Double Trouble ✽ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 jun. 2013
  • Opdateret: 16 aug. 2013
  • Status: Færdig
Tvillingerne Harry og Edward Styles er skolens mest populære fyre, da de er anførere på skolens fodboldhold. Dette finder den uskyldige Valerie Carter ud af, da hun starter på Riverdale High. Hun bliver venner med den upopulære Niall Horan, og har hurtigt lært hele hierarkiet at kende. Men hvad ingen kender til, er hvordan Harry er anderledes i forhold til sin bror. Edward lever livet, mens Harry er træt af, at alle forventer noget specielt af ham. Noget skolehjælp får hurtigt Valerie tættere på Styles-brødrene, og sådan bryder helvede løs. Og hvad sker der, når Niall får muligheden for at blive populær. Tør Valerie at følge med ham, eller fører skæbnen hende helt andre steder hen? Måske vejen til problematisk kærlighed?

705Likes
1040Kommentarer
100422Visninger
AA

8. 6 – ”Dette er vores kusine, Valerie.”

Solen skinnede mig ind i øjnene, mens jeg pakkede tasken til skoledagen foran mig. Tanken om at skulle lære en masse ting de næste mange timer, dræbte mit gåpåmod. At sidde i et klamt klasselokale dagen lang, var ikke lige hvad jeg ønskede at bruge min dag på.

”Harry!” Jeg hørte min mors stemme nedenunder og forstod, at der var morgenmad. Selv om min far var en travlt arbejdende mand, og først stod op kl. 13:15, ønskede min mor, at vi andre spiste morgenmad sammen. Edward, Gemma og jeg. Og så min mor, der da jeg kom ned, stillede pandekagerne på bordet. Med et smil satte jeg mig ved bordet, sekunder inden Edward trampede ned af trappen. Irriteret og morgensur som altid, ignorerede han Gemma, der gik bag ham. ”Kom nu Edward bare i dag!”

”Nej, Gemma – jeg gider ikke lege hest.”

”Edward! Du så dum.” Gemma gled ned af gellænderet som hver anden morgen, og jeg så straks irritationen i min mors øjne, over at hun ikke forholdt sig stille. ”Mor, Edward gider ikke lege.” Hun græd nærmest, da hun løb rundt om min mor, der holdt et lækkert frugtfad i sine hænder. Bare hun nu ikke tabte det som i går. Jeg ønskede ikke endnu et skænderi.

Min mor sukkede højlydt, ”Gemma, sæt dig over til din bror.” Vi vidste alle, at den bror var mig. Derfor spurtede hun over til sin stol og satte sig ved siden af mig. ”Harry kan godt lide mig.” Hun rakte tunge af Edward, der bare rullede med øjnene.

”Sæt jer og spis.” Min mor prøvede at holde styr på os, og Edward adlyd hende heldigvis. Det var ikke tit han gjorde det.

Det var vist en speciel dag i dag.

Og endnu mere mærkelig blev den, da døren til mine forældres soveværelse gik op. Gemma havde travlt med at spise, så det var kun Edward og jeg, der kiggede på vores far. Sidst jeg havde set klokken, var den kun halv otte. Og nu satte han sig endda foran mig, ved siden af Edward.

Han havde noget specielt at fortælle, siden han allerede var oppe.

”Hey far,” hilste jeg kort og tog selv en bid af min mors gode pandekage.

”Hvorfor er du oppe?” Edward kiggede ikke engang på ham, da han blot brugte tiden på at skrive til sin kæreste.

Vores far tog nogle frygtstykker over på tallerknen. ”Jeres træner ringede i går, og I ved jo, hvordan jeres mor ikke kan håndtere sporten.” Han smurte smør på sit brød og kiggede op. ”Det er vigtigt, at I virkelig koncentrerer jer om at spille godt de sidste par måneder, forstår I?”

Tænk at han var stået op, for at belære os om vores sport. Ikke engang for at sige hej til sine børn. Næ nej, allerede fra morgenstunden skulle jeg blive mindet om, at jeg havde noget at leve op til. Amerikansk fodbold, wuhu. Jeg tykkede på brødet og lod Edward og min far diskutere om de aller bedste skoler i England med amerikansk fodbold, måske kunne han endda tage til USA og spille.

