Double Trouble ✽ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 jun. 2013
  • Opdateret: 16 aug. 2013
  • Status: Færdig
Tvillingerne Harry og Edward Styles er skolens mest populære fyre, da de er anførere på skolens fodboldhold. Dette finder den uskyldige Valerie Carter ud af, da hun starter på Riverdale High. Hun bliver venner med den upopulære Niall Horan, og har hurtigt lært hele hierarkiet at kende. Men hvad ingen kender til, er hvordan Harry er anderledes i forhold til sin bror. Edward lever livet, mens Harry er træt af, at alle forventer noget specielt af ham. Noget skolehjælp får hurtigt Valerie tættere på Styles-brødrene, og sådan bryder helvede løs. Og hvad sker der, når Niall får muligheden for at blive populær. Tør Valerie at følge med ham, eller fører skæbnen hende helt andre steder hen? Måske vejen til problematisk kærlighed?

705Likes
1040Kommentarer
100304Visninger
AA

25. 23 - ”Det er okay, Ree. Jeg skal nok være ved din side."


PART 2

Blæsten gjorde mig kold, og jeg frøs. Det var mørkt med kun lygtepælene der lyste dele af vejen op. Hvis jeg ikke gik hånd i hånd med Harry, var jeg taget hjem for længst, for at lægge mig til rette i min bløde seng. Varmen manglede jeg i hvert fald. Harry måtte læse mine tanker, da han blidt aede mig op og ned af armen, for at få varmen til at vende tilbage til min krop. Jeg gav ham et forsigtigt smil, og nød at gå alene med ham. Efter misforståelsen med alt Steph-dramaet, kunne jeg endelig slappe af. Jeg vidste, at Harry kunne lide mig, og ikke nogle andre.

Vi stoppede pludselig op, og jeg undrede mig over hvor vi var. Det var en del af Riverdale, jeg aldrig havde været før, og vejen var øde, mørk og uhyggelig. ”Hvor er vi?” spurgte jeg forvirret og lod mit blik finde Harrys for tryghed. Heldigvis smilede hans øjne til mig, så det ikke kun var sorg i hans ansigt. Jo tættere vi var kommet på dette sted, jo mere var hans smil falmet. Så lige nu var det kun hans øjne, der gjorde, at jeg følte mig varm.

Da han åbnede en sort låge, der gav en knirkende lyd fra sig, gik det op for mig. Dette kunne kun være en kirkegård. Men hvad lavede vi dog her? ”Niall fortalte mig, at for at vinde dig tilbage, skulle jeg vise dig noget helt specielt, og-”

”Harry, du behøver ikke.”

Han rystede på hovedet. Jeg kunne se dette var svært for ham, og hvis han ikke var klar, ville jeg ikke presse ham. Han havde jo allerede fået mig tilbage, ingen grund til at gøre det værre. ”Jeg vil gerne, Ree.” Han gav min hånd et venligt klem, da han trak mig helt ind til sig. Jeg mærkede pludselig en større varme, og nød at Harry havde sin arm omkring mig, mens vi gik op af de mørke stier. Stenene skar under mine fødder, da mine sko var efterladt på skolen. Jeg kunne klage over det hvert sekund, men lod det være for Harrys skyld. Han havde nok tanker i hovedet allerede.

De mange gravsten gjorde mig så ked af det indvendigt. Så mange folk havde mistet deres nærmeste, og når det en dag blev min tur, tror jeg ikke, at jeg ville klare det. Mine forældre betød så meget for mig. Og personen, hvis gravsten vi stoppede foran, måtte betyde ligeså meget for Harry. Et stort suk undslap hans læber, og hans øjne havde nu også fået suget alt sin glød ud af sig.

Naomi Christie Styles, Vil i fred vores dejligste datter og søster.

Der kom ingen ord fra Harry, og da jeg kiggede på hans ansigt, så jeg tårerne trille ned af hans kinder. Blikket var ude i stand til at rykke, som han studerede gravstedet. Det havde ingen blomster, ingen dekorationer, kun nogle sten samt selve gravstenen. Og selv den var så gammel, at skriften ikke lyste som den havde gjort i starten. Jeg kiggede også selv lidt nærmere på skriften, og først dér så jeg, hvad det hele handlede om.

