Double Trouble ✽ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 jun. 2013
  • Opdateret: 16 aug. 2013
  • Status: Færdig
Tvillingerne Harry og Edward Styles er skolens mest populære fyre, da de er anførere på skolens fodboldhold. Dette finder den uskyldige Valerie Carter ud af, da hun starter på Riverdale High. Hun bliver venner med den upopulære Niall Horan, og har hurtigt lært hele hierarkiet at kende. Men hvad ingen kender til, er hvordan Harry er anderledes i forhold til sin bror. Edward lever livet, mens Harry er træt af, at alle forventer noget specielt af ham. Noget skolehjælp får hurtigt Valerie tættere på Styles-brødrene, og sådan bryder helvede løs. Og hvad sker der, når Niall får muligheden for at blive populær. Tør Valerie at følge med ham, eller fører skæbnen hende helt andre steder hen? Måske vejen til problematisk kærlighed?

706Likes
1022Kommentarer
104039Visninger
AA

18. 16 - ”Jeg er kommet på fodboldholdet igen."


Jeg kiggede rundt i kantinen, og følte mig helt alene i verden. Niall var ikke kommet fra hans lektion endnu, og jeg anede ikke hvad Harry havde gang i. Det havde gjort meget ondt i fredags, da han havde ignoreret mig. I dag havde jeg derfor givet ham tilbage af samme medicin. Det var svært, men han skulle vide, at han ikke bare sådan kunne bestemme, hvornår vi snakkede sammen og ikke.

Døren til kantinen gik op, og jeg så nogle af cheerleaderne gå mod deres bord inde i midten. Heather og Lulu’s blik  nedstirrede mig nærmest, og jeg undrede mig over, hvad det dog handlede om. Med et suk skulle jeg til at forlade kantinen, da døren igen gik op og jeg så Harry. Sammen med Zayn og Celeste var de også på vej mod de populæres bord, men Celeste stoppede dem begge. Jeg kunne ikke se, hvad de snakkede om, men Celestes ord var henvendt til Harry, mens hun pegede over mod mig. Harry bed sig forsigtigt i læben, og jeg følte vi var de eneste i kantinen, da han kiggede på mig. Hans blik vendte hurtigt tilbage til Celeste igen, og jeg valgte at kigge væk. I stedet drejede jeg forsigtigt med mit armbånd, Harry havde givet mig på min fødselsdag, der i dag var fem dage siden.

Nogle få sekunder gik, før jeg hørte folk begyndte at snakke lavere, så man endda kunne høre kantinedamerne øse maden op til eleverne. For at forstå hvad der skete, bevægede jeg mit blik op, og straks forstod jeg. Harry havde sit blik rettet mod mig, og til min overraskelse satte han sig over for mig ved mit bord. ”Hvad laver du?” spurgte jeg, og følte mig utilpas, da alle eleverne på skolen prøvede at lægge øre til samtalen.

”Jeg vil gerne snakke med dig.” Han smilede sit søde smil til mig, og jeg glemte straks alt om, jeg prøvede at ignorere ham.

Harry kiggede rundt på eleverne omkring os, men de stirrede stadig. Det var først, da jeg hørte en genkendelig stemme råbe ud over kantinen, at blikkene vendte væk fra os. ”Så spis dog bare jeres mad!” Både Harry og jeg kiggede op mod de populæres bord, hvor Edward gav sin bror et støttende forsigtigt smil. Havde Edward lige gjort noget sødt for Harry?

”Hør Valerie, jeg er ked af jeg ignorerede dig.” Mit blik søgte væk fra hans grønne øjne, og jeg fandt bordet mere beroligende. ”Sagen er den, at hvis jeg snakkede til dig, ville jeg ikke kunne holde på en hemmelighed.” Han lod sin hånd tage fat i min over bordet og jeg lavede store øjne af ham. Hvad havde han dog gang i? Skolens elever troede vi var i familie, så dette ville sætte mærkelige tanker i gang. ”Bare rolig.” Først nu kiggede jeg ham ind i øjnene og han gav et sødt smil fra sig, da han læste mine tanker. ”Jeg fortalte cheerleaderne, at vi ikke er i familie.”

