Double Trouble ✽ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 jun. 2013
  • Opdateret: 16 aug. 2013
  • Status: Færdig
Tvillingerne Harry og Edward Styles er skolens mest populære fyre, da de er anførere på skolens fodboldhold. Dette finder den uskyldige Valerie Carter ud af, da hun starter på Riverdale High. Hun bliver venner med den upopulære Niall Horan, og har hurtigt lært hele hierarkiet at kende. Men hvad ingen kender til, er hvordan Harry er anderledes i forhold til sin bror. Edward lever livet, mens Harry er træt af, at alle forventer noget specielt af ham. Noget skolehjælp får hurtigt Valerie tættere på Styles-brødrene, og sådan bryder helvede løs. Og hvad sker der, når Niall får muligheden for at blive populær. Tør Valerie at følge med ham, eller fører skæbnen hende helt andre steder hen? Måske vejen til problematisk kærlighed?

704Likes
1040Kommentarer
99225Visninger
AA

27. 25 - ”Jeg var én fejl fra at have bestået.”

Ekstra update! :D Tusind tak for al støtten, virkelig x

2 måneder senere

”Hvordan gik det, fik du købt noget?” spurgte jeg Edward, da han kom ind af døren. Jeg havde hørt døren smække, og så lidt kort efter min bror komme frem. Jeg sad selv på bordet og spiste morgenmad, hvilket han havde sprunget over i dag. Det var nok nerverne, der var for store for ham i dag.

Han nikkede og jeg så posen i hans hånd fra den lokale legetøjsbutik. ”Jeg købte en lille skumbold,” smilede han, og fumlede for at få den op fra posen. Han kastede den til mig, et perfekt kast der viste hans fodboldevner, og jeg kunne studere den i mine hænder. Den var ikke større end syv centimer i diameter – en perfekt størrelse til en toårig pige.

Det glædede mig at Edward de sidste uger virkelig havde prøvet at få kontakt til Gwenn. Han gjorde nærmest alt for at få Marys tillid, så han kunne møde sin datter. Det var stadig en mærkelig tanke, når jeg overvejede at jeg var onkel. Men endnu mere mærkeligt var det, når jeg tænkte Edward var far. Jeg havde vidst det i to måneder, men det var stadig ikke gået op for mig.

Edward satte sig over for mig, og slog op i sin matematikbog. Han var i den grad ikke klar til eksamen om en time. I stedet havde han prøvet at glemme nerverne, ved at gå ud og købe noget til Gwenn. Jeg selv sad roligt og spiste mine cornflakes, da jeg følte jeg havde godt styr på alt det, man nu kunne komme ud for.

Edward havde forklaret mig, at han virkelig ønskede at bestå matematik af flere årsager nu. Ikke bare for at bestå, men fordi Valerie virkelig havde hjulpet ham, så han burde kunne klare det, og så også fordi han følte mig klogere, og var klar til større udfordringer. For en del tid siden havde jeg tænkt: lad ham dumpe, så er jeg den kloge – men nu var der så stor mening i hans ord, at jeg håbede det for ham.

”Føler du så, at du er klar?” spurgte jeg, efter at have vasket min skål op og sat den i opvaskemaskinen. Edward kiggede ikke op fra sin bog, og var fuldkommen fortabt i at læse om algebra. Stakkels knægt …

Efter lidt tid kom et svar dog fra ham, ”jeg føler bare, jeg kunne bruge mere tid. Efter at have fået arbejde, har jeg haft svært ved at nå det,” sukkede han og lukkede bogen i. Han lignede en, der gav op før prøven overhovedet var startet. Han fandt i stedet sin mobil frem, og ville nok tjekke klokken. ”Du kan tage med mig senere på arbejde?” spurgte han og kiggede på mig. Det var en ny side af Edward, der var begyndt at komme frem den sidste stykke til. Han var ved at finde sig selv, og det var jeg så glad for.

