Double Trouble ✽ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 jun. 2013
  • Opdateret: 16 aug. 2013
  • Status: Færdig
Tvillingerne Harry og Edward Styles er skolens mest populære fyre, da de er anførere på skolens fodboldhold. Dette finder den uskyldige Valerie Carter ud af, da hun starter på Riverdale High. Hun bliver venner med den upopulære Niall Horan, og har hurtigt lært hele hierarkiet at kende. Men hvad ingen kender til, er hvordan Harry er anderledes i forhold til sin bror. Edward lever livet, mens Harry er træt af, at alle forventer noget specielt af ham. Noget skolehjælp får hurtigt Valerie tættere på Styles-brødrene, og sådan bryder helvede løs. Og hvad sker der, når Niall får muligheden for at blive populær. Tør Valerie at følge med ham, eller fører skæbnen hende helt andre steder hen? Måske vejen til problematisk kærlighed?

704Likes
1040Kommentarer
98603Visninger
AA

29. Epilog


1 år senere

Minderne skyllede ind over mig, da jeg drejede min bil mod højre. Træerne begyndte at dukke op, og før jeg vidste af det, så jeg broen foran mig. Et smil dannede sig på mine læber – jeg var kun få minutter væk fra dem jeg elskede mest. Især tiden med Valerie ved denne bro stod klarest i mine tanker. Vi havde snakket om så meget her, og hun havde endda fået mig til at overgå mine grænser. Derfor var det dejligt at vide, at jeg om lidt var hjemme i Riverdale. Året i London havde været fantastisk, men jeg trængte nu alligevel til at se de genkendelige ansigter, jeg ikke havde set siden jul.

Bilen bumlede, da jeg kørte over broen. Den var bygget af træ, og det var egentlig utroligt den stadig var holdbar. Men igen, ikke mange kørte igennem Riverdale, så det var sjældent, der faktisk var nogle, der skadede den med en bils vægt.

Igennem skoven, ned af vejen og til højre. Smilet blev større for hvert hus jeg så, og mindes mit barndomsliv i den lille by. Den var så anderledes end støjen og de høje bygninger i central London. Riverdale ville nok altid være min yndlingsby af de to. Især da det var her, jeg havde lært en fantastisk pige at kende, som jeg lige om lidt havde fornøjelsen af at kunne genforenes med.

Valerie Silvia Carter. Utroligt vi havde været sammen i over et år. Hun startede på Riverdale High, som jeg nu kørte forbi, i marts sidste år. Nu var det juni året efter, og jeg kunne slappe af de næste måneder, da jeg havde sommerferie. Det var alligevel rart, ikke at skulle tænke på opgaver og de diverse sange, man skulle analysere og fortolke.

Huset lignede sig selv, da jeg parkerede bilen på vejen. Der var ikke andre biler  parkeret, som fyldte foran garagen, end hendes egen blå bil, hun endelig havde fået, efter at have skaffet sig kørekortet. Jeg huskede finaledagen, hvor den havde været vores mirakel. Det var sjovt, at hun derfor brugte den i dag.

Jeg havde kun lige fået lukket døren til min bil, da hendes hoveddør åbnede. ”Harry!” råbte hun. Da jeg kunne kigge ind i hendes fantastiske øjne igen, var det som om alt stoppede omkring mig. De var kun hende og mig, og endelig så vi hinanden efter et halvt år. Jeg slog mine arme ud, da hun løb ind i min favn, så jeg kunne svinge hende rundt. Det var en hel ubeskrivelig følelse, når jeg endelig mærkede hende, og jeg besluttede for mig selv, at jeg aldrig nogen sinde ville give slip igen. Jeg glemte alt om vores studier ville starte op igen til efteråret, det var kun os to lige nu. Som vores læber mødtes langsomt og lidenskabeligt, glemte jeg alt det om skolen uden besvær. Intet andet var i mine tanker, end hendes læber mod mine. Jeg trak hende blidt ind til mig, og nød hver og et sekund. Tænk, at jeg ikke havde set hende i et halvt år. Når jeg stod her og huskede hvor meget jeg holdt af hende, og vores minder, kunne jeg ikke forstå, at jeg havde holdt det ud. Men det hele var ventetiden værd, når man huskede hvor skøn hun var.

