Double Trouble ✽ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 jun. 2013
  • Opdateret: 16 aug. 2013
  • Status: Færdig
Tvillingerne Harry og Edward Styles er skolens mest populære fyre, da de er anførere på skolens fodboldhold. Dette finder den uskyldige Valerie Carter ud af, da hun starter på Riverdale High. Hun bliver venner med den upopulære Niall Horan, og har hurtigt lært hele hierarkiet at kende. Men hvad ingen kender til, er hvordan Harry er anderledes i forhold til sin bror. Edward lever livet, mens Harry er træt af, at alle forventer noget specielt af ham. Noget skolehjælp får hurtigt Valerie tættere på Styles-brødrene, og sådan bryder helvede løs. Og hvad sker der, når Niall får muligheden for at blive populær. Tør Valerie at følge med ham, eller fører skæbnen hende helt andre steder hen? Måske vejen til problematisk kærlighed?

705Likes
1040Kommentarer
100203Visninger
AA

28. 26 - ”Men husk du kan ændre det hele, hvis du selv vil.”

ER I KLAR? Dette er sidste kapitel af Double Trouble.. Men ikke glem epilogen! Tidspunkt i forfatternoten x


I dag var dagen. Den dag, jeg faktisk ikke havde ønsket skulle komme, havde nu en skinnende sol på himlen, og et positivt humør hos mine venner. Jeg nød en juice med dem, jeg havde lært bedst at kende på Riverdale High. Vi diskuterede sammen, hvilke gode ting, der var hændt i løbet af året. Det var en befrielse, at alle dem der sad rundt om bordet, havde åbnet ordentligt op for mig, efter fodboldfinalen. Lige nu følte jeg faktisk, at jeg sad blandt mine bedste venner, og med Harrys arm rundt om min hofte, var det kun bedre.

Louis var i gang med at fortælle om en episode, der var før jeg var startet, så jeg valgte i stedet at studere personerne omkring mig. Louis sammen med Becky. Niall og Freya drak af samme juice. Edward sad og diskuterede episoden med Louis, og så var der Liam, vi havde fået med til at fejre den sidste dag. Smilet var stadig ikke til at finde hos ham, men jeg regnede med, at når han kom væk fra Lulu, skulle det hele nok blive bedre.

”Hvad tænkte du egentlig om os, første gang du så os, Ree?” spurgte Louis og løftede sit øjenbryn, da han smilede til mig. Kælenavnet var efterhånden blevet normalt for dem alle, og jeg havde intet i mod det. Mine tanker fjernede sig fra Liam, og kiggede nu på især Louis, Edward og Harry, da de afventede et svar.

Harry gav mig en blød albue i siden, ”ja, hvad tænkte du egentlig?” spurgte han for sjov og grinede kort. Det var nu jeg skulle tænke mig om, for lige at husk, hvad jeg havde tænkt den aller første dag på Riverdale.

Da jeg kom i tanke om episoden i kantinen smilede jeg forsigtigt. Den dag havde Niall forklaret mig om dem alle sammen. Jeg huskede stadig Harry kom ind af døren med sine solbriller, og faktisk skræmte han mig en smule dengang. ”Jeg tænkte, at I alle sammen gemte på noget. Det gør populære altid,” sagde jeg og trak på skuldrene. Jeg havde haft delvist ret, eftersom Edward var far, Harry var meget rørt over Naomis død, og Louis, ja jeg vidste ikke rigtigt om der var andet, end at han var gået om.

Louis klappede, ”og der har vi hende! Årets psykolog, Valerie Carter!” Jeg rystede på hovedet af ham med et smil, og så Becky gøre det samme.

”Du skal nok blive en fantastisk psykolog, Valerie,” sagde Becky og gav mig et smil, da hun lige havde givet Louis et blik. Da jeg havde fortalt dem, at det var hvad jeg ville, var der ingen af dem, der var blevet overraskede. De mente alle sammen, at jeg havde hjulpet en masse på Riverdale, og derfor var det, det helt rigtige job.

”Nu skal hun så lige bestå først,” snerrede Edward pludselig og kiggede ud i det blå. Selv Freya og Niall kiggede væk fra hinanden et øjeblik, og var overraskede over hans reaktion. Det var længe siden, vi havde set den Edward. Hvad nagede ham?

Liam kiggede på ham. ”Bare fordi du dumpede i matematik.” Dette svar overraskede mig endnu mere. Jeg kiggede over mod Liam, der sad og surmulede. Dette var tænkt til at være en formiddag, hvor vi glædede os over, at vi i aften ville blive studenter. Men nej, Edward viste sit gamle jeg, og Liam efterlignede det.