”Valerie skal være sammen med sin mor efter eksamen, ellers tak for tilbuddet.” Han nikkede med et smil og gik op på sit værelse. Edward havde fået job hos Valeries far, der havde åbnet sit nye bilværksted. Derfor kørte vi tit derhen sammen, fordi det lå ret tæt på Valeries hus, så jeg kunne smutte derover, mens han gjorde klar til at arbejde.

Valerie og jeg var stadig sammen, hvilket vi havde været i nogle måneder nu. Vi havde været igennem lidt drama, men efter Edward begyndte at ændre sig, var vores forhold meget nemmere, da der ikke pludseligt kom noget i vejen.

”Edward!” råbte jeg, da vi skulle til at tage af sted. Skolen havde en sen eksamen i dag, der først var klokken to. Derfor var der ingen andre end Edward og jeg hjemme.

Han traskede ned af trappen, og havde sin skoletaske hængende på den ene skulder. Det var egentlig mærkeligt at se ham i et par blå bukser, en hvid T-shirt og en skjorte, da man altid havde været vant til at se ham i fodbolduniform. Men fodbolduniverset på Riverdale High var slut for os.

Jeg gav ham et klap på skulderen, inden vi låste døren bag os og sammen tog Edwards bil.

Elever gik nervøse over det hele, og læste i matematik bøger, mens andre blot sad og skrev på deres mobiler. Jeg kiggede rundt på parkeringspladsen og så Niall hånd i hånd med Freya, der også havde Louis med sig. Denne dag måtte være meget speciel for Louis, eftersom han dumpede sine fag sidste år, og blev nødt til at gå om. Celeste og Zayn smilede kærligt til hinanden, mens Zayn bar Celestes taske i hånden og hans egen på ryggen. Det var nærmest som en reunion, når jeg så alle mine gamle fodboldkammerater. Vi havde ikke været i skole den sidste uge, for at læse, så det føltes allerede som længere tid siden, når jeg så dem igen.

Edward kom op på siden af mig, efter at have låst bilen, og jeg kunne mærke hvor nervøs han var. Men nu var vi på skolen, og han blev nødt til at smide det væk fra omverdenen. Selv om jeg kunne mærke det på, stod han selvsikkert med tasken over den ene skulder, mens han studerede sine klassekammerater, som jeg gjorde det.

Vi så derfor begge, da en bil med høj fart kørte ind på parkeringspladsen, og snuppede en parkeringsplads fra en anden elev. Dette havde stået på de sidste to måneder, og jeg vidste, at det ville være Lulu og Dan, der trådte ud. Og ganske rigtigt, hånd i hånd overflirtede de med hinanden, da de gik ind mod skolen. Og jeg så hvorfor, da Liam nogle meter fra os stod og stå på. Både Edward og jeg kiggede over mod ham, da han rystede på hovedet, og gik forbi Erica, der prøvede at snakke til ham. Liam var stadig ikke kommet over Lulu, og efter der var gået så lang tid, vidste jeg ikke om han nogen sinde gjorde det.

”Gæt hvem?” hørte jeg pludselig en sige, da det blev sort for mine øjne. Selvfølgelig var det Valerie, det kunne jeg straks høre på hendes stemme. Men som altid spillede jeg med, at jeg ikke anede hvem det var, når vi gjorde dette med hinanden.

”Er det julemanden?” spurgte jeg undrende og smilede for mig selv, da jeg igen kunne se. Jeg vendte mig automatisk om og smilede stort over at se min kæreste foran mig. Hun havde sit hår sat op i en lav hestehale, hvide bukser og en blå trøje. Hun var med tiden begyndt at acceptere skolens farver, men det overraskede mig alligevel at se hende iklædt noget, der mindede om skolens fodboldkampe.

”Du så dum, Harry,” grinede hun og slog armene omkring mig. Vi havde ikke set hinanden i to dage, så det var dejligt endelig at have hende i mine arme igen. ”Jeg er glad for jeg valgte den rigtige tvilling, er I godt klar over hvor ens I ser ud?” spurgte Valerie, og tilføjede nu Edward i samtalen. Jeg kunne se han sukkede lettet op, da hans tanker nu kunne komme på noget andet end den prøve.