”Er du gal, jeg har savnet dig,” forklarede jeg med et stort smil, da jeg trak mig væk. Hun gengældte smilet, og jeg så en glædestårer glide ned af hendes kind. Tænk jeg skulle efterlade hende igen … Jeg havde ikke lyst, men vidste godt, hun ville tvinge mig til London igen. Med alt det psykologi hun havde lært det sidste år, kunne jeg umuligt vinde en diskussion mod hende i dag. Men det kunne også være lige meget, for udover det, anede jeg ikke, hvad vi ville diskutere.  ”Er du klar til at besøge Edward?” spurgte jeg hende og hun nikkede ivrigt. Valerie havde været hjemme siden i går, men jeg var først lige kommet. Nu skulle jeg endelig se min bror igen.

Og ikke nok med det, så ville jeg også se min niece for første gang. Jeg kunne endelig holde Gwenn i mine arme.

”Hallo!” Jeg råbte min hilsen ud i stuen, da Valerie og jeg hånd i hånd åbnede døren. Jeg hørte min lillesøsters stemme, men den var ikke henvendt til mig. Da jeg kom langt nok ind i stuen, og kunne se hende sidde på tæppet, forstod jeg hvorfor. Foran hende sad den treårige pige.

”Hej bror, længe siden.” En storsmilende Edward kom ud fra køkkenet med en tallerken frugt, han hurtigt stillede på spisebordet. Han lignede sig selv, bortset fra hans humør var steget helt vildt siden sidst. Han gav mig et kram, og jeg nød virkelig også at se ham igen. ”Hvordan går det så?”

”Rigtig godt,” svarede jeg, men kunne simpelthen ikke tage øjnene fra den lille pige på tæppet. Iført det sødeste nattøj med bamser, var hun ikke til at stå for. Jeg havde ventet så længe på at møde Gwenn, og nu når jeg kunne se guldklumpen sidde på tæppet og lege med Gemma, kunne jeg ikke vente længere.

Edward smilede stolt, da han gik over for at samle hende op. Han havde virkelig lært mange faderlige egenskaber, da han holdt hende helt perfekt. ”Se Gwenn, det er din onkel Harry,” sagde han kærligt og fik hende til at hoppe en smule i hans arme. Jeg lod min hånd bevæge sig mod hendes ansigt, og til min overraskelse var hun allerede klar til at røre min pegefinger. Det var som et elektrisk stød, da hun rørte mig. Jeg blev så glad, og kunne slet ikke fjerne det store smil fra mine læber. Valerie stod støttende bag mig og holdt min ene hånd. ”Vil du holde hende?”

Jeg kiggede automatisk skiftevis på Gwenn og Edward, og behøvede ikke engang give ham et svar. Hele mit ansigtsudtryk viste, at selvfølgelig ville jeg det. Han lod Gwenn komme over i mine arme, og hun smilede stort, mens hun grinte. Hendes hænder viftede ud efter mig, og jeg havde aldrig prøvet noget lignende. Jeg havde aldrig fået lov til at holde Gemma som lille, så det var en virkelig speciel følelse. ”Hun er meget kærlig,” smilede Edward, da jeg blidt aede hendes kind med min finger. Edward måtte være så stolt, og glad. Og at han endelig havde fået lov til at møde hende, og endda være sammen med hende, var endnu bedre. ”Her, du kan lege med hende.” Han kastede den etårige skumbold til mig, og man kunne godt se, Gwenn havde leget meget med den. Jeg tog i mod bolden og viste den hende foran hendes ansigt, så hun lavede nogle små babylyde, der fortalte mig, hun elskede den bold. Det var godt, at Mary havde tilgivet Edward, og givet ham tilladelse til, hun kunne få den.

”Det lyder til, at Mary har tilgivet dig,” smilede jeg, da jeg afleverede min niece tilbage til sin far. De lignede virkelig hinanden. Hun havde hans, jo faktisk også mine, øjne. Ikke for at komplimentere mine egne øjne, men hendes strålede, og samtidig med det store smil, blev hun alt for bedårende.

