Double Trouble ✽ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 jun. 2013
  • Opdateret: 16 aug. 2013
  • Status: Færdig
Tvillingerne Harry og Edward Styles er skolens mest populære fyre, da de er anførere på skolens fodboldhold. Dette finder den uskyldige Valerie Carter ud af, da hun starter på Riverdale High. Hun bliver venner med den upopulære Niall Horan, og har hurtigt lært hele hierarkiet at kende. Men hvad ingen kender til, er hvordan Harry er anderledes i forhold til sin bror. Edward lever livet, mens Harry er træt af, at alle forventer noget specielt af ham. Noget skolehjælp får hurtigt Valerie tættere på Styles-brødrene, og sådan bryder helvede løs. Og hvad sker der, når Niall får muligheden for at blive populær. Tør Valerie at følge med ham, eller fører skæbnen hende helt andre steder hen? Måske vejen til problematisk kærlighed?

705Likes
1040Kommentarer
100310Visninger
AA

11. 9 - ”Hvad fuck har hun gang i?!”


Onsdagens tilrettelæggelse af skemaet var det hårdeste på ugen. I skole i hele otte timer var der ingen, der ønskede. Især ikke mig, når jeg også skulle tage bussen, for at komme hjem. Valeries far havde været lang tid om at få lavet mit bil, men når tingene først skulle komme frem, kunne jeg ikke rigtigt skynde på ham. Valerie havde været sød at få sin far til at hjælpe, så jeg kunne egentlig kun takke ham.

Da bussen endelig standsede for enden af vejen, kunne jeg med et smil gå ned mod det store hus. Mit hus var egentlig gigantisk i forhold til nabohusene, men med mine forældres penge, kunne vi nærmest have to af de huse. Det var jeg til gengæld glad for, at vi ikke havde. Vi havde allerede prøvet at flytte en gang i 2005, og det ønskede jeg ikke at opleve igen. Jeg blev nemlig altid glad, og bar et smil, når jeg åbnede døren. Endelig hjemme.

Jeg fandt en heldig Edward, der pga. af en note fra vores forældre, havde fået lov til at tage hjem tidligere. Noten var dog stadig ukendt for mig, og det pinte mig, at jeg ikke måtte vide det. Én ting var i hvert fald sikker, og det var, at det havde påvirket Edward.

Han sad nemlig og læste i sofaen.

Det vidste alle skete så sjældent, at det var skræmmende, når han nu gjorde det. Med forsigtigt skridt fumlede jeg mig vej frem bag ham, så jeg kunne se, hvad han skjulte bag dem kæmpe kogebog. Ingen i vores alder satte os frivilligt og læste kogebøger, så noget måtte han gemme bag alverdens opskrifter. Og gange rigtigt, så sad han med en … baby bog?

Jeg kom til at bevæge mig med for meget larm, og hurtigt var bogen gemt væk fra mit syn. Nu havde jeg altså ikke mulighed, for at vide om jeg havde set rigtigt. ”Hvad laver du her?” spurgte Edward, mens kogebogen blev lagt fra ham på bordet.

”Jeg bor her. Husker du det?” Jeg var påvirket af bogens indhold, og skulle lige tage mig sammen, for ikke at afsløre mig selv.

Edward rullede med øjnene, og tog bøgerne med sig op på hans værelse. Jeg sukkede irriteret, og kunne altså nu kun få svaret, hvis jeg spurgte Edward. Det vidste jeg bare godt ikke ville hjælpe. Edward fortalte mig aldrig hans hemmeligheder. Det havde han ikke gjort i flere år.

Som jeg stod og prøvede at få tankerne på plads, kom min mor og søster ind af døren. ”Hej Harry.” Min mor hilste som altid stille og roligt, inden Gemma ville komme med sit overglade smil og smertefulde kram.  Jeg kunne se på min mor, at hun allerede rullede med øjnene, da Gemma satte i løb mod mig.

”Harry!” Det var en situation, der gentog sig hver dag efter skole, når Gemma så mig. Sådan havde det altid været, siden hun kunne gå på sine to ben. Hele familien vidste heldigvis godt, at det ikke var på grund af hun elskede sine brødre. Der var mere i det, men det snakkede vi ikke om.

”Hey mor?” Gemma havde forladt os, så jeg tænkte min mor var en god mulighed for at få svar. Min mor ignorerede i første omgang mit spørgsmål, og rakte mig en af indkøbsposerne, så jeg kunne putte varerne ind i køleskabet. ”Hvorfor gik Edward tidligere i dag?”

”Han skulle-” hun stoppede sig selv midt i sætningen, og jeg kunne mærke hun nu ville spytte en løgn ud. ”I banken.”

På en måde troede jeg hende. Edward var tit i banken for at hæve penge fra min mors konto. Jeg havde overhørt dem flere gange snakke om, at Edward manglede penge, og derfor havde fået lov af min mor. Det havde stået på det sidste år, og jo tiere jeg hørte det, jo mere interesseret blev jeg. Men også det ville jeg ikke få svar på.