Edward trak på skuldrene, ”jeg er bare glad for jeg undgik det der skuespil,” pointerede han og signalerede mit gæt af Valerie. Vi grinede begge af ham og han rullede med øjnene. ”Kærester,” sukkede han og rystede på hovedet. Jeg var egentlig stolt over, hvor godt Edward var kommet ud af hans brud med Heather. Han tog det slet ikke så tungt. Men eftersom halvdelen af de cheerleader-fodboldspillere forhold der var, var falske, forstod jeg ham nu godt. Lulu og Dan gik kun rundt og kyssede på hinanden, fordi de godt kunne lide det, og fordi Lulu elskede at pine Liam. Niall og Freya havde alle indset var så forelskede som man kunne være. Og Zayn og Celeste tænkte jeg også positivt om.

”Er du klar til prøven, Ed?” spurgte Valerie, mens hun tog min hånd og gav den et klem. Vi studerede ham begge, som han kiggede væk uden svar. ”Come on, du skal nok klare den,” sagde hun støttende og gav ham en venlig knytnæve på skulderen. Edward smilede forsigtigt idét klokken ringede. Det var nu eller aldrig.

Jeg afsluttede min prøve som en af de første, og kiggede rundt i lokalet. Kun Valerie havde forladt lokalet indtil videre, og ellers sad alle andre og knoklede. Jeg så alle mine venner og bekendte, og følte mig ikke klar til at forlade dette sted om lidt. Riverdale High havde været et sted hvor jeg havde fundet kærlighed, blevet ældre, fundet mig selv og overvundet min frygt for min far. Alle de venner jeg havde lært at kende her, ville snart ryge ud af mit liv. Jeg ville ikke have tid til at holde kontakten med dem alle, når jeg forhåbentlig skulle til London. Jeg havde fundet skolen, jeg ønskede at studere musik på – nu var spørgsmålet så bare om jeg kom ind. Alle havde efterhånden søgt ind på deres studier, men ingen havde endnu fået svar.

Der var kun fem minutter tilbage af prøven, og selv om jeg havde været færdig i længere tid, havde jeg besluttet at blive i klasseværelset. Det trak ikke ned, så hvorfor ikke blive og støtte Edward. Jeg sad skråt bag ham, og kunne se hvor hårdt han knoklede med at regne og få det skrevet ordentligt ned. Mit blik faldt også på læren, der kiggede skiftevis på sit uret og de fire elever, inklusivt mig, der stadig var tilbage. Jeg vidste ikke om han havde forstået, hvorfor jeg stadig var her, for han vidste, jeg var en af de bedste i klassen. Men indtil de sidste fem minutter gik, forlod jeg ikke stedet. Og da han forklarede eleverne tiden var slut, kunne jeg se Edward rejse sig på sin plads. Det samme gjorde jeg og vi lagde vores opgaver oven på hinanden. ”Er du okay?” spurgte jeg, da vi kom ud af døren og kunne føle friheden.

Han rystede opgivende på hovedet, ”jeg manglede nogle få stykker, og tror ikke noget af det er rigtigt.” Han satte sig ned i sofaen, og så stille som eleverne fandt frem til venteværelset, blev hans ansigtsudtryk mere og mere selvsikkert. Det hjalp nok ikke, at snakke om det nu. I stedet fandt jeg Valerie, der sad og læste i sin bog i hjørnet. Det var nu planen at alle elever skulle vente på skolen, indtil karaktererne var fundet, og kunne gives til os.

”Tror du han klarer den?” spurgte hun mig og jeg nikkede.