Harry tog ordet, ”lad os nu glemme, hvad vi skal bagefter og hygge os i nuet.” Alle andre end Edward og Liam gjorde sig enige, og det ærgrede mig virkelig, at noget var hændt Edward, der gjorde ham så sur. Jeg måtte høre Harry om det senere.

***

Det gav mig et sug i maven, da jeg stod foran spejlet og så på mig selv. Min mor stod ved siden af og var så stolt, at hun næsten græd. Pinligt? Jep. Men jeg forstod hende nu godt. Hendes eneste datter og barn, skulle til at tage hen på skolen for at afslutte sin eksamen. Hun skulle afslutte sin skole, og snart ville hun flytte, for at studere til psykolog. Når jeg tænkte det over, var det en stor omvending, jeg skulle ind i. Jeg ville forlade mine venner, min familie og ikke mindst Harry. Vi havde nu været sammen i over to måneder, og ikke at skulle se hans ansigt hver dag blev svært, meget svært.

”Du er så smuk,” kommenterede min mor og gav mig et kram. Jeg gav hende et forsigtigt smil. Jeg havde en hvid kjole på, men den var dækket til af den blå kåbe jeg bar udover. Sådan her ville jeg se ud, når jeg forhåbentlig fik mit afgangsbevis. Det var alt eller intet om en halv time, og jeg var så spændt. ”Du skal nok klare den min skat. Min egen psykolog,” sagde hun med et stort smil denne gang og kyssede mig blidt på kinden, mens hun havde krammet mig bagfra. Min mor havde altid været så støttende, lige som min far der kom ud fra køkkenet. Men bare efter sommerferien ville jeg sige farvel til dem, og starte et helt nyt liv. Jeg ville flytte tilbage til min fødeby, og jeg var i den grad ikke klar. Det ville være væk fra alle, og – jeg sukkede. Alle mine drømme, alt det jeg ønskede – hvis jeg bare var blevet accepteret.

Tiden gik hurtigere end forventet, og før jeg vidste af det, kunne jeg finde Harry i mængden af mennesker på skolen. ”Hey, hvordan går det?” spurgte jeg, da han blidt havde kysset mig på munden.

Han trak på skuldrene, ”spændt. Edward flipper til gengæld ud,” sagde han og løftede blidt sin mundvige. Jeg sukkede, og kunne mærke at Harry var dobbelt så nervøs som mig. Først om han selv var kommet ind, men det betød også så meget for ham, om Edward havde fået sit drømmestudie i USA. Fodboldspiller og det hele, det var virkelig, hvad han ønskede sig. Desværre vidste ingen af os, om hans karakterer var gode nok.

”Det hele skal nok gå.” Jeg gav hans hånd et klem, da alle elever fik besked på at tage plads. Med et sug i maven gjorde jeg mig klar. Det var nu. Nu ville jeg for alvor sige farvel. Fra mit sæde, var der alt for mange elever imellem Harry og jeg, så det var umuligt for mig, at få et støttende blik fra ham. I stedet sad jeg ved siden af Lulu, fedt match ikke?

”Det har været fantastisk at gå på Riverdale. Jeg har sagt det før, men det giver en muligheden for at være sig selv. Du skal bare tro på det, og før du ved det, kan hele dit liv vende til det positive. Det prøvede jeg, og jeg ved, at flere her i blandt os, har gennemgået det samme. Det er utroligt, hvordan én person kan komme og ændre os alle.” Harrys ord gav mig en god fornemmelse i maven. Pga. hans plads som tidligere kaptajn, var han blevet bedt om at holde tale, hvilket han så fint var i gang med. ”Faktisk er hele skoleåret utroligt. Så meget er sket. Vi vandt finalen, og nu skal vi alle sige farvel til hinanden, for at komme videre med livet. Jeg ved, det er de færreste af os, der er klar. Men ved I hvad? Bare vi holder sammen, tænker på hinanden, tror på os selv – så skal det hele nok gå.” Harry fik en masse klap fra forældre og elever rundt om i salen, og jeg kunne mærke på ham, at han var stolt. Han var glad, og tilfreds med hvad han havde præsteret her på skolen. Nu var spørgsmålet bare, om det hele var nok.