4-7-1999

Hun var dødfødt. Den stakkels pige, som måtte være i Harrys søster, havde aldrig prøvet at trække vejret på denne jord. Hun havde aldrig set, hvilke skønne farver den indeholdt. Og hun havde aldrig fået lov til at møde sin fantastiske storebror. ”Mine forældre blev gravide efter Edward og jeg, men da min mor skulle føde, var hun død ved fødslen.” Ordene kom lige så stille ud af Harry, og hele hans krop rystede imens. Støttende gjorde jeg alt for at give Harry et godt kram. Jeg lod mine arme glide rundt om hans talje og lod mit hoved hvile på hans skulder. Hans krop begyndte ligeså stille og slappe af, mens vores fingre flettede sig ind i hinanden. ”Efter Naomi var dødfødt, havde min mor en depression. Hun blev fyret fra arbejde, og kunne ikke klare at se på mig eller Edward. Det var som om hendes sjæl havde forladt hende og efterladt en krop uden nogen følelser i sig. Selv min far kunne ikke klare at se hende sådan. Men efter et år blev det bedre. Min far brugte det år med Edward og jeg, derfra kommer vores fodboldinteresse.” Harry åbnede mere op end jeg nogen sinde havde troet. Hans livshistorie rørte mig, og jeg mærkede en medfølende tårer glide ned af min kind. Harry var så stærk i dag, og så var han vokset op uden sin mor ved sin side i et helt år. Det ville jeg aldrig havde troet om ham. ”Heldigvis kom min mor over det, og de fik Gemma. Det blev dog ikke bedre, da de nogle år efter fandt ud af hun havde ADHD …” Han stoppede med at snakke, og gennemtænkte nok det faktum, at han ikke vidste, hvordan han skulle forklare ADHD. Det var de færreste, der kendte til det.

Uden han sagde mere, lod jeg min frie hånd glide hen af hans våde kind. Først nu lod han sit blik vige væk fra gravstenen, og de tårefyldte øjne kiggede nu ind i mine. ”Du behøver ikke fortælle mere, jeg forstår det hele.” Jeg smilede, ikke noget glad smil, men så han kunne føle noget glæde i sine negative tanker. ”Dine forældre elsker ikke Gemma som meget som de burde, fordi hun har ADHD. Derfor gør du alt hvad du kan, så hun føler sig elsket. Det er smukt af dig, Harry.” Den lige nu ødelagte dreng foran mig brød sammen, og trak mig ind til sig. Han krammede hårdt, og lagde sit hoved på min skulder, mens jeg gjorde det samme. Blidt holdt han rundt om min talje, mens jeg lod mine hænder glide op og ned af hans ryg, så han kunne føle min støtte. Han havde været igennem så meget, og jeg kunne ikke klare at se ham sådan her. Hvordan gik han og holdt alt dette inde? Det måtte være forfærdeligt.

”Min kusine Abby har også ADHD. Hun skulle møde Gemma.” Jeg hviskede ind i hans øre, og da han trak sig ud af krammet, så jeg endelig et smil på hans skønne læber. Han nikkede lettet, og før jeg vidste af det, havde han kysset mig. Han gjorde efter lidt tid kysset dybere og krammede mig en smule mere, mens mine hænder fandt vejen til hans hår. Det var automatisk for mig at gøre det, og jeg glædede mig over, jeg endelig følte mig så glad sammen med en dreng. Selv om jeg ikke havde prøvet det før, var Harry så perfekt som han kunne blive for mig lige nu. Jeg trækkede mig blidt væk, for at kunne se ind i de grønne øjne, jeg var forelsket i. Og denne gang smilede de til mig. Han havde fundet sin glæde frem og den fyldte ham igen. Han gav mig et kys på panden, inden vores hænder fandt hinandens og vi gik væk fra kirkegården.