Egentlig var jeg ligeglad. Min far var selv gammel kaptajn for sit hold, og forventede vi om nogle år kunne spille i de bedste ligaer. Sandheden var bare, at det ikke var hvad jeg ønskede. Dog var det ikke helt klart, hvad jeg skulle lave resten af livet i stedet for – derfor havde jeg aldrig klaget. Min far havde skaffet mig pladsen som anfører – jeg var populær på skolen, hvad mere kunne jeg bede om?

Det overvejede jeg stadig …

”Hvad med din lektiehjælp, Edward? Hvorfor var hun her ikke i går?” Min mor spurgte ind til Valerie, og håbede virkelig at det her lektiehjælp ville gøre, at Edward kunne bestå til sommer.

Edward smilede over hele ansigtet, ”hun var syg i går.” Valerie var gået med til aftalen, og han så ud til at elske det. Men hvad dælen fik han ud af det?

Skolebussen dyttede udenfor, og jeg hadede det faktum, at min elskede bil igen var til reparation. Hvorfor havde de ikke lavet den ordentligt det første sted? Nu var den i alt hemmelig i Valeries garage, og der ville den blive til hendes far havde skaffet tingene hjem. Det var så typisk, for jeg måtte selvfølgelig ikke følges med Edward til skolen. Så virkede han usej. Ham og hans image.

Jeg mødte Valerie i bussen og hun gav mig et forsigtigt smil. Da jeg slog mig ned ved siden af hende, rykkede hun blidt ind til siden, fordi hun ikke ønskede at snitte mit arm. Det havde jeg lært, og jeg havde kun kørt i bus med hende 4 gange.

Turen til skolen var hurtigt ovre, og jeg lod Valerie i stikken, da jeg så Liam og Lulu. Hånd i hånd gik de, mens Liam blidt kyssede hende på kinden. Han elskede virkelig den pige, og det var så trist for ham. Jeg tror alle på holdet kunne se, at Lulu ikke havde helt de samme følelser som Liam. Der var bare ingen, der turde sige det til ham. Jeg vidste godt selv, hvordan det var at blive skuffet med kærligheden – jeg ønskede ikke det skulle ske for andre.

Nogle timer efter befandt vi os på gangen. Timerne havde været kedelige som altid, og jeg havde set Edward blive ydmyget af læren, da han ikke kunne svare på et spørgsmål i matematik. Men han havde bare givet folk blikke, da de stirrede på ham, og kunne derfor forlade klassen uden nogle grinede af ham. Sådan gik det altid når han lavede en fejl. Og det var klart, han altid følte sig som konge igen, da han bagefter kunne tage fat i Niall for en årlig snak. ”Forstår du, i eftermiddag kl. 17?” Han nikkede forsigtigt, og jeg kunne føle på ham, at han bare ønskede at gå væk. ”Og så tag din veninde med.”

”Ree?”

Edward nikkede, ”ja, jer to, forstår du?”

Efter et nik var han hurtigt væk, og jeg følte mig skyldig, da Valerie sikkert ville blive så forvirret. Det var ikke hver dag, at en af de populære tvang andre til noget. Selv om Edward nu både havde gjort dette i forhold til besøget på Josh’s Juice senere i dag. Jeg forstod ikke, hvorfor han gjorde det, og da han senere bad mig om at følge Valerie derhen, forstod jeg endnu mindre.

Men det var hvad jeg skulle, så derfor ventede jeg på Valerie ved parkeringspladsen. Hendes første skoleuge på Riverdale High var nu officielt overstået med timer, nu ventede der bare at bruge tid med os fra fodbold og cheerleading. ”Hej.” Hun hilste forsigtigt, da hun kom hen til mig. Det var mærkeligt. Stort set hver gang vi mødtes, var der tomt på parkeringspladsen – også denne fredag.

”Jeg håber ikke, at du har noget i mod at gå,” sagde jeg hurtigt, for lige at gøre hende sikker på det. Hun rystede på hovedet, og det var til vores held, at Riverdale ikke var sådan en stor by. For hurtigt var vi fremme ved Josh’s Juice, hvor alle de genkendelig biler allerede holdt udenfor.

