Double Trouble ✽ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 jun. 2013
  • Opdateret: 16 aug. 2013
  • Status: Færdig
Tvillingerne Harry og Edward Styles er skolens mest populære fyre, da de er anførere på skolens fodboldhold. Dette finder den uskyldige Valerie Carter ud af, da hun starter på Riverdale High. Hun bliver venner med den upopulære Niall Horan, og har hurtigt lært hele hierarkiet at kende. Men hvad ingen kender til, er hvordan Harry er anderledes i forhold til sin bror. Edward lever livet, mens Harry er træt af, at alle forventer noget specielt af ham. Noget skolehjælp får hurtigt Valerie tættere på Styles-brødrene, og sådan bryder helvede løs. Og hvad sker der, når Niall får muligheden for at blive populær. Tør Valerie at følge med ham, eller fører skæbnen hende helt andre steder hen? Måske vejen til problematisk kærlighed?

704Likes
1040Kommentarer
98590Visninger
AA

9. 7 - ”Det er Stephanie Banks, Harrys ekskæreste.”


Kapitlet er ikke rettet for tastefejl, da jeg hurtigt skulle ud af døren x

”Det jeg bare ikke forstår, er hvorfor du sagde ja.” Niall rodede rundt i sit skab, mens jeg havde slået mig ned på sengen, for at slappe af. Jeg var blevet hentet af Niall ved Josh’s Juice og vi var nu ankommet til hans hyggelige hjem. Ikke særlig stort, men lige i min smag.

Niall sukkede lettet op, da han fandt, hvad han ledte efter, og lod den grønne T-shirt glide ned over hovedet. ”Jeg har bare altid gjort det.” Han kiggede hurtigt på sig selv i spejlet, og ledte videre efter nogle solbriller. ”Vi må få skaffet dig noget grønt tøj.”

Jeg sukkede, ”hvorfor lige grønt?” Jeg måtte indrømme at jeg aldrig rigtigt havde brudt mig om den farve. Der var bare så mange farver, der faldt mere i min smag. Svært at forklare, men sådan havde det altid været.

Niall gav mig et smil, ”du ved vi har blå og hvid?”

Jeg grinede kort, ”det siger du ikke …”

Han lod et smil vise hans humør, ”deres farve er grøn, så for at passe ind, skal du have grønt tøj på.” Det gik op for mig, at jeg ikke havde noget valgt, bortset fra den sandhed, at jeg ikke ejede noget grønt tøj.

Men det problem blev løst, da der blev banket på døren. En identisk pige til Niall, bare nogle år ældre, åbnede døren og gav os et smil. ”Hvad vil du Sindy?”

Denne Sindy, der måtte være Nialls ældre søster, tog hånden ned i hendes halvspiste chips pose og fyldte munden med chips. Allerede der kunne man se ligheden mellem de to søskende. Jeg studerede hende kort, og med hendes Converse og baskettrøje, så hun ret godt ud. ”Har jeg ikke lov til at tjekke op på min dejlige lillebror?” Den samme irske accent var til at høre i hendes stemme.

Niall rystede på hovedet, ”men så kan jeg fortælle dig, at min veninde mangler en grøn trøje.” Sindy forstod besked og forlod værelset, for at komme tilbage med en smart baskettrøje i grøn. Ikke helt galt. ”Tak, søs.”

”Hvem er så din nye veninde?” Hun gav mig et smil og studerede mig kort. Det var nok ikke tit Niall havde nogen med hjem, og at det så var en pige, lavede vel altid en interesse hos familien.

”Det er Ree.”

”Ree?” Han skulle selvfølgelig blive ved med at præsentere mig som Ree, hvilket altid betød at den besvarede løftede øjenbrynet.

Med et smil forklarede jeg. ”Mit rigtige navn er Valerie.”

Sindy nikkede og gav mig et smil. ”Det navn kan jeg godt lide. Men jeg tager på camping med pigerne i weekenden, Niall – så pas på dig selv.”

De gav hinanden et kram, og Sindy lod mig igen stille spørgsmål til Niall om kampen. ”Hvad får de egentlig ud af det?”

Han fandt nogle solbriller og tog nogle kasketter frem, og kastede en over til mig. ”Deres taktikker. Alle forventer at Wolfs og Sharks kommer i finalen, så de gør allerede klar til at møde hinanden.”

Det overraskede mig, at der simpelthen var ingen spænding, når der blev spillet indledende runder. Hvad nu hvis et af dem rent faktisk tabte? Det gad jeg godt være vidne til.

Jeg droppede at stille flere spørgsmål, indtil vi begge hørte et dyt udenfor. ”Oh, vores lift er kommet.” Niall gav mig et smil og åbnede døren for mig, så vi kunne komme ud.

”Lift? Jeg troede kun det var os?”

Niall trak på skuldrene og så ikke helt ud til at vide, hvordan han skulle forklare mig det. ”Det vidste jeg heller ikke, før for kort tid siden.”

”Men hvem er det så?” Spørgsmålet blev halvt besvaret for mig, da jeg trådte ud af døren og en krøltop smilede til os. Egentlig ønskede jeg stadig, at Niall besvarede mit spørgsmål, for eftersom det var Edwards bil, og jeg stadig ikke kendte forskel, ville jeg gerne vide, hvordan jeg skulle opføre mig over for denne tvilling.

Det var som om Niall havde læst mine tanker, da han hviskende forklarede mig, at det var Harry. Jeg sukkede lettet ud indvendigt og gik hen mod Harry, der også var iklædt grønt. Vi lignede noget fra en parade. En grim parade.