”Gjorde du?” spurgte jeg overrasket og skulle lige sørge for, jeg ikke råbte ud over hele kantinen.

Han skulle til at svare mig, da Niall kom frem til bordet og satte sig ved siden af mig. Han var i den grad gået glip af en masse, og nåede heller ikke at se Harrys hånd over min, da han hurtigt fjernede den. ”Hey Ree,” han gav mig et stort smil, og det undrede mig, hvorfor han var så glad og overgearet. Mere end normalt, skal det lige siges. ”Og Harry?” tilføjede han lidt efter, både som en hilsen, men han udtrykte også en underen.

”Hvorfor er du så glad i dag, Niall?” spurgte jeg og grinede kort af ham, da han fandt sin egen madpakke frem, der som altid bestod af to kæmpe burgere.

Han pegede på Harry, men havde sit blik på mig. ”Jeg er kommet på fodboldholdet igen,” sagde han stolt og tog en bid af sin burger. Niall på fodboldholdet? Han kunne da ikke være seriøs? ”Edward ville gerne have mig tilbage.” Harry havde det samme udtryk som mig plantet i ansigtet. Det måtte altså være endnu en snedig plan fra Edwards side.

”Undskyld mig,” hørte jeg Harry mumle, da han rejste sig for at gå op mod de populæres bord, hvor han straks begyndte at udveksle ord med Edward. Harry så vred ud. Alle hans ansigtstræk udtrykte vrede, da Edward så ud til at forklare situationen til ham. Edward havde endelig gjort en sød ting for Harry før, men den så Harry ikke ud til at huske, da han surmulede af sin bror.

Min matematiktime var aflyst, og det gav mig en mulighed for at lave hvad jeg ville de næste to timer. Bussen kom ikke før kl. 16:00, så jeg blev nødt til at blive på skolen. Jeg vidste, at Harry trænede, så jeg valgte at tage ned til fodboldbanen. I dag kunne jeg så også se Niall i aktion. Gad vide om han overhovedet kunne finde ud af fodbold? Mit spørgsmål blev besvaret, da Niall på 9/10 forsøg ikke kunne gribe bolden. Dette gjorde mig blot endnu mere nysgerrig. Hvorfor havde Edward fået Niall på holdet, når man var så dårlig? Undskyld Niall, men hold dig til at spise.

Harry lagde også mærke til det, og han gav Edward et skub i siden, da Edward med vilje ignorerede ham. Jeg måtte indrømme at deres forhold var det mest specielle, jeg nogen sinde havde set. ”Svar mig nu, Edward!” Kunne jeg høre Harry råbe efter ham, og det skabte stor interesse fra cheerleaderne side, da de samlede sig rundt om Edward og Harry. Jeg stod selv lidt derfra, men ønskede ikke at gå tættere på, da jeg godt kunne høre det hele.

”Harry, er det ikke lige meget?”

”Nej!” Nu har jeg gjort så meget for dig, så kan du godt give mig en forklaring.”

Edward rullede med øjnene og så kun ud til at elske, at alle så ham vinde over sin bror. Sådan så det i hvert fald ud, indtil Harry overraskede mig i sine ord. ”Så kan alle vel lige så godt vide, at grunden til dig og Heather slog op, er på grund af hun er gravid?!”

Jeg havde aldrig oplevet Harry sådan før, og han var nok også overrasket over sin egen opførsel. Der måtte virkelig ske meget i hans liv lige nu, der påvirkede ham til at sige sådan noget. Jeg hørte cheerleaderne gispe, og Heather var ved at miste mælet, da hun med tårer i øjne, kiggede på Edward. ”Din idiot!” råbte hun mod ham og stormede væk fra plænen. Også Edward var sur, skide sur, og han nedstirrede Harry, før han lavede nogle opgivende bevægelser med armene og skred fra banen. Til sidst stod Harry alene tilbage, og jeg kunne se hvordan han frustreret kastede sin fodboldhjelm i græsset og satte sig ned.

