Double Trouble ✽ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 jun. 2013
  • Opdateret: 16 aug. 2013
  • Status: Færdig
Tvillingerne Harry og Edward Styles er skolens mest populære fyre, da de er anførere på skolens fodboldhold. Dette finder den uskyldige Valerie Carter ud af, da hun starter på Riverdale High. Hun bliver venner med den upopulære Niall Horan, og har hurtigt lært hele hierarkiet at kende. Men hvad ingen kender til, er hvordan Harry er anderledes i forhold til sin bror. Edward lever livet, mens Harry er træt af, at alle forventer noget specielt af ham. Noget skolehjælp får hurtigt Valerie tættere på Styles-brødrene, og sådan bryder helvede løs. Og hvad sker der, når Niall får muligheden for at blive populær. Tør Valerie at følge med ham, eller fører skæbnen hende helt andre steder hen? Måske vejen til problematisk kærlighed?

704Likes
1040Kommentarer
98615Visninger
AA

17. 15 - ”Jeg ønsker ikke, hun er alene om aborten.”

Nettet gider ikke samarbejde, og kan slet ikke få uploadetet mit Harry billede :( Men dette er altså Harry's synsvinkel! x

Det var to dagen siden, Ree havde kysset mig ved broen. En masse tanker havde fyldt mit hoved op til episoden. Jeg ønskede virkelig ikke at presse hende, men da hendes læber ramte mine, vidste jeg, at jeg ikke var helt alene om følelserne. Til gengæld vidste jeg også, at Ree tog det stille og roligt med det hele. Og jeg havde ingen planer om at presse hende. Det var en svær situation for mig også. Hele mit ry stod på spil, og lige nu var det sådan, at Ree var min kusine. Hvorfor bliver jeg ved med at kalde hende Ree? Stop det, Harry.

Morgenbordet var allerede dækket med en masse brød, da jeg kom ned. Selv min far sad og spiste, mens han diskuterede fodbold med Edward. Og det var der jeg lagde mærke til, at Edward havde en ny fodboldbluse på, der stadig ikke havde fået klippet mærket af. ”Harry!” Min far viste stor interesse i min ankomst og gav mig straks en blød pakke. Hvad handlede det her om?

Med et undrende ansigtsudtryk, fik jeg åbnet pakken og fandt en identisk trøje til Edwards. På ryggen stod der mit sædvanlige nummer og mit efternavn, som om trøjen var min, og at jeg spillede for holdet, trøjen tilhørte. Men ikke nok med det, lå der også en billet til en fodboldkamp. ”Wow,” mumlede jeg, da jeg læste de to fodboldholds navne. Det var nogle af de største fra USA.

Min far gav mig et smil. ”Det er ikke tit, at de spiller her i England, men de flyver begge hold hertil for at lave en kamp for at indsamle penge.” Jeg kiggede på billettens dato og tidspunkt, mens min far og Edward snakkede videre om, hvor spændende det var. Bare jeg havde den samme gejst om det hele, men nej. Især ikke da jeg så, at kampen allerede var på mandag, og i dag var det fredag.

Nogle minutter var hurtigt gået, og vores far forlod bordet for at sove videre. Min mor kørte Gemma i skole, og derfor var det altså kun Edward og jeg tilbage ved bordet. Han kiggede på mig med et irriteret blik, og jeg følte ikke det her ville ende godt, når han åbnede munden. ”Jeg er meget sur på dig, Harry,” hørte jeg ham sige, hvilket fik mig til at stå helt af.

Sur på mig? Hvad havde jeg gjort, der kunne være værre end alt det, han havde gjort mod mig? Jeg kunne ikke komme på noget i hvert fald. ”Sur på mig?”

”Ja.” Edward surmulede og drak lidt af sin appelsinjuice. ”Heather droppede mig i går, og vil du-”

”Vent, hvad? Har Heather og dig slået op?” Den nyhed slog mig ud. Det havde jeg godt nok aldrig tænkt skulle ske. Heather og Edward havde altid været glade for hinanden, og det kunne alle se. Men hvorfor havde Heather dog droppet Edward? Jeg studerede Edwards blik, og kunne se at min bror var såret. Oh god, det her ville ikke blive sjovt, hvis han ikke fandt ud af at redde det. På nogle få sekunder, mens Edward igen drak, kom hele episoden om Mary tilbage til mig. Han så lige så såret ud, og jeg kunne ærlig talt ikke klare at se på. Efter at Mary og ham var gået fra hinanden, havde Edward forandret sig. Jeg havde aldrig snakket med nogle om det, heller ikke Edward, men jeg var sikker på, at Mary var grunden til Edwards opførsel i dag. Før hende havde han været venlig og givet alle et smil. Og i dag hadede jeg at beskrive hans opførsel, og magtede heller ikke at gøre det nu.