Efter vi i stilhed havde kørt vejen over til nabobyen, og fundet en af de få ledige pladser på parkeringspladsen, kunne vi stige ud. Jeg så straks hvordan det nærmest var som at have trådt ind på Riverdales grund, bare bortset fra farverne her var grønne og gule. De andre kendte tydeligvis skolen, da de igennem flere gange hurtigt kom uden for til sportspladsen, der var fyldt af latter, smil og høj musik fra stortrommen. Jeg så cheerleadere identiske med Riverdales, der lavede deres sædvanlige rutiner. Og det ville ikke overraske mig, hvis jeg ville se fodboldspillerne kysse halvdelen af dem i pausen.

Vi fandt vores pladser og jeg var blevet skilt fra Niall, og havde krøltoppen ved min side. Cheerleaderne gik ud på græsplænen og gjorde klar til at vise, hvad de kunne. Jeg studerede hvert enkelt trin og synes faktisk de var rigtig gode. Dog mindede deres show som en kopiring af Riverdales cheerleadere. Jeg kiggede forsigtigt på Harry ved siden af mig, og det undrede mig, hvordan han kunne vise så meget had i ét enkelt blik. Den måde han stirrede ned på dem, fik mig til at spørge: ”Er der noget galt?”

Han fik nok et mindre chok, da jeg spurgte ham om det, da han ikke forventede spørgsmålet. ”Ingen ting.”

Jeg vidste han løj, men lod det passere for nu, da fodboldholdene kom ind på banen. De samlede sig sammen med cheerleadere, og en pæn pige, der så ud til at være anfører, tog fat i megafonen, en af spillerne havde bragt med på banen. ”W-O-L-F-S!” Blev der råbt og alle sagde med, bortset fra Harry og jeg. ”Lad os komme til finalen, så vi kan slå de satans Sharks!” Pigen havde nu blikket rettet mod lige os, og den måde Harry strammede sine knoer på, gav mig et tip om, at det havde noget med kaptajnen at gøre. Jeg ville nok bare ikke få ud af Harry, hvem hun var.

Men da kampen var ovre og Wolfs til ingens overraskelse, havde vundet over det andet hold, fandt jeg frem til Niall, for at høre om pigen. Harry var ikke til at se, da han hurtigt var forsvundet. ”God kamp ikke?” Niall gav mig et smil.

Jeg trak på skuldrene, ”fint nok. Det er en kedelig sport.”

Niall blev tydeligvis påvirket, men ikke mere end at han tog det med et grin. ”Du skal bare lære at leve med det. Det er det alle snakker om. Du ved Sharks og Wolfs er mod hinanden i finalen.” Igen blev der snakket om det, som om det allerede var sikkert begge hold ville kvalificere sig til finalen.

Men den diskussion gad jeg ikke tage op. I stedet ville jeg høre om pigen. ”Ved du hvorfor Harry blev så sur over cheerleaderkaptajnen?”

En masse cheerleadere løb rundt om os, og jeg kunne ikke undgå at se Niall tjekke dem ud. Men hurtigt var hans koncentration på vores samtale igen. ”Det er Stephanie Banks, Harrys ekskæreste.” Som han sagde det, gav det mening. Det var en klar årsag til Harry var blevet irriteret. ”Hun gik på Riverdale, derfor de samme cheerleader danse, men efter de slog op, fik hendes far hende forflyttet hertil.” At et brud skulle være grunden til, hun nu gik her, overraskede mig. Men igen var det nu positivt, for ellers tror jeg aldrig, at jeg havde gidet snakke med Harry. Med Stephanie omkring sig, opførte han sig som hans bror.

Og to Edwards kunne vi ikke have.

Efter Harry havde sat Niall af derhjemme, kørte han mod mit hus. Han havde taget turen før, og kendte heldigvis vejen, da jeg stadig ikke kunne finde rundt i Riverdale. ”Kan du egentlig selv køre bil?” spurgte Harry, da han drejede ind på min grund, for at sætte mig af.

Jeg rystede på hovedet, ”jeg bliver først 18 d. 1. april,” forklarede jeg og glædede mig over, at jeg snart havde fødselsdag. Jeg skulle bare lige have afsluttet teorierne og turene på de forskellige veje. 

”11 dage så,” sagde Harry med et smil, efter hurtigt at have regnet det præcise antal dage ud. ”Glæd dig.”

Jeg nikkede forsigtigt, før jeg åbnede bildøren og kiggede på Harry, eftersom taget på Edwards bil var nede. ”Min far sagde noget om, at din bil snart må være klar. Skal jeg skrive til dig, også selv om det er weekenden?”

Hele Harrys ansigt lyste op og han nikkede stort. ”Lige meget om det så er kl. fem om morgenen, kommer jeg.” Jeg gav ham et nik og vendte rundt, så jeg kunne rulle øjne af ham. Drenge og deres biler, det var ingen overraskelse.

Dog var det en stor overraskelse, da Harry råbte efter mig: ”Bilen behøver ikke at være årsagen til jeg kommer. Du kan bare ringe.”  

 

----

Aww Harry var da lidt sød der til sidst. Tror I Valerie vil benytte sig af tilbuddet? Og hvad med Stephanie og Harry?

Og så er Double Trouble kommet på forsiden! I gør mig hele tiden så glade! Og jeg er så tæt på 1000 fans, kan det blive bedre?

Kommenter gerne, hvad I synes indtil videre :D

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...