undladet)

6: De kan sagtens spise, dog nytter det ikke noget

7: De har brug for søvn

Der kommer måske flere efterhånden. Hvis i har spørgsmål skal i bare (igen igen) skrive en kommentar.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...