Double Trouble ✽ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 jun. 2013
  • Opdateret: 16 aug. 2013
  • Status: Færdig
Tvillingerne Harry og Edward Styles er skolens mest populære fyre, da de er anførere på skolens fodboldhold. Dette finder den uskyldige Valerie Carter ud af, da hun starter på Riverdale High. Hun bliver venner med den upopulære Niall Horan, og har hurtigt lært hele hierarkiet at kende. Men hvad ingen kender til, er hvordan Harry er anderledes i forhold til sin bror. Edward lever livet, mens Harry er træt af, at alle forventer noget specielt af ham. Noget skolehjælp får hurtigt Valerie tættere på Styles-brødrene, og sådan bryder helvede løs. Og hvad sker der, når Niall får muligheden for at blive populær. Tør Valerie at følge med ham, eller fører skæbnen hende helt andre steder hen? Måske vejen til problematisk kærlighed?

704Likes
1040Kommentarer
98615Visninger
AA

22. 20 - ”Harry, lad vær med at snakke til mig."

SURPRISE! Ekstra update, fordi I er så fantastiske med jeres søde kommentarer x

Vigtig besked i bunden om en evt. toer :)

Det var en lettelse, da jeg kunne lukke skabet i. Skoledagen var ovre, og jeg havde endelig fri. Der var ikke noget jeg mere ønskede, end bare at komme hjem og slappe af. Der var kun gået to dage af denne uge, og jeg var allerede udmattet. Ikke en særlig god kombination, når der var bal i overmorgen og fodboldkampen fredag. Hvordan ville jeg nogen sinde overleve det?

En sms blev sendt til min mobil, og jeg fumlede for at få den op af tasken. Da jeg så Harrys besked fik jeg en dejlig fornemmelse i maven. Vi havde ingen timer sammen denne uge, og jeg havde ikke rigtigt set noget til ham. Derfor skrev vi en masse sammen, og det var jeg glad for. Fordi vi ikke havde snakket, havde jeg heller ikke fortalt ham om Edwards og min samtale i går. Jeg var stadig virkelig rystet over, hvad Edward havde fortalt mig, og havde overvejet hvor mange der mon kendte til hemmeligheden? I hvert fald havde Edward opført sig som en endnu større idiot i dag, og det havde Harrys også pointeret i nogle af vores samtaler over mobilen. Og da min mobil igen vibrerede, huskede jeg at kigge ned.

 

Hey, låner lige Nialls mobil, min er derhjemme. Men kan du måske passe Gemma nogle timer i dag? Ingen af os er hjemme, og ønsker ikke hun skal være alene :( x - Harry

 

Hallo er du der? x

 

Jeg vidste Gemma betød meget for Harry, og det sikkert irriterede ham ekstremt, at han ikke kunne være hos hende på grund af træning. Og af den grund, plus at jeg godt kunne lide Gemma, svarede jeg ham.

Selvfølgelig. Sørg nu bare for at komme til træning :)

Klokken på mobilen viste at Harry allerede var nogle minutter forsinket, og jeg ønskede ham ikke mere ballade. Så da der ikke kom noget svar, vidste jeg, at han havde fulgt mit råd, og sikkert havde forladt omklædningsrummet med et smil.

Bussen stoppede, og et smil fandt frem til mine læber, da jeg trådte ud. Det her var det første sted, jeg var stået af i Riverdale. Min første samtale med Harry havde været på vej hertil. Jeg kan huske hvor nyt det hele var, og at jeg ikke forstod, at jeg skulle med ind i Harrys hus, før jeg fandt ud af, at Edward var min matematikelev. Vejen lignede selvfølgelig sig selv, og det var det kæmpe hus for enden af vejen, der fangede min opmærksomhed igen. I forhold til de andre huse på vejen virkede det som et slot, og jeg synes altid det var ret vildt, når jeg gik ind i det.

