Double Trouble ✽ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 jun. 2013
  • Opdateret: 16 aug. 2013
  • Status: Færdig
Tvillingerne Harry og Edward Styles er skolens mest populære fyre, da de er anførere på skolens fodboldhold. Dette finder den uskyldige Valerie Carter ud af, da hun starter på Riverdale High. Hun bliver venner med den upopulære Niall Horan, og har hurtigt lært hele hierarkiet at kende. Men hvad ingen kender til, er hvordan Harry er anderledes i forhold til sin bror. Edward lever livet, mens Harry er træt af, at alle forventer noget specielt af ham. Noget skolehjælp får hurtigt Valerie tættere på Styles-brødrene, og sådan bryder helvede løs. Og hvad sker der, når Niall får muligheden for at blive populær. Tør Valerie at følge med ham, eller fører skæbnen hende helt andre steder hen? Måske vejen til problematisk kærlighed?

704Likes
1040Kommentarer
98621Visninger
AA

5. 3 - ”Jeg ved ikke, om du kommer til at se Ree igen.”


Kommer I snart? Vi er sultne

Straks som beskeden tikkede ind på min mobil, klappede jeg computeren sammen. Fysikrapporten var stort set skrevet færdig to uger før tid, så jeg så ingen grund til at bruge mere tid på det, sådan en dag som i dag.

Kommer alene

Drengene, der afventede min ankomst på Dale’s Donuts, måtte allerede nu have snakken kørende.

Hvorfor kom jeg uden Edward? – var vi oppe at skændes?  - var der sket noget?

Jeg fulgte gangen hen til trappen, og hørte stemmen, der var grunden til min enlige visit, skælde ud. Eftersom Edward sakkede bag ud i fagene, havde vi tidligere til en samtale fået at vide, at han behøvede skolehjælp for at bestå til sommer. Og derfor havde vi besøg.

”Det er ikke så svært, du skal bare-”

”Det kan du sagtens sige, tsk.” Edward var tydeligvis mopset over situationen, at det ikke var ham, der styrede det hele. Jeg rystede på hovedet, og håbede inderligt, at hun kunne klare opgaven, uden at give op.

Valerie Carlson – eller vent, Cart, Caster, Castle – årh pyt med det. Valerie havde i hvert fald en stor opgave foran sig, og det var endda kun på hendes første dag, hun fik den tildelt.  Min bror kunne være noget af en udfordring, så jeg følte, at jeg måtte give ham en lille lærestreg. Så da jeg stak hovedet ind, for at finde en masse matematikbøger på bordet, glædede jeg mig over at kunne meddele: ”Jeg tager på Dale’s, vi ses bror.” Inden jeg var ude igen, havde jeg allerede fået dræberblikket fra ham, og det var da også det hele værd.

Turen til Dale’s var kort, da det bare var nogle minutters gågang. Og da jeg åbnede døren, blev jeg straks hilst velkommen. ”Hey Haz!” Louis strakte hånden op, for at få mig over til det sædvanlige bord. Jeg gled ind på stolebænken ved siden af Liam, og kunne se, at alle drengene allerede havde en samtale kørende.

”Hvor har du gjort af Edward?” Det var ikke tit, at Edward blev omtalt ved hans fulde fornavn, så de regnede altså med den var helt gal derhjemme. For hans synsvinkel var det nok også, men i forhold til mig, var det kun sjovt.

Jeg udled en latter, ”han har travlt med matematikken.” Om drengene på holdet egentlig vidste hans evner til matematik var lig 0, kunne jeg ikke vide, men de så ikke ud til at tænke længere over det.

”Paul siger, at der er en times ekstra træning i dag, så de nye kan nå at lære det.” Paul Higgins, vores træner, var noget af en skrap mand. Han forventede simpelthen at de nye drenge skulle kunne slå The Wolfs til næste finalekamp. Og vi havde ikke engang kvalificeret os endnu, kun til kvartfinalerne.

Idét jeg skulle til at snakke som holdets kaptajn om kampånd, blev døren åbnet med et brag. Det var næsten som om man så en filmscene, hvor en masse smukke piger i slowmotion fik drengenes opmærksomhed. Dog havde pigerne det allerede, da de gik hen til deres kærester. Lulu Carson satte sig ligefrem på Liams skød og fniste, inden hun kyssede ham på læberne. Zayn og Celeste forsvandt endda helt ud på toilettet, for ikke at nedgøre os andre med deres lækkerhed, som de selv sagde det.