”Faith Anderson, Sports and Gymnastics.” Lærerne og skolens rektor begyndte at dele diplomerne ud. Vi var samlet på scenen, og det var nu vi fandt ud af, om vi var kommet ind eller ej. Jeg kunne ikke klare, at så få elever var før mig. Før jeg vidste af det, var vi allerede ved Lulu. ”Lucy Carson, Sports and Gymnastics.” Det overraskede mig ikke, at både Lulu og Heather havde søgt ind der. Og selvfølgelig kom de ind.

”Valerie Carter-” det var som om de holdt en gigantisk pause, før de snakke videre. Hele verdenen stoppede omkring mig, og jeg var bange for, at det ville gå galt. Ikke mange kom ind på psykologstudiet, og de var sikkert heller ikke interesseret i mig. ” Regent's School of Psychotherapy & Psychology.” Salen jublede og jeg så mine forældre rejse dig fra deres stole. Jeg havde gjort det, jeg havde fandme gjort det. Med et smil gik jeg op og fik mit afgangsbevis, uden rigtigt at kunne fatte, hvad der lige var sket. Wow. Jeg var mundlam.

De gik videre med navnene, mens jeg blot ventede på de ville komme til S.

”Celeste James, Royal College of Art.”

”Niall Horan, Westminster College, Kokkeuddannelsen.”

”Liam Payne, London College of Business.”

Og nu kom det, jeg havde ventet på. Edward og Harry. Der var omkring fem elever allerede, der ikke var kommet ind på deres uddannelse. Blandt andet Dan og Zayn. Nu var spørgsmålet bare om tvillingerne ville. Da Millicent, endnu en cheerleader, havde fået sit afgangsbevis, var det nu Edward. ”Edward Styles. Tillykke du bestod,” blev der sagt og jeg kunne se alt livet blive suget ud af Edward på blot et sekund. Han skulle ikke til USA, han skulle blive i Riverdale. Han skulle bare blive herhjemme og lave ingen ting. Men i det mindste havde han bestået, hvilket også var det han holdt fast i, da han modtog afgangsbeviset. Han havde nok ikke regnet med at bestå for blot nogle måneder siden.

”Harry Styles-” igen var det som om salen blev helt stille. Det var som om jeg fandt Harrys øjne, og at det blot var vores blikke, der mødte hinanden i nogle få sekunder. Indtil rektoren råbte ud over hele salen. ”London College of Music!”

Jeg jublede indvendigt, men ville ikke gøre det for stort, og smilede derfor kun. Vi havde begge gjort det! Harry og jeg skulle til London. Han skulle ud af Riverdale! Det var noget, han i den grad havde ventet på. Og jeg var så glad for, jeg kunne dele det med ham.

”Vi gjorde det, Harry! Vi gjorde det!” Jeg smilede over hele ansigtet, da jeg senere kunne give ham det største kram.

Han grinede af mit overgearede humør og smilede stort. Han lod forsigtigt en lok af mit hår glide bag mit ører. ”Du bliver den bedste psykolog.” Han kyssede mig, og pga. af min store glæde, kunne jeg give alt til kysset. Jeg mærkede vores læber mod hinanden, og aldrig havde jeg haft det bedre. Jeg stod midt i en kæmpe hal og kyssede med min kæreste, men jeg var ligeglad, hvad folk ville tænke. Jeg elskede Harry, og han elskede mig. Han smilede forsigtigt i kysset, da han trak mig tættere mod mig, og mine hænder nåede op til hans hår.

Men så blev vi også stoppet. ”Nu ikke så meget her vel,” grinede Niall, da han krammede både Harry og jeg. ”Tillykke med jeres studier.” Han gav os kæmpe smil, og jeg vidste, at han selv var så stolt over at være kommet ind på kokkeuddannelsen. Jeg vidste ikke, at han ville ende med at lave noget med mad, men alle mennesker overrasker vel på et eller andet tidspunkt.

”Jeg kommer til at savne dig, Niall,” sagde jeg langsomt, som det gik op for mig, at jeg var i gang med at sige farvel.

Han trak mig ind i et kram, ”vi har stadig en sommer forude, heldigvis. Bare lov mig du ikke bruger al din tid med Hr. Krøltop her,” grinede han og vi kiggede begge på Harry, der også havde slået en latter op.

”Måske skulle du tænke over dit forhold med Freya, før du siger det til Ree.” Harry tog fat i mit håndled og trak mig ind til sig, mens Niall smilede stort. Han elskede Freya, det kunne alle se.