Idét jeg skulle til at besvare min mor, hørte jeg min mobil i lommen. Min mor tog over varerne, så jeg skyndte mig at komme ud fra køkkenet, for at læse den modtagne sms fra Louis.

Kommer du over og hjælper?

Det var første gang, at jeg var blevet spurgt til hjælp om klargørelsen til en fest. Den post havde Edward altid sat sig på. Den her dag var altså virkelig mærkelig.

Er på vej.

Jeg valgte at prøve at komme på andre tanker, og startede bilen for at køre mod Louis’ hus. Festen i aften havde alle set frem til i lang tid, og jeg kunne ikke lægge skjul på, at jeg da også glædede mig til at se Valerie igen. Her på det sidste havde hun fanget min opmærksomhed, og jeg ønskede hun skulle vide, at jeg i hvert fald synes hun var helt okay. Den måde min bror havde opført sig over for hende var ikke fair.

”Hey Harry.” Freya gav mig et smil, da hun åbnede døren. Selv om de to søskende var født med lidt over et år imellem, kunne de nemt være tvillinger. Jeg følte dog vi havde for mange tvillingepar allerede, så det var nu fint, de blot var bror og søster.

Jeg gav hende et kort kram, og så Louis komme ud fra husets køkken. ”Harry, rart du kunne komme.” Han gav mig et smil, da Freya lukkede døren bag mig.

”Du ved, det ikke er normalt for mig, men jeg havde ikke andet at lave.” Jeg blev vist ud i køkkenet af Louis hvor en masse chips poser lå over det hele.

Jeg fik rakt nogle poser, og fik dem hurtigt puttet i skåle. ”Det er ikke fordi du er andet valg, men Edward havde travlt med at … læse?” Louis lagde en speciel tone på ordet læse, og forventede at jeg forklarede ham, om Edward havde løjet for ham.

”Det kom som en lige så stor overraskelse for mig, da jeg så ham.”

”Så han sidder seriøst og læser? Edward Styles?” Jeg nikkede, og Louis kunne grine højlydt af hans fodboldkaptajn. ”Forhåbentlig kommer han da stadig til festen.”

Lige det punkt var i hvert fald sikkert, ”han misser aldrig en god fest.”

God var det rigtige ord at beskrive festen med, da den nogle timer efter begyndte. I hvert fald starten bød på god musik og glade mennesker. For at være ærlig brugte jeg det meste af min tid på at afvente både Edward og Valeries ankomst. Edward plejede aldrig at komme sent, men det var nok Heather, der trak tiden ud som altid.

Tiden gik langsomt, indtil jeg så den identiske kopi af mig, træde ind af døren. ”Hva’ så venner!” Edward kunne sige hej til drengene fra holdet, som han alene gik over mod os. Jeg kiggede på de andre drenge, og det var altså ikke kun mig, der undrede mig over hans ankomst. ”Heather kommer ikke, problem?” Vi kendte efterhånden hinanden så godt, at han sagtens kunne gennemskue vores ansigtsudtryk. Jeg undrede mig over, at Heather ikke kom. Hun missede aldrig en fest. Aldrig. Jeg tror faktisk, det var første gang, selveste Heather Anderson ikke havde befundet sig til en fest. Dagen blev mere mærkelig for hver time. Hvad mon det næste blev?

Heldigvis var det ikke mærkeligt, da jeg så Valerie var kommet. Hun fulgtes med Niall, men ham tænkte jeg nu ikke så meget over. Det var mere Valerie i en pæn lilla kjole, som gik til knæene, der fangede min opmærksomhed. Hun kiggede rundt i rummet, og da jeg fik øjenkontakt med hende, gav jeg hende et smil. Vi havde haft nogle gode timer i går til eftersidningen, og derfor følte jeg godt, at jeg kunne gå hen til hende for at sige hej. Egentlig vidste jeg ikke, hvad hun havde tænkt over det kompliment, jeg havde givet hende. Forhåbentlig var det positivt, for ellers kunne dette nemt gå grueligt galt. Jeg kom i tanke om, at jeg skulle huske at give Edward en stor skideballe, for bare sådan at tvinge mig til eftersidning, når det var hans fejl.

”Hej guldlok.” Det var ikke meningen, at jeg skulle sige det, men jeg blev vist revet med af stemningen.

Niall forsvandt fra os, og jeg kunne straks mærke at Valerie ikke følte sig helt lige så tryg som før. Det gjorde mig egentlig en smule ked af det, men alle kunne se hun havde det bedre med Niall, end nogen anden. Jeg lagde mærke til Valerie kiggede væk, og da jeg fulgte hendes blik, så vi begge Niall, der smilede til Freya. Gad vide om de havde noget? Jeg vidste, at de begge var i elevrådet, men jeg anede ikke hvordan Louis ville synes om Niall datede hans søster.

”Undskyld, jeg blev lige forstyrret.” Valerie gav mig et forsigtigt smil, da hun kiggede tilbage på mig. ”Kan vi ikke danse, jeg keder mig.” Det var da en udmelding, der ville noget. Uden rigtigt at tænke over det, nikkede jeg. Jeg burde måske have tænkt lidt mere over det, for da musikken ændrede sig til en sjæler, kiggede alle de populære, og resten af skolen på os.