Han sukkede, ”vil du høre det værste? Hendes grund var, at jeg kan lide Valerie!” Han lavede nogle fagter med hænderne, der viste hans vrede. ”Helt seriøst, Val-e-rie!”

Egentlig overraskede det mig ikke, men det kunne jeg jo ikke sidde og fortælle ham. ”Hvad vil du gøre ved det?” Jeg havde heller ikke lyst til at fortælle ham Valerie var min, for han behøvede ikke vide det.

Han pegede på mig med sine spinkle fingre og løftede mundvigen. ”Du skal fortælle Heather, at jeg ikke kan lide Valerie på nogen som helst måde.”

Efter det blev der stille, og jeg mærkede hvordan Edward ønskede at droppe samtalen her og nu. Hvad nagede ham så meget omkring det?

”Hvorfor skal jeg det?” Det var som om han gik ud som et lys. Han ønskede ikke at kigge på mig, og lod i stedet sin ske dreje rundt i glasset. ”Edward, jeg er din bror, du kan godt fortælle mig det.

Han sukkede og rejste sig. Og som jeg regnede med, ikke at få noget ud af ham, stoppede han op. ”Jeg ønsker ikke, hun er alene om aborten.” Og med de overraskende ord, var han væk. Nu igen? Ikke for at nedgøre min bror, men det var altså to af sådan nogle fejl på få år.

Jeg overvejede lidt, hvordan jeg mon skulle reagere på det her. Selvfølgelig var det en hård tid for Edward at skulle igennem igen, men at han var så dum, at det faktisk skete igen … Hvis vores forældre fik at vide, at han havde gjort sin anden pige gravid, ville de nok kaste med sten. De ville blive ekstrem sure. Det havde de pointeret, da de første gang med Mary havde prøvet at være støttende. Men sker det igen, havde de sagt. Så skal du ikke regne med vores lykønskninger.

Jeg havde en mærkelig følelse i maven, da jeg trådte ind på skolen. Selv ikke Valeries besked havde jeg svaret denne morgen. Jeg var bare i chok og vidste ikke helt, hvad jeg skulle stille op. Jeg kunne umuligt sige det til Valerie – hvad ville hun ikke tænke. Og vores forældre var et no-go. Zayn og Celeste passerede mig på gangen, og det gik op for mig, at den eneste jeg kunne snakke om det med, var Heather. Men hvad nu hvis hun havde bedt Edward om at lade det være en hemmelighed? Så var der i hvert fald ingen chance for, at hun ville tage ham tilbage, hvis jeg talte med hende om det.

Det gjorde ondt inden i mig, da Valerie fik øje på mig for enden af gangen, og jeg valgte at dreje om på hælen, for at undgå hende. Hvad var det dog, jeg gjorde? Alligevel vendte jeg ikke om, og gik i stedet mod biologilokalet. Jeg vidste bare, at så snart hun så mig, og kunne se noget var galt, så ville spørgsmål blive stillet. Og spørgsmål jeg skulle lyve svaret til, var det sidste jeg ønskede lige nu.

Skoledagen gik ekstrem langsomt, og jeg kunne første ånde ud, da jeg kunne gå mod omklædningsrummet til fodboldbanen. Igen så jeg Valerie på gangen, denne gang så hun heldigvis ikke mig, da hun stod med ryggen til. Hun snakkede med Niall, og det ville ikke undre mig, hvis jeg var samtaleemnet. Niall vidste godt vi havde noget, som modsat mig, havde Valerie en til at snakke om sine problemer. Det første der til gengæld gav mig et smil på læben i dag, var at se smykket rundt om Valeries håndled.

Efter at have klædt om til træning, var Paul fuld i gang med at få os trænet op. ”Styles, du kommer for sent!” råbte han hen over banen, da jeg traskede hen og kunne stille mig ved siden af Liam. Han udstrålede en smerte over hele ansigtet, og jeg lagde mærke til, at hver gang cheerleaderne kunne ses, skar han tænder og prøvede at kigge væk. Stakkels Liam. Jeg var lige ved at glemme at lave øvelserne, da jeg fik kastet en bold i favnen og vågnede op. Edward var blevet sat til at give os øvelser, og han sendte mig nogle blikke i løbet af træningen. Hvad fanden er der galt med dig? Egentlig kunne jeg ikke selv give svar på det. Jeg kunne ikke huske, hvornår jeg sidste havde følt mig så indelukket og undgående. Hvorfor snakkede jeg ikke med nogle?