”Harry!” Jeg blev modtaget med et smil på drengenes ansigter, da jeg trådte ind. Jeg glemte helt Valerie, da jeg lavede min sædvanlige runde med at hilse på dem. Heldigvis – hvis man kunne kalde det det – stod hun ikke alene længe, da Edward gik over til hende. Alle blikkene rundt om bordet var på de to, og jeg så især hvordan Heathers øjne rasede over hendes kæreste snakkede med en anden pige. De talte om noget, og jeg kunne ikke høre, hvad emnet var.

Det blev dog helt klart, da Edward triumferende præsenterede hende. ”Dette er vores kusine, Valerie.” Drengene nikkede og så glade ud, nu da der var en pige at kæmpe om.

Hun følte sig ikke godt tilpas, det kunne jeg se på hende, da hun blev placeret imellem Edward og Louis. ”Nå, har du nogen kæreste?” Det overraskede mig ikke, at spørgsmålet kom fra Dan Richards. Som altid var han så pigesyg og skulle da lige vide, om han havde muligheden for at få pigen.

Så da Valerie rystede på hovedet, smilede han fornøjet. Heldigvis gjorde Louis det mindre akavet, da han kiggede på hende. ”Du er ny her i Riverdale, eller?”

”Jep, jeg flyttede hertil i mandags.”

Louis nikkede og pigen han havde en arm omkring, Becky Devine, studerede nu Valerie. Hun var i den grad midtpunktet. ”Hvad så med familie, nogle søskende?”

Valerie så ud til at overveje, hvilket svar hun mon skulle give, hvilket jeg ikke forstod. Hun havde, så vist jeg vidste, ingen søskende, så hvorfor tænke over svaret? ”Jeg har ingen søskende, men jeg har den sødeste kusine, der hedder Gemma.” Hun gav Becky et smil, mens både Edward og jeg stivnede. Edward kiggede overrasket og rasende på mig, fordi det skulle være min skyld. Det eneste jeg havde gjort, var at tage hende med hjem, og så fik jeg skylden, for at vores søster var blevet samtaleemnet.

Liam var den hurtigstopfattende, ”men hvis hun er din kusine, så må det vel være jeres søster?” Alle blikkene blev rettet mod Edward og jeg, og jeg vidste, at vi ville få en masse problemer, hvis vi snakkede i munden på hinanden.

”Det, øhm-”

”Hun er ik-”

Selvfølgelig talte vi begge. Derfor holdt jeg mund, og lod Edward snakke færdig. ”Min mor har to søstre, Valeries og så en tredje, vi ikke har kontakt til.” Pyha, han reddede den. De så i hvert fald ud til at falde for den, inden de kunne nå at tænke sig om, og huske, at min mor ingen søster havde. Oh god, hvad havde Edward rodet os ind i.

Kort efter var bordet næsten tomt. Alene tilbage sad jeg med Louis, Liam og Lulu – de tre L’er – da Heather havde en lægetid (eller hvad det nu var) og de andre drenge havde travlt med noget andet. Becky og Josh Devine var blevet kaldt til deres fars kontor, få meter væk, og fik sikkert skældud over den mindste ting. Her på Josh’s Juice var det ikke positivt, at ens far ejede stedet. Josh havde tit givet udtryk for, han hadede at stedet var opkaldt efter ham. Det var som om, det kastede en forbandelse over ham, da faren altid skældte dem ud.

Mit blik fandt de to andre personer, der stadig befandt sig på stedet, men stod og skændes. Eller skændes kunne man ikke kalde det, det var blot Edward som skældte ud på Valerie. Så meget, at hun endte med at gå ud af døren og forlade os. Og da Josh eller Becky heller ikke kom tilbage, var vi altså kun fem ved bordet. ”Hvad handlede det om?” spurgte jeg Edward, da han satte sig ved siden af mig.

”Ikke noget,” svarede han ligegyldigt og fandt sin mobil frem. Han kunne jo lige nå endnu en kærlighedserklæring til Heather. ”Oh og forresten,” han skulle lige skrive færdig, før han kiggede op på mig. Kun for at pine mig og trække tiden ud. ”Du skal følges med Valerie og Niall til Woodsville.”

 

----

Så fik I mere i denne her! Har ikke haft mulighed for at skrive de sidste tre dage, så nu har jeg tid!

Men nu skal Harry altså følges med Niall og Valerie til Woodsville, hvor I vil møde en helt speciel pige, Harry ikke ønsker at se: kan I gætte hvem? :D

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...