”Gemma, er du hjemme?” råbte jeg ind i huset, og følte mig tryg for ikke at støde ind i nogle forældre, da der ingen biler var på deres parkeringsareal. Jeg hørte nogle skridt fra oven og så den brunhårede pige glide ned af gelænderet til trappen. Det var vildt, det endnu ikke var gået galt, for det så ud til at være noget hun gjorde tit. Jeg havde ikke været sammen med Gemme særlig mange gange, men heldigvis så hun ud til at være glad for min ankomst.

”Hej Valerie!” Jeg mærkede hvor overgearet hun var, og blev straks ført med op på hendes værelse. Det var lyserødt og fyldt med dukker. ”Skal vi lege med dukker?” spurgte hun med et stort smil, så jeg kunne se hendes hvide tænder.

Dukker havde aldrig været mig, og selv om jeg vidste Gemma elskede det, følte jeg, der var noget bedre vi kunne lave. ”Hvad med vi tager i centeret, og så køber vi dig en ny dukke?” spurgte jeg og så hendes øjne lyse op.

”Ja!” gentog hun ti gange lige efter hinanden, og trak mig med nedenunder. Hendes opførsel viste mig, at det ikke så ud til at være noget hun prøvede tit. Jeg fik nærmest ondt af hende, da jeg ikke følte hendes familie tog sig så meget af hende, som hun faktisk behøvede. Jeg havde allerede fra dag et følt, der var noget specielt ved Gemma. Jeg havde straks følt hun mindede mig om min kusine Ally, der var på alder med Gemma. Derfor havde jeg spurgt min mor ind til, hvad Allys ’handicap’ handlede om. Min mor har forklaret mig det, så godt hun nu kunne, og efter vores samtale, tænkte jeg, at Gemme havde det samme. ADHD. Men jeg havde ikke lyst til at spørge Harry om det, hvis nu han blev fornærmet. Derfor havde jeg holdt det for mig selv.

Vi nåede frem til centeret og jeg sørgede for at holde Gemma i hånden, så hun ikke ville fare væk. ”Hvor er der så nogle butikker henne?” spurgte jeg hende, da hun kendte bedre til centeret end jeg, og straks pegede hendes spinkle finger hen mod en legetøjsbutik. ”Så lad os gå derind.”

Vi kom ind og udvalget var ret enormt med alle de forskellige mærker, der var. ”Jeg kan ikke vælge,” hørte jeg Gemmas stemme hviske. Hun virkede helt overvældet. Men jeg forstod hende, for der var dukker med brunt, lyst, rødt og endda grønt og blåt hår. ”Jeg tror jeg vælger den her,” besluttede hun sig til sidst for, og havde en lyshåret barbie-dukke i hånden. Vik fik betalt for dukken, og jeg spurgte hende hvorfor det lige var den, hun havde valgt. ”Den ligner dig, og du er smuk,” forklarede hun med et smil, og jeg blev positivt overrasket over hendes svar. Den havde jeg ikke set komme.

”Tak skal du have, Gem-” Vi var lige kommet ud af butikken, da jeg blev afbrudt i min sætning. Gemma havde ikke opfattet det samme som jeg, og kiggede forvirret rundt. Men henne ved en bænk i det venstre hjørne, så jeg en blond pige sidde og snakke med, var det Edward eller Harry? Det var ikke til at sige, for træningstøjet havde ingen numre. Jeg burde vide nu, hvem der var hvem, men så langt væk som han sad for mig, kunne jeg ikke gennemskue det. Hans ansigtsudtryk var noget man sjældent ville se hos Edward. Det eneste tidspunkt jeg havde set ham sådan var i går. Og som jeg tænkte over vores samtale, gik det op for mig.

”Jeg har en datter på to år.”