***

Det viste sig, at mit hus ikke var særlig langt væk fra kirkegården. Så snart Harry havde vist mig ind til en bydel jeg kendte, havde jeg foreslået vi tog jeg hjem til mig. Harry var stadig skrøbelig, og jeg kunne ikke bare efterlade ham derhjemme. Hans forældre ville stille for mange spørgsmål, og det ønskede jeg ikke, han skulle udsættes for. Ikke nu. Og da han blidt nikkede, havde vi gået den korte strækning til min vej, hvor huset lå nogen lunde i midten.

Døren blev låst op, og da jeg kiggede op på det store ur ved trappen, mærkede jeg for alvor, hvor træt jeg var. Klokken var over elleve, og jeg kunne godt mærke på Harry han også var træt. Var det for mærkeligt at spørge om han ville overnatte her? Jeg ønskede stadig at være ved hans side, indtil han følte sig bedre. Men var det et for stort skridt? Jeg rystede på hovedet af mig selv, da vi var kærester. Derfor gjorde jeg det lidt indirekte og trak ham med om på mit værelse, hvor jeg fandt en ekstra pude og dyne, som jeg straks lagde på sengen. Et smil bredte sig på hans læber, og da jeg gik forbi ham, for at gå ud på toilettet tog han fat i mig, for blidt at kysse min kind. ”Tak Ree,” smilede han og gav mig sommerfugle i maven endnu en gang. Hvordan gjorde han?

”Jeg regnede med, du trængte til bare at sove.”

Han overraskede mig med sit svar, ”jeg synes faktisk vi skal se en film.” En film? Han ville se film nu? Var den dreng aldrig træt, eller? Idét jeg skulle til at sige ham imod, havde han allerede fundet frem til filmene på min reol. ”Du må ikke dømme mig, men når jeg har været og besøge Naomi, er der altid en helt speciel film jeg ser.” Han bukkede sig ned, og det var da et held, at jeg havde filmen. Da han vendte sig om og viste A Walk To Remember, var jeg lige ved at rynke brynene af ham. ”Jeg ved godt det er en pigefilm, men når jeg ser den, så husker jeg, at jeg faktisk er heldig. Jeg har mistet Naomi, men jeg har alle de andre vigtigste mennesker omkring mig. Nogle, det ville være endnu hårdere at miste.”

Wow. Jeg anede ikke, hvad jeg skulle svare. Tænk at Harry var så dyb. Jeg smed alle tankerne om at skulle børste tænder væk, og tog i mod filmen, for at sætte den i dvd-afspilleren. Det var længe siden, jeg havde set filmen, men jeg forstod meningen i Harrys ond. Landon mistede Jamie, og det havde Harry endnu ikke prøvet. Han satte sig til rette i sengen, og før jeg vidste af det, lå vi i min seng i vores kjole og jakkesæt, og så en trist kærlighedsfilm.

Vi var nået til den del hvor Jamie fortalte Landon hun var syg. Det skar i hele mit hjerte hver gang filmen nåede til den scene. Hvorfor skulle sådan noget sket for de aller bedste mennesker? Hvorfor skulle det ske for nogen som helst?

”Du er træt.” Harrys øjne mødte mine og jeg rystede på hovedet. Jeg kunne ikke falde i søvn nu, ikke mens Harry var ved min side, lige så opslugt af filmen som mig selv. ”Det er okay, Ree. Jeg skal nok være ved din side,” smilede han og flettede vores fingre. Jeg gav ham et smil tilbage, og blev så irriteret på mig selv, da jeg mærkede mine øjenlåg blive tungere. Det sidste jeg mærkede inden jeg forsvandt væk, var Harry, der placerede vores hænder over hans hjerte. Jeg vidste, at han altid ville passe på mig.

----

Aww Halerie 

Det var så anden del af ballet, hvad synes I? Havde I regnet med Harry havde oplevet det i sin barndom?

Næste kapitel bliver fodboldfinalen, og noget helt specielt vil ske! :D

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...