”Hey, psykolog? Det er da meget flot klaret.” Jeg blev overrasket, da Heather og Lulu stod foran mig. Ville de nu også bruge vores sidste dag på at disse mig? Heldigvis vidste jeg, at Harry denne gang ville stoppe dem, før de gik for langt. ”Jeg ved, at jeg ikke har været alt for sød over for dig, men tillykke med uddannelsen.” Hun gav mig hånden og et smil. Wow. Alle overraskede mig virkelig denne dag, og især da Lulu ønskede både Harry og jeg tillykke, var det helt mærkeligt. ”Har I set Edward?” spurgte Heather, hvilket fik Harry til at blive opmærksom.

”Nej, men du burde ikke snakke til ham, Heather.”

”Jeg ville bare sige til-”

Harry rystede på hovedet, ”jeg ved godt, du vil ham alt godt, men han har det svært lige nu. Jeg håber du forstår.” Hun nikkede og forsvandt fra os. Jeg kunne mærke en masse kilo blive fjernet fra Harrys skuldre, da det nok var noget af det sværeste, han havde bedt Heather om. Og det faktum, at hun havde adlydt, var endnu vildere.

”Nu hun nævnte Edward. Jeg vil gerne finde ham.” Jeg nikkede, og fulgte efter Harry, for at finde tvillingebroren.

Efter minutter med at lede inden for, fik jeg den idé, at han kunne have været gået udenfor. Og ganske rigtigt, han sad på en bænk uden for skolen, og stirrede blankt ud i luften. ”Edward!” råbte Harry efter ham, så han kiggede op.

Vi kom hen til ham og han sukkede højlydt, så vi hørte det. ”Lad mig være i fred.” Harry skulle til at sige ham imod, men nåede det ikke. ”I er begge kommet ind på jeres uddannelser, og så skal jeg blive tilbage i Riverdale.” Han kiggede væk fra os og ned i jorden. ”Mary vil ikke engang give Gwenn bolden. Hun vil ikke have, at jeg giver hende en interesse for fodbold. Kunne det blive værre?!”

Jeg anede ikke hvilken bold, han snakkede om, før han kastede en skumbold hen til mig. Af ren og skær irritation så han ud til bare at ville af med den. Dette var hans tegn på, at han gav op. Han gad ikke kæmpe for Gwenn mere, og det kunne jeg ikke lade ske.

”Det er jeg virkelig ked af, Edward.” Jeg prøvede at tænke over noget, der kunne hjælpe ham, og fik en idé. Min far havde sagt hvor tilfreds han var med Edwards arbejde. ”Jeg er sikker på, at min far gerne vil have dig til at arbejde fuldtid hos hans værksted, hvis du er interesseret?” Jeg vidste, at Edward især havde taget jobbet for selv at kunne sørge for pengene til Mary, og kunne købe ting til Gwenn. Derfor kunne jeg tilfreds smile, da der stadig var en lille glød tilbage i hans blik, da han kiggede på mig.

Nogle flere sekunder gik, før jeg valgte at give Edward det sidste håb. Jeg skulle jo være psykolog nu. ”Men husk du kan ændre det hele, hvis du selv vil.” Han forstod jeg snakkede om Mary. Edward måtte have såret hende, og det skulle han rette op på. Få hende til at stole på ham igen. ”Bare husk, at tillid tager tid, og nu har du et helt år til at få afleveret bolden til din datter.” Og med det sagt kastede jeg bolden tilbage til Edward. Han skulle ikke give op, blot tro på sig selv, så skulle det hele nok gå.

Mange ting kunne ændre sig på et år. Det havde jeg lært, eftersom jeg efter bare to måneder havde et helt nyt bedre liv, end det jeg kom fra. Tænk hvor meget der så kunne ændre sig på et år? Jeg var i hvert fald sikker på, det ville indeholde en undskyldning, en tilgivelse og et første møde mellem far og datter.

Han skulle bare tro på det. 

 

----

Kan ikke fatte, det her var sidste kapitel på Double Trouble. De er nu færdige på Riverdale High og skal til at studere :( De bliver alle sammen splittet op, og skal starte et helt nyt liv..

Og stakkels Edward :'( Mary lader ham ikke gøre noget med Gwenn endnu :( Tror I han følger Valeries råd og prøver at få en tilgivelse?

Mere om det får I at vide i epilogen! x

 

Epilogen kommer kl. 21:00! 

 

Og wow, er 100 fra 1000 kommentarer, og har lige rundet 400 likes. Kan simpelthen ikke fatte det :o x

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...