Pigen måtte være Mary, og wow hun var køn. Jeg forstod godt at Edward var faldet pladask for hende. Hendes blonde krøller var sat op med det forrest hår bag hovedet, mens hendes grønne øjne kiggede ind i Edwards. De snakkede seriøst om et eller andet, og da Edward fandt nogle penge frem fra sin lomme, kunne jeg godt regne det ud. Han betalte altså penge til Mary, så hun kunne tage sig af deres datter alene. Havde Edward mon nogen sinde set sin datter, eller ønskede Mary ikke det skulle ske? I hvert fald så Mary ikke ud til at have særlig meget interesse i Edward, da hun straks forlod ham på bænken. Jeg valgte, at det nok var tid til at gå, før han fik øje på os. At se mig sammen med hans søster – ikke en god kombination.

Gemma, der stadig ikke havde forstået hvad der skete, var heldigvis klar på at tage hjem.

Vi kom hjem til et stadig tomt hus, men jeg regnede med at Edward og Harry ville være lige på trapperne. Gemma og jeg besluttede at lege med dukker på hendes værelse, og kort efter havde jeg fået placeret fem dukker foran mig. Vi nåede dog ikke at lege, før jeg hørte en meget genkendelig smstone. Harry havde nævnt, at hans mobil lå herhjemme, men hvorfor på Gemmas værelse? Da jeg tog mobilen fra natbordet, fik jeg en idé hvorfor. Han ønskede sikkert ikke, at jeg så den.

Tak for armbåndet, Harry x

Beskeden var for ingen ringere end Steph? Hvorfor havde Harry stadig hendes nummer? Jeg kunne ikke lade vær, og åbnede deres samtale. Søde beskeder var skrevet mellem dem, og Harry lagde slet ikke skjul på nogle kærlige følelser i hans beskeder. Hvad havde han gang i?

Jeg mærke en knude i maven og fik det pludselig dårligt. Irriteret lukkede jeg mobilen, og gav den til Gemma. ”Hvad er der galt?” spurgte hun nervøst, og så da den første tårer trillede ned af min kind. Jeg var knust, irriteret og følte mig svigtet. Hvordan kunne han overhovedet bilde sig ind at spille skuespil over for mig på den måde? Lige som jeg var begyndt at åbne op for mine følelser, skulle han spolere det hele.

”Hvorfor har du Harrys mobil, Gemma?” spurgte jeg, og håbede der var en god forklaring på det her.

Men jeg hørte hende slet ikke færdig, da døren gik op. ”Edward gav mig-”

Hun stoppede selv med at snakke, da Harry åbnede døren og straks viste frygt og underen i hans ansigtsudtryk. ”Hey, hvad er der galt?” spurgte han forsigtigt og kiggede ind i mine øjne. Hvorfor skulle hans øjne også være så fantastiske at kigge ind i? Jeg rejste mig, og prøvede at gå forbi ham. ”Valerie, hvad sker-”

”Harry, lad vær med at snakke til mig,” hviskede jeg og kom forbi ham og ud af værelset.

”Valerie! Forklar mig hvad der sker.” Han nåede at tage fat i mit håndled, før jeg tog det først skridt ned af trappen. Hans hænder fandt frem til min hage og han tvang mine øjne til at kigge på ham. Hans øjne udstrålede en stor underen, og han forstod tydeligvis ikke, hvad der skete. Hvorfor var han så dum? ”Valerie, snak til mig.”

Idét jeg skulle til at få et lille udbrud og fortælle ham, at det burde han selv vide, kom Gemma ud til os. ”I må ikke skændes, ligesom mor og far altid gør.” Hendes stemme var næsten ikke til at høre, men Harry fornemmede hvert et ord og satte sig på hug, for at være i øjenhøjde med hende. ”Jeg kan ikke klare de hele tiden snakker om Naomi, Harry.” Hendes blik kiggede ind i Harrys, og hun følte sig elsket, da han slog armene omkring hende.

Harry viste sig som en god storebror, da han fuldkommen glemte mig, og tænkte på sin lillesøster. ”Shh, Gemma. Husk det snakker vi ikke om, vel?” sagde han og fik et nik fra hende. Jeg blev forvirret og nysgerrig. Hvem var Naomi?

