The Vampire Nightmare

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 maj 2013
  • Opdateret: 14 maj 2013
  • Status: Igang
Maye er den 14 årige pige, som altid har følt sig middelmådig. En dag bliver hun bidt af en vampyr, og bliver selv til en. Med sine nye styrker og uudholdelige hunger kæmper hun for at bevare sin normale tilværelse. Men hvordan skal hun kunne holde det? Hvordan ville hendes familie og venner reagere, hvis hun fortalte det? Hvordan skulle hun overhovedet klare det nye liv som udødelig?

3Likes
5Kommentarer
243Visninger
AA

1. A good beginning

Kapitel 1

Maye stod og betragtede sig selv i spejlet. Først de røde sneakers, som hun endelig havde haft råd til. Så de blå denimbukser, der gik direkte videre i den lange, nedringede, sorte top. Hendes lange røde hår lå smukt ned af kroppen. Hendes store blå øjne skar igennem. Det var det første enhver lagde mærke til. Fregnerne der tydeligt trådte frem på det ellers så blege ansigt. Det var virkelig et sødt syn. Hun sukkede. Altid havde hun følt sig som den middelmådige. Aldrig havde hun været den mest populære, dog heller ikke den ingen ville snakke til. Hun havde den bedste veninde. Alligevel følte hun sig nogle gange usynlig. Så snart Helena kom til syne, var alle væk. Helena med det smukke sorte hår og de perfekte grønne øjne. De store naturlige slangekrøller, der altid hang perfekt. Alle savlede over hende. Drengene stod i kø for at komme sammen med hende, og piger for at være i nærheden af hende. Maye stod foran spejlet med sit flade hår og svage former. Hun tog sin mobil og tastede et nummer ind. ”Hej Emily,” sagde hun ind i telefonen til sin bedste veninde. ”Hej Maye, kommer du til festen?” Maye havde kæmpet for at se bare nogenlunde pæn ud til festen. Det var Helenas fest, så alle der var seje nok kom. Hun var heldig at hun og Emily var inviterede. Det skulle blive noget af en fest. ”Ja, det regner jeg med,” sagde hun og prøvede at lægge en mascara pænt. ”Okay, så ses vi derhenne, jeg venter ved indgangen. Ses.” Maye nåede ikke at svare, inden Emily havde afsluttet. Hun sukkede en sidste gang, inden hun gik ud ad døren. Hun hentede sin uldjakke og begyndte at gå mod Helenas hus. Der var ikke ret langt. Max 300 meter. Vinden piskede hendes hår mod huden, og hun blev hele tiden nødt til at fjerne det, for at kunne se noget. Hun nød turen mod Helenas hus. Endelig var hun der. Det store hvide palæ, med den kæmpe have og pool. Hun kunne altid bede sine forældre om at tage ud at spise, så hun kunne holde fest. Det var Helena, der styrede huset. Maye forstod virkelig ikke, hvordan det kunne lade sig gøre. Det ville hendes egne forældre aldrig gå med til. Ikke engang hvis hun var enebarn. Hun havde en storebror, Dexter, som heller aldrig fik lov til at holde fest. Ikke engang deres fødselsdage. De var ikke ligefrem den mest normale familie. Men det var der jo ikke mange der var. Maye hørte en høj baslyd fra huset, og efterfølgende en høj latter. Det lød som om folk havde det sjovt. Hun åbnede forsigtigt døren. Indenfor var der helt lyst af forskellige disko kugler og lava lamper. Hun kiggede forsigtigt rundt efter Emily, men det eneste der var at se, var unge der dansede. Så mange går der da ikke på skolen, tænkte hun. Helena havde sikkert skrevet det på facebook, og fået alle til at komme. Pludselig var der nogle hænder på hendes talje. Hun skreg og vendte sig om. Emily stod der helt flad af grin. ”Emily! Det der gør du bare ikke,” sagde hun og grinede. ”Sorry Maye, men jeg kunne ikke lade være.” Hun grinede stadig en smule. Maye tog hendes hånd og trak hende med ud på dansegulvet. De dansede med alle andre virkelig længe, indtil de var helt forpustede. De gik hen til køkkenet, som var flot indrettet med designerting. Alt muligt lækkert service. Emiliy åbnede køleskabet og fandt to colaer, rakte den ene til hende, og drak hurtigt halvdelen. Det samme gjorde hun selv. ”Aaah, hvor dejligt,” sagde hun. ”Ja, det er faktisk ret sjovt, jeg troede det ville være dødsygt!” beklagede Emily sig. Det var typisk Emily. Hun plejede at være rigtig pessimistisk. Hende og Maye var totalt modsætninger. Utroligt at de kunne holde hinanden ud.

Efter et par timers dans og fest, var Maye ulidelig træt. I de sidste 3 sange havde hun ikke lavet andet end at bevæge armene. ”Er du parat til at tage hjem?” spurgte Emily. Hun nikkede og glippede med øjnene. ”Okay, jeg tror jeg bliver lidt endnu, vi skriver senere.” Hun gav hende et kram. Maye kørte hånden gennem håret inden hun begyndte at gå ud. Hun kiggede på sit ur. 02:34 viste klokken. Hun ville nok få ballade når hun kom hjem så sent. ”Vi ses Em,” sagde hun og vinkede. Hun tog sin jakke på og åbnede døren. Det var midt i august, så det var stadig lunt om natten. Det gjorde turen en smule mere behagelig. Efter et par 50 meter bemærkede hun, der var nogen bag hende. Hun vendte sig og så intet. Hun rystede på hovedet. Hun var virkelig træt, så det måtte nok være derfor. Personen, der havde stået bag hende, var nu ti meter foran hende. Personen havde en sort hætte på, og Maye regnede med det var en mand. Hendes hjerte hamrede. Hun plejede ellers at være meget rolig. Hun gik på en sti lige udenfor skoven, og der var ingen huse i nærheden. Hun prøvede at vende om, men med et lyn stod manden lige bag hende. Han havde hårdt fat rundt om hendes skuldre. Hun begyndte at græde. Han satte fingeren for munden med et shhhhh, og med et bed han hende i halsen. Et skrig overdøvede alt..

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

Det var så første kapitel af min nye Movella. Håber i kunne lide den. Jeg ville blive rigtig glad hvis I skriver, hvad i synes om den. Hvad var spændende, og hvad kan jeg gøre til næste gang?  I må også gerne gætte på hvad der vil ske i næste kapitel.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...