”Styles!” Jeg havde set Heather Anderson lede efter sin kæreste, og da det gik op for hende, at han ikke befandt sig her, klar til at kysse hende, kaldte hun på mig. Med krydsede arme og et mut ansigtsudtryk mødte jeg hende ved indgangen. ”Hvad har du gjort ved din bror?”

Heather og Edward havde været kærester siden de begge blev kaptajner. Derfor var de sammen 24/7 og når Heather ikke kunne have sin Edward, fik hun altid mindre flip.

”Jeg er da lige her?” Det nyttede ikke at drille hende. Hun rullede blot med øjnene og fnøs mig op i ansigtet. ”Han er derhjemme,” forklarede jeg derefter.

Heather løftede sit ene øjenbryn, ”derhjemme?”

Hun var ikke vant til, at Edward befandt sig derhjemme. Det var stort set kun for at sove, gøre sig klar til skole og til fester, ellers var han andetsteds. ”Ja, han-”

Som vi snakkede om ham, blev døren igen slået op, og han gjorde sin entre. ”Eddy!” Heather så lykkelig ud, da hun kunne omfavne sin kæreste med et stort kys. ”Harry sagde, at du var derhjemme?”

Han nåede ikke at svare, da jeg overrasket over hans handling, trak ham med udenfor. ”Skulle du ikke undervises i matematik?” Så dårlig som Edward var, kunne det ikke have lykkes Valerie at lære ham noget på den korte tid, de havde brugt sammen.

”Nah, det var kedeligt.” Han grinede og prøvede at gå forbi mig igen.

”Har du så bare efterladt hende derhjemme, eller hvad?” spurgte jeg ham og løftede mit ene øjenbryn.

Edward grinte højlydt og pegede hen mod hans bil. Og der i passagersædet sad hun. ”Så ond er jeg altså heller ikke.” Jeg kunne se på ham, at han ønskede at komme ind på Dale’s Donuts eftersom hele holdet undrede sig over, hvad vi skændtes om. ”Jeg tænkte hun kunne møde holdet. Du kunne altid præsentere hende som vores kusine.” Han grinede kort, ”andet ville ikke gå, du ved.” Jeg vidste præcis, hvad han prøvede at hentyde til. Havde jeg sagt Valerie var min kæreste, var jeg stort set blevet smidt af holdet. For hun var ikke en cheerleader.

”Du er simpelthen for meget, Edward. Giv mig dine nøgler.” Han måtte få sig noget af en overraskelse, da jeg tog nøglerne ud af hånden på ham, for at køre væk i hans elskede Mercedes.

”Harry!” råbte han efter mig, da jeg gik hen mod bilen. Først nu bemærkede Valerie mig, og forstod ingen ting, da jeg satte mig ind på førersædet, for at køre bilen væk derfra. Edward så rasende ud, da jeg med solbrillerne for øjnene, kørte hans bil ned af den lange vej for øjnene af ham.

”Harry, hvad-”

”Hvor bor du henne?” Jeg ønskede at give Valerie en ordentlig første skoledag i Riverdale, og adspurgte derfor for en adresse, jeg kunne sætte hende af på.

Da jeg drejede ned af en af sidevejen og passerede skolen, hørte jeg hende sukke. ”Jeg aner det ikke.”

Jeg tænkte over andre muligheder, og så ikke andet end at køre den sædvanlige vej igennem Riverdale. ”Så tager vi hjem til mig.” Jeg havde ikke nogle alternativer, da jeg jo ikke bare kunne sætte hende af på vejen, og efterlade hende til sig selv i nye omstændigheder.

Idét jeg drejede ned af en vej, kunne jeg mærke hun stirrede på mig. ”Og du lover, at du kører direkte hjem til dig?” Jeg valgte hurtigt at lade mit blik studere hende, og vise en underen i mit blik.

”Nej, jeg kører til Kina.” kun en kort pause var imellem min stemme. Dog var det nok til at hun så ud til at kunne bryde sammen. ”Selvfølgelig kører jeg dig hjem til mig, hvad ellers?”

Hun var tydeligvis forvirret, og jeg fik næsten ondt af hende. ”Edward sagde, at han ville køre mig til skolen. Det blev det så ikke til.”

Jeg parkerede bilen i garagen ved siden af min egen, og lod Valerie stige ud. Hun studerede de fire biler i garagen. En til hver og en i min familie, der havde kørekort. Derfor kiggede Valerie på fire dyre biler, der var parkeret perfekt i garagen. Først nu gik det op for mig, at mine forældre var hjemme.