”Gemma, hvorfor er Valerie ked af det?” spurgte Harry og kiggede skiftevis på sin lillesøster og mig. Det skar næsten inden i mig, da hans øjne mødte mine igen. Han var så forvirret og såret, at jeg ikke kunne forklare det med ord.

”Hun læste noget på din mobil og så-”

Hun afbrød sine egne ord, da Harry rejste sig op og tog fat i min hånd. ”Hvad læste du, Valerie?” spurgte han beroligende. Heldigvis var han ikke sur over jeg læste hans sms’er. Men det irriterede mig simpelthen så meget, at han ikke kunne indse, hvad jeg havde set. De havde for fanden skrevet så sent som i går!

”Harry, jeg kan ikke snakke til dig lige nu.” Jeg trak min hånd ud af hans, og i det sekund jeg gjorde det, dræbte hans øjne mig. Den misforståelse over min opførsel, kunne jeg ikke klare at kigge ind i mere. ”Farvel Gemma, tak for i dag.” Og med de ord gik jeg ned af trappen og forlod Harry og Gemma. Så måtte han selv regne dette ud, før han snakkede til mig igen.

Lige inden jeg selv lukkede døren, hørte jeg et højt smæk oppe fra anden etage, og det ville ikke overraske mig, hvis det var Harry. Han havde sikkert regnet ud, at jeg havde set beskederne mellem ham og Steph, og nu vidste han ikke, hvad han skulle gøre.

Da jeg kom hjem efter en gåtur, så min mor straks hvilket rod jeg var. ”Valerie dog, hvad er der sket min skat?” spurgte hun og hev mig ind i et kram. Jeg krammede hende hårdt, da det virkelig var hvad jeg havde brug for lige nu. ”Er det Harry?” spurgte hun, og jeg nikkede ind i hendes bryst. Jeg havde fortalt hende om Harry og jeg, hvilket hun have været så glad for at høre. Men nu virkede hun selvfølgelig irriteret på ham. ”Hvad har han gjort dig?” spurgte hun og aede mig på håret.

Jeg sukkede forsigtigt, ”jeg så på hans mobil, at han skrev med sin ekskæreste, og at han har givet hende et armbånd.” Jeg mærkede tårerne blive kraftigere, og det gjorde ondt over det hele. Jeg havde virkelig ikke troet, at Harry kunne finde på sådan noget, hvorfor?

Min mor følte hvordan jeg havde det og krammede mig ekstra hårdt, selv om det gjorde en smule ondt. ”Hvad siger du til, at du bliver hjemme for skole i morgen, og så holder vi en mor-datter dag her i huset?” Hun gav mig et smil, da jeg gik lidt ud af grebet, for at kunne se hende ind i øjnene.

”Det vil jeg meget gerne,” forklarede jeg hende med et smil og krammede hende endnu engang, før jeg gik op på værelset for at lægge mig i sengen og skrive til Niall.  

 

----

I får dette kapitel, fordi jeg I dag har skrevet og er kommet op på 4 kapitler, yay! Det betyder dog, at jeg selv kun mangler at skrive 4 kapitel :((( Nogle af jer har allerede snakket om en toer, og derfor har jeg overvejet mulighederne, og har fået en idé, der måske godt kan blive til noget :) Dog vil det ikke være som en normal toer - så I kan gætte løs nu :D

 

Men nu til kapitlet! Så fik I endelig sådan halvt mødt Mary. Kan godt fortælle jer, at hun bliver meget vigtig senere :)

Og så fik Edward igen ødelagt Harry og Valeries forhold, stopper han nogen sinde? :( Stakkels Halerie :(

 

OG BTW, hvis nogle skulle undre sig, har I her et billede af Heather og Mary :)

(billederne skal bruges til et nyt projekt senere)

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...