Til min overraskelse fik min samvittighed mig til at gå over til cheerleaderne, så snart træningen var færdig. Jeg så ud af øjenkrogen, at Edward sendte et tilfredst smil hen mod mig. ”Heather,” kaldte jeg, og alle blikkene kiggede forvirret på mig. De havde nok i et kort sekund troet jeg var Edward, man da de så nummeret på min trøje, blev de klare over det var hans tvilling. ”Kan vi snakke sammen?”

Hun rystede irriteret på hovedet, og jeg mærkede stirrende blikke fra både Lulu og Celeste, der sagde, at jeg skulle holde mig væk. De havde sikkert allerede hørt nyheden. ”Helt seriøst Heather. Valerie?” Jeg lod babyen blive ude af billedet, og spurgte ind til grunden for deres break-up.

Heather stønnede, og gjorde med sine arme plads imellem Lulu og Celeste, så hun kunne komme igennem. Hendes sorte hår var sat op i en høj hestehale, der svingede som hun kom helt tæt foran mig. ”Hvorfor er du kommet, Harry?”

”Edward kan ikke lide Valerie, det må du da vide.” Heather søgte støtte hos de to andre piger, og kiggede skiftevis på dem, men de var ikke til meget hjælp.

Hun sukkede, ”han er bare efter hende hele tiden.”

”Ja, men-”

”Hvis du starter på det der kusine-shit, så gider jeg ikke høre på det. Jeg ved sq godt, at I ikke er i familie – hvorfor komme op med sådan en løgn? Det er tydeligt, at han har noget med hende, ellers havde han ikke behøvet lyve om hende.”

Heathers ord ramte mig dybt, og fik mig til at tænke. Det var Edward eller mig, der ville blive nedstemt i den her situation. Men hvem var vigtigst? Jeg ønskede ikke at gøre Valerie til en skydeskive, men det var hun desværre allerede. Kunne jeg sige sandheden, at det ikke var Edward, der havde noget med Valerie? Kunne jeg tage mig sammen til at sige, det var mig?

Mit blik faldt på min bror, der sammen med drengene fra holdet gik ned til omklædningsrummet. Han havde været en forfærdelig bror de sidste mange måneder, og havde aldrig gjort noget for mig. Alligevel kunne jeg ikke klare at se hans skuldre hænge så lavt, mens der ikke var noget smil at finde på hans læber. Ikke engang et smil, der blot var til for at tilfredsstille pigerne. Edward var såret, og en såret Edward kunne jeg slet ikke klare at leve med.

”Nå?” Heather fik mig til at kigge på hende igen, og hun stod der med armene krydset, mens hun havde løftet sit højre øjenbryn.

”Det er ikke-” jeg prøvede at sige det, men der kom ingen ting ud. Heather løftede blot sit øjenbryn endnu mere, og da Lulu og Celeste fulgte hende, blev presset for stort, til at holde det inde længere. Jeg blev nødt til at sige det, lige meget hvordan de så ville reagere. ”Det er ikke Edward, der har noget med Valerie.”

Jeg hørte dem gispe, som flere af cheerleaderne havde lagt øre til samtalen. ”Den havde jeg ikke set komme,” udbrød Celeste og studerede mig. Jeg kiggede hende ind i øjnene, og det var som hun så noget i dem, for hendes ansigtstræk blev mere blødt i det. Kunne hun se igennem mig? Se at jeg ikke løj? At jeg faktisk kunne lide Valerie, og nu havde sat mit ry på spil for hende?

”Giver det dig så nok grund til at tage Edward tilbage?”

Heather fnøs, ”aldrig. Han har altid været en kujon.”

----

Elsker simpelthen at skrive på den her historie! Tænk der allerede er 15 kapitler, det er over halvvejs! :D Nå men hvad synes I så?

Edward har altså gjort Heather gravid, hvad tror I der sker med det? Kom gerne med en lang forklaring med jeres idéer :D

Og så indrømmede Harry, at han har noget med Valerie, for at redde sin brors røv. Tror I det var en god idé?

 

**Som nogle af jer måske har set, har jeg planer om en ny historie, der hedder Royal Flush. I kan få mere information i min blog, hvor I også kan finde coverbillede x

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...