Edward smilede ned til Gwenn i sine arme, da han svarede mig. ”Mere end det kære bror.” Han vuggede Gwenn i sine arme og lagde hende ned i sin seng i stuen. Mary var på ferie i Irland, hvor hun kom fra, så Edward havde ansvaret for hende i tre uger. Jeg vidste, at Edward var glad for, endelig at kunne få noget tid med sin egen datter. Og det havde kun påvirket ham positivt. Især, da han jo lige havde fortalt mig at ham og Mary måske var ved at finde sammen igen. Jeg havde nu også set det komme, for Marys mor Frances elskede sin religion, og det var meget vigtigt for hende, at hvis Mary nogen sinde kom sammen med nogle igen, skulle det være Gwenns far.

Jeg havde ikke lagt mærke til, at Valerie havde forladt min side, før jeg hørte hende stille et spørgsmål. Hun stod ved bordet med en kuvert, ”er du kommet ind på dit studie, Ed?” spurgte hun begejstret, da hun holdt en hvid kuvert oppe.

Edward vendte sig om, efter at have fået Gwenn til at sove. ”Ja, jeg er kommet ind.” Han smilede forsigtigt, og gik hen til os.

”Skal du så til USA?” spurgte jeg. Det havde altid været Edwards drøm, og jeg vidste han ville være lykkelig, hvis det endelig gik i opfyldelse.

Men da han svarede mig, kunne jeg se, at han var ligeså tilfreds med dette valg, som han havde været med USA for et år siden. ”Nej, jeg har valgt et studie, så jeg er tættere på Gwenn og Mary.” Han kiggede væk i skam, men jeg synes faktisk, det var det perfekte valg, han havde truffet. Han fik sin fodbold på højt niveau, og kunne samtidig se sin datter og pigen, der betød meget for ham. Hvis jeg kunne have været tættere på Valerie, havde jeg også valgt det. Selv om vi begge var i London, og sagtens kunne mødes, var det alligevel svært for os, at få det til at fungere. Men vi var begge kommet ind på vores drømmeuddannelser og kunne være sammen hele sommeren, det kunne ikke blive bedre.

Og som min mor kom hjem med lækre ting fra bageren, følte jeg, at det var den perfekte start på sommeren. Alle var glade, og jeg elskede at være hjemme igen. Også mine venner havde det godt, og når de havde det sådan, følte jeg mig også automatisk gladere. Niall og Freya havde det så godt sammen, da deres uddannelser lå med to minutters afstand. Zayn og Celeste var flyttet i samme lejlighed, mens Zayn prøvede at finde ud af, hvad han skulle gøre. Louis og Becky sørgede for at snakke i telefon hele tiden, da Becky var taget til Tyskland. Og så var der Liam, der i sidste ende havde fået øjnene op for Ericas charme, da de begge studerede i den samme klasse.

Så selv om der havde været drama i løbet af årene på Riverdale High, så endte alt godt i sidste ende. Vi skulle helt sikkert have reunion denne sommer, os alle sammen. Men jeg ville forblive aller gladest, så længe jeg bare var sammen med pigen, der ændrede det hele.

Jeg drejede om på hælen og kiggede ind i den piges øjne. Det hele var i den grad perfekt, og det følte jeg på alle mulige måder, da jeg lod mine og Valeries læber møde hinanden. Jeg ville aldrig give slip på den pige, og jeg vidste, hun aldrig ville give slip på mig.

”Nå, lad os spise,” smilede min mor, da hun gav et stort kram til Gemma. Min mor var også gået igennem en forvandling dette år. For et år siden, havde jeg aldrig set hende kramme og smile til Gemma. Men nu var Gemma lykkelig. Hun havde mødt Valeries kusine, og de havde det rigtig godt sammen.

Selv om jeg nogen gange havde troet det var umuligt, endte det hele altså med at vende til det positive. Gemma fik sin veninde, Edward fik sin Gwenn og jeg fik min elskede Valerie. 

 

----

Yay happy ending :') Edward fik endelig sin datter at se, er så glad på hans vegne x 

Men det var så det ... Double Trouble er hermed slut, og jeg er så trist - suk ;'(

 

Håber I har kunne lide at følge med i denne historie, for jeg har elsket at skrive på den.

Hvis I har lyst til at give en kommentar med jeres mening om historien, ville jeg blive så glad x

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...