”Det kan godt være, han ikke tror på sig selv, men jeg tror på ham. Han har gjort så meget godt de sidste måneder, han fortjener det her.” Hun svarede mig ikke, men lod sine læber møde mine. Jeg smilede mens vi kyssede, og nød hvert sekund af det. Snart ville hun være væk fra mig, studere til psykolog, og det ville være svært for os at få tid til hinanden. Vi fik ikke mange af disse episoder mere, og det følte jeg også, at hun kunne mærke. Hendes øjne sukkede nemlig, da jeg mødte dem. Hendes smukke øjne, jeg havde forelsket mig i, sammen med så meget andet.

”Du er en god bror, Harry.” Hun gav min hånd et klem, og jeg aede blidt hendes kind, der igen fik hende til at smile.

Først blev Heather kaldt ind, så Trish og Lulu, indtil det blev Valeries tur. Jeg havde ikke lyst til at give slip på hendes hånd, for så snart karakteren var givet, blev man vist udenfor. Hun gav mig et lille smil, inden hun gik ind for at få den karakter, der sikkert var den højeste. Matematik var Valeries bedste fag, så det ville ikke overraske mig.

Elever blev kaldt ind en efter en, og Edward og jeg kunne vente længe, før det endelig blev Edwards tur. Han sukkede højlydt og forlod mig. Jeg fik øje på Freya og Louis i den anden ende af rummet, der sad og snakkede. Det var S nu, lige om lidt ville det blive T.

”Harry Styles,” blev der sagt, og jeg mærkede nervøsiteten stige. Dette kunne afgøre min fremtid. Enten var det godt nok til at give mig en chance, for at komme ind på skolen, ellers kunne jeg allerede vide mine chancer var lig 0. Jeg håbede inderligt på det første.

”Harry!” Valerie løb hen mod mig, da jeg kom ud, og jeg krammede hende med det samme. Vi havde det samme store smil om læberne, og jeg vidste, hun havde fået samme karakter som mig. Jeg kyssede hende på panden, og vi udvekslede karakterer. Og ganske rigtigt, så havde vi begge fået den højeste, hende med en fejl, jeg med tre. Men selv om jeg ønskede at stå og nyde øjeblikket, sørgede jeg for at finde Edward. Han sad på en bænk og kastede sten ned i jorden. Det så ikke godt ud, og jeg ønskede næsten ikke at få svaret at vide.

Jeg spurgte ikke engang, for han fortalte mig det selv, da jeg nåede over til ham. ”Jeg var én fejl fra at have bestået.” Han slog ud med armene. ”En fejl, Harry! Ved du hvor irriterende den følelse er?!” Han smed en af de store sten hen af cementen og sukkede opgivende. ”Nu er der jo bare ingen ting, der gider lykkes for mig.” Han sukkede og begravede sit hoved i sine hænder.

”Edward, måske bestod du ikke mate-” Han lod sit blik stirre på mig, og jeg stoppede op midt i min sætning. ”Måske bestod du ikke, men tænk på det vi skal nu. Du skal møde Mary og give hende bolden, så Gwenn kan lege med den.” Jeg prøvede at smile, men hørte blot endnu et suk. ”Kom, lad os gå.” Jeg rejste mig fra bænken, og han fulgte heldigvis efter mig. Det kunne godt være, at han ikke havde bestået matematik, me forhåbentligt ville Mary give bolden videre til Gwenn. Det var i hvert fald Edwards håb, da vi kørte ud mod centeret, hvor de skulle møde hinanden på den sædvanlige bænk. Bare Edward nu fik det ønske opfyldt. 

 

----

Så mødte I den nye Edward, hvad tænker I om ham? :)

Jeg kan virkelig ikke fatte, at de er ved at blive færdig på Riverdale :( Skrev selv epilogen i dag - der er ikke mere Double Trouble til mig... Det er en virkelig mærkelig følelse :(

Men hvad der gør det hele bedre, er jer! I kommenterer de sødeste ting, og støtter op på denne movella på alle mulige måder :D Har næsten 1000 kommentarer, næsten 400 likes og så er historien på 10 lister, det er jo vildt?! :D Tusind tak virkelig x

Et kapitel og epilogen tilbage :'(

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...