Han vidste godt, at det han havde gjort var forkert, og han skulle ikke regne med at få min forståelse. Han var gået for langt i den her situation. Jeg så han hev noget af græsset op, og smed det væk så vinden bar det hen langs banen. Hans ben var let løftet fra græsset, og formede en trekant. Han så helt opgivende ud, og jeg kunne ikke lide at se ham sådan. Men hans blik var endnu værre. De grønne øjne fik øje på mig, som jeg stod med krydsede armen og skuffet kiggede på ham. Harry håbede nok, at jeg var gået over for at støtte ham, men i stedet drejede jeg om på hælen, for også at forlade ham. Jeg vidste, at der var en forklaring for hans opførsel, men han skulle ikke tro, at det han havde gjort var okay. Ville han have min forståelse, måtte han forklare sig.

”Valerie!” Han råbte efter mig, og før jeg vidste af det, stod han foran mig. De grønne øjne var endnu slemmere at kigge ind i, da han prøvede at få et smil frem på mine læber.

”Harry, det var ikke okay, det du gjorde derude.” Jeg ønskede ikke, at han skulle få det forkerte indtryk af mit humør, så gjorde det klart for ham med det samme. ”Jeg vil gerne høre din side af sagen, men ikke her, ikke nu.” Harry rynkede brynene og hans skuldre hang nede, og jeg mærkede hvordan han følte alt var håbløst. ”Hvis du vil snakke om det, så kan du møde mig ved broen i aften kl. 7.”

Jeg gik forbi ham, og hørte ham råbe efter mig. ”Men, Valerie jeg skal-” Jeg hørte ham ikke færdig, og skyndte mig ud på parkeringspladsen, og gik hurtigt ind i bussen, der holdt og ventede.

Min mor var igen den eneste, der var hjemme, da jeg åbnede døren. Denne gang så jeg dog positivt på det, da min far i går havde fået en aftale i hus. Nogle få veje herfra kunne han om nogle uger åbne sit helt eget bilværksted her i Riverdale. Mine forældre havde været så glade, da de havde fortalt mig det på min fødselsdag, og jeg var selv blevet så glad på deres vegne. Nu skulle det hele nok lykkedes, mens vi boede her i Riverdale. Forhåbentlig betød det vi ikke skulle flytte lige med det samme. Jeg var lige ved at lære byen at kende, og med de venner jeg havde fået, kunne jeg ikke forlade det nu. Jeg havde også en indre drøm om at se alle problemerne blive løst, før jeg tog herfra.

”Valerie!” Min mor kaldte mig ned fra værelset lidt i syv. Jeg havde fået hende til at køre mig til broen, og hun var altså klar til at gøre det nu. Jeg havde bedt hende om kun at køre mig derhen, da Harry ville køre mig hjem bagefter. Det plejede han ikke at have noget problem i. Jeg tjekkede lige min mobil på natbordet, og så batteriet var fladt. Jeg sukkede, da jeg altså ikke havde mulighed for at blive kontaktet. Heldigvis plejede Harry ikke at komme for sent, så det skulle ikke være et problem.

Desværre blev alle mine planer ændret, da jeg stod ved broen. Klokken var kvart over syv, og Harry var ikke dukket op. Det ærgrede mig, da jeg faktisk havde glædet mig til at høre hans problemer, så jeg forhåbentlig kunne hjælpe ham. Det var bare ikke så let, når Harry ikke kom.

Og da klokken viste sig at være halv otte på mit armbåndsur, kunne jeg sukke højlydt. Harry kom ikke. Jeg kunne altså begynde den halvlange vej hjem, igennem den mørke skov, mens jeg tænke over grundene til, han ikke var dukket op. Kunne han ikke lide mig? 

 

----

Årh stakkels Valerie :( Heldigvis ved vi godt, hvorfor Harry ikke dukkede op, da han jo skulle til kamp :(

Hvad tænker I Edwards plan er med Niall? Jeg kan godt fortælle jer, der ligger noget bag det.

Håber I kunne lide kapitlet, selv om det ikke var det bedste i forhold til Halerie :( 

 

OG 600 FAVORITLISTER :O are you trying to kill me?? Er så glad - tusind tak! Kan slet ikke fatte det x

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...