”Harry, er det dig?” Det kom ikke som nogen overraskelse, at min mor spurgte efter mig, og ikke Edward. Mine forældre havde vænnet sig til, at Edward stort set aldrig var hjemme. Dog blev min mor faktisk i tvivl om hendes sønner, da jeg sammen med en nervøs Valerie, trådte ind i køkkenet. ”Fik i lavet matematik?” Min mor måtte være træt efter arbejdet i dag, eftersom hun ikke fik sin bevidsthed overtalt til, at det var mig, og ikke Edward.

Jeg grinede, ”mor, det er mig Harry.”

Hun kiggede op fra sine gryder af pasta, og grinede af sig selv. ”Det må du undskylde min skat. Jeg så bare denne yndige pige sidde og lave lektier med Edward tidligere.”

Valerie, der stod ved siden af mig, kiggede ned i gulvet efter min mors bemærkning. Det var nok på tide at komme ud herfra. Det var som om, at jeg aldrig havde en pige med hjem, for straks da vi trådte ud fra køkkenet, hørte jeg min lillesøster komme løbende ned af trapperne. ”Hej Harry!” råbte hun og omfavnede mig, så høj som hun var.

”Har du haft en god dag i skolen, Gemma?” Af ti år at være, elskede hun skolen og nikkede ivrigt. ”Det her er Valerie, Valerie det her er min lillesøster Gemma.” Med en præsentation i hus, så jeg de to piger kigge på hinanden, og et stort smil formede sig om Gemmas læber.

Var det virkelig så sjældent der var nogle, hun kunne være sammen med? For da hun tog Valeries hånd, var jeg hurtigt efterladt alene. ”Nu skal vi lege med dukker!” Med et smil om læberne tog jeg Valeries taske med mig op på værelset, så den ikke ville blive væk. Da jeg gik forbi Gemmas værelse, havde de allerede godt i gang i legen, og jeg tror faktisk, at Valerie kunne lide det. Det var nok første gang i dag hun følte sig værdsat.

Der var gået nogle minutter og jeg hørte en telefon ringe, jeg straks troede var min. Men da den blot havde sort skærm, lod jeg min hørelse finde frem til lyden i Valeries taske. Mor, stod der, og jeg tænkte det nok var den eneste måde at få adressen på.

”Hallo?”

”Hvem er det her?” Hendes mor lød forskrækket, da det ikke var hendes datters stemme, der svarede i den anden ende.

”Jeg hedder Harry, Valerie er hjemme hos mig.”

Hendes mor lød glad i den anden ende, over at hendes datter var kommet godt ud af den på førstedagen. Det var i hvert fald hvad hun troede. At hendes datter var blevet hjælpelærer for min egoistiske bror, var ikke ligefrem en god første skoledag.

Jeg fik hurtigt afsluttet samtalen, der havde indeholdt en adresse, jeg straks vidste hvor var. Min plan var at redde Valerie fra min lillesøster, da jeg åbnede døren til værelset. Og selv om hun så ud til at nyde det, kiggede hun alligevel taknemmeligt op på mig. ”Jeg kører dig hjem nu,” forklarede jeg.

Gemma krammede hende inden hun gik, ”tak for i dag, Ree – jeg glæder mig til at se dig igen.”

”Jeg ved ikke, om du kommer til at se Ree igen.” Jeg holdt en kort pause. ”Desværre Gemma.” Med de få timer jeg havde tilbragt med Valerie, havde jeg allerede lært, at det nok ikke var en god idé at ses med hende. Edward ville flippe ud. Gemma blev straks irriteret, så jeg skyndte mig ud af værelset. ”Her er din taske,” forklarede jeg, da jeg åbnede døren til min egen bil. Hun tog i mod den, og før jeg vidste af det, var vi kørt mod hendes nye hus.

Hun kiggede overrasket på mig, da jeg lod bilen holde stille foran det, der var hendes nye hus. Hun genkendte straks forældrenes bil og steg ud. ”Tak for turen, Harry.” Hun lukkede døren, men vi kunne sagtens se hinanden, da taget af min bil var rullet væk.

”Det var så lidt, Valerie.”

”Kald mig Ree,” sagde hun med et smil, og jeg huskede at hun havde sagt det samme til mig i bussen. Jeg smilede tilbage og hun forsvandt inden for. Og først, da hun lukkede døren bag sig, tjekkede jeg min mobil, der var fyldt med sms’er og telefonopkald fra hele holdet.

Oh shit – jeg havde misset træningen.

 

----

Så fik I også lige noget fra Harrys synsvinkel. Håber at kunne have synsvinklerne 2-1, men nu må vi se x

Hvad tænker I om Harry i forhold til de andre på fodboldholdet?

Og så havde Valerie og Harry da lige noget tid sammen til sidst, pga. af Edward var et fjols..

Kan I lide Edward eller ikke? 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...