Jeg stod og kiggede på Valerie, mens kæresteparrene fandt sammen på gulvet. Jeg vidste ikke om det var en god idé, men da Niall tog Freya med ud på gulvet, tænkte jeg det ikke kunne skade. Blikkene studerede os, og for hvert drej følte jeg mig mere og mere utryg. Valeries og mit blik mødtes et par gange i få sekunder, før vi begge kiggede ned på vores føder igen. Vi dansede ikke en rigtig sjæler, eftersom Valerie ikke havde hovedet på min skulder. Det synes vi begge var for meget.

Til sidst kunne Valerie også mærke blikkene, da hun lige så utryg som mig, trak sig væk. ”Jeg tror ikke, det her er en god idé.” Hun gav mig blot et forsigtigt smil, før hun forlod mig på gulvet.

Det ærgrede mig, selvfølgelig gjorde det det, men jeg kunne positivt trække vejret igen, da blikkene forsvandt.

”Hey Harry, har du set Lulu?” Jeg havde fundet vejen til snackbordet, og mødte nu Liam. Han havde et nervøst smil på læberne, og jeg kendte ham godt nok til hvor anspændt han var.

Jeg rystede på hovedet, og blev ked af over, jeg ikke formåede at give ham det svar, han havde håbet på. For at hjælpe ham, kiggede jeg rundt i rummet. Der gik ikke lang tid, før jeg så hende, hvilket jeg næsten ønskede, jeg ikke havde. Med sorg i min stemme, svarede jeg Liam. ”Liam, jeg tror desværre, at Lulu-”

Jeg blev afbrudt af Liam selv, der havde fundet hende i mængden af mennesker. ”Hvad fuck har hun gang i?!” Liams udmelding om hadet til sin kæreste, kunne jeg fuldt ud forstå. For i et hjørne stod hun og kyssede med Dan Richards. Dan, der for at gøre det hele værre, gik på vores fodboldhold.

Liam var frustreret, da han banede sig vej igennem de danseglade mennesker. ”Vent!” Jeg prøvede ihærdigt at stoppe ham, for når Liam nåede frem til Lulu, ville det være hans tur til at få de stirrende blikke. Alle så ud til at have en god fest, og jeg ønskede ikke at et skænderi skulle ødelægge det. Selvfølgelig var Liam såret - jeg kendte den følelse så godt.

”Hvad har du gang i?!” Liam ignorerede mig fuldkommen, og stirrede vredt på Dan, da han nåede frem.

”Liam, jeg-” Lulu gik straks i gang med undskyldningerne, men jeg kendte Liam.

”Lulu ti’ stille.” Liam skulle til at slå Dan, da jeg fik revet ham væk. ”Harry, slip mig. Jeg skal give den idiot tæsk!”

Selv om han prøvede at kæmpe imod, og til hverdag ville være stærkere end mig, fik jeg ham med udenfor. Han satte sig ned på bænken, og kastede aggressivt med en sten. ”Hvordan kunne hun være det bekendt, Harry? Jeg elskede hende!”

Det var nok ikke det bedste tidspunkt at fortælle ham, dette nok i hemmelighed havde stået på længe. Lulu havde i flere uger virket afvisende over for den stakkels Liam, men han havde aldrig set det.

Og som vi talte om hende, åbnede hun terrassedøren. ”Liam, hør-”

”Lucy, jeg gider ikke en undskyldning.”

Liam vidste godt, han fik Lulu op i det røde felt, når hun blev kaldt ved hendes fornavn. Det selv samme skete for Heather, når hendes mor kaldte hende ved fornavnet Faith. Cheerleadere og deres omdømme …

”Faktisk kom jeg for at sige, du ikke skal slå Dan. Han har intet gjort.” Lulu havde 100% ikke den sætning i tankerne, da hun var kommet herud, men efter Liam, ønskede hun blot at sige ham igen.

”Lucy, jeg så jer jo lige stå og kysse, så i mine øjne, har han gjort mere end rigeligt.”

Hun rullede med øjnene, ”jeg tror ikke, du forstår det, Liam.”

”Hvad forstår jeg ikke? Du er sammen med andre drenge bag min ryg? Jeg forstår ikke, at jeg var sammen med dig.”

Både Lulu og jeg vidste, at han ikke mente det. De havde været sammen i mange måneder, og han havde elsket hvert minut af det. ”Men det er slut nu, Liam.” Og med det gav Lulu ham en hård lussing, inden hun forsvandt.

”Det er jeg virkelig ked af, Liam.”

Det lignede næsten, at han skulle til at græde, da han vendte sit ansigt mod mig. ”Det hele er da bare lige meget.” Han lavede nogle opgivende bevægelser med armene og gik forbi mig med et skub. Og som han forlod Louis’ hus, kom jeg i tanke om dengang jeg var gået fra Stephanie på præcis samme måde. 

 

----

Endelig fik jeg skrevet næste kapitel! Håber I kan lide det, selv om det var ret trist for Liam :(

Men hvad tror I Edwards babybog handlede om? Kan I regne det ud før Harry? :P

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...