Double Trouble ✽ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 jun. 2013
  • Opdateret: 16 aug. 2013
  • Status: Færdig
Tvillingerne Harry og Edward Styles er skolens mest populære fyre, da de er anførere på skolens fodboldhold. Dette finder den uskyldige Valerie Carter ud af, da hun starter på Riverdale High. Hun bliver venner med den upopulære Niall Horan, og har hurtigt lært hele hierarkiet at kende. Men hvad ingen kender til, er hvordan Harry er anderledes i forhold til sin bror. Edward lever livet, mens Harry er træt af, at alle forventer noget specielt af ham. Noget skolehjælp får hurtigt Valerie tættere på Styles-brødrene, og sådan bryder helvede løs. Og hvad sker der, når Niall får muligheden for at blive populær. Tør Valerie at følge med ham, eller fører skæbnen hende helt andre steder hen? Måske vejen til problematisk kærlighed?

704Likes
1040Kommentarer
99208Visninger
AA

2. Prolog


”Prøv at forestil dig, du skal bare nogle få meter, og så kan du sige farvel til Riverdale for altid.” I et dårligt forsøg på at overdøve blæsten, blev hans stemme til en hvisken op mod den hårde forårsvind. Sammen stod vi og kiggede på flodens bølger, der væltede over hinanden. Jeg kunne se i hans blik, at han så drømmen for sig. Som han selv havde sagt det, var der kun få meter til en anden fremtid.

Min hånd fandt hans i et behageligt håndtryk. Ingen tvillingebror, ingen andre dømmende elever var til at stoppe os. Det var kun os to. ”Har du nogen sinde været ovre på den anden side?” Mit blik fangede hans, og jeg så glimtet i de pæne øjne. Han rystede på hovedet, og lod igen sit blik studere den gamle, stabile træbro, der adskilte os fra vores drømme. ”Vi burde prøve.”

Han kiggede på mig og spærrede de grønne øjne op, ”hvad taler du om, Ree?” Det krillede i min mave, hver gang han udtalte mit kælenavn. Den måde hans stemme lukkede det ud på gjorde altid, at jeg følte mig speciel.

Derfor var jeg ikke længe om at trække i hans hånd, og føre ham hen til starten af broen. ”Man bliver nødt til at gøre noget vildt engang imellem.” Mine læber dannede et venligt smil, og efter at have tænkt det igennem, grinede han kort, og tog det første skridt.

Og på ingen tid, stod vi og beundrede ’fangeskabet’ på den anden side. ”Det føles helt mærkeligt, at stå her og kigge over mod Riverdale.” Hans grin gjorde hele situationen bedre, og jeg vidste hvor meget han nød, at være et skridt tættere på sin drøm. ”Nu skal man så bare tage sig sammen til at gå tilbage igen.” 

 

----

Det var så prologen! Håber jeg har fanget jeres interesse, og at I vil læse med, når første kapitel bliver